05 Februar 2025
Kurserne falder, fordi Nordea Invest udbetaler udbytte for 2024
Udbytterne trækkes automatisk fra kurserne tirsdag den 4. februar 2025 og udbetales efterfølgende til investorernes konti torsdag den 6. februar 2025.
Er man ikke opmærksom på, at udbyttebetaling betyder kursfald, kan man som investor godt få sig lidt af en forskrækkelse, når man åbner sit depot. Når investeringsforeningerne udbetaler udbytte, bliver der taget en del af formuen i fondene og udbetalt til investorerne. Det vil sige, at investorerne får flere penge på kontoen, mens formuen i fondene bliver mindre. Derfor vil kurserne falde med værdien af udbyttebetalingen.
Du bør geninvestere udbyttet, hvis du vil have glæde af renters rente.