En af Danmarks største
Nordea Invest er en af Danmarks største investeringsforeninger – med et bredt udvalg af attraktive investeringsmuligheder, som matcher forskellige behov og ambitioner. Vores fonde er kendetegnet ved hver især at have et særligt fokus. Det kan være et geografisk område eller en specifik sektor såsom Klima og Miljø – eller et bestemt mix af aktier og obligationer.
Aktiv forvalter
Nordea Invest tilbyder primært aktivt forvaltede fonde. Vi mener det er den bedste måde at forsøge at opnå merafkast til vores investorer. Det giver os f.eks. mulighed for at udøve aktivt ejerskab og udvælge virksomheder, som formår at håndtere muligheder og risici relateret til miljø, sociale forhold og god selskabsledelse på en fremtidssikret måde.
Dog har vi også et lille udvalg af passivt forvaltede fonde, samt fondfamilien Nordea Invest Enhanced, der kombinerer det bedste fra aktiv og passiv forvaltning.
Gennemsigtighed og rådgivning fra stærk distributør
Vi tror på åbenhed og ærlig rådgivning – med henblik på såvel strategierne og tankerne bag investeringerne som de omkostninger, der knytter sig til dem. Vi opdaterer løbende denne hjemmeside med informationer om vores fonde, nyheder og nye artikler i magasinet.
Nordea Bank er foretrukne distributør af vores fonde og vores investorer nyder godt af den stærke og professionelle rådgivning som banken tilbyder sine kunder. Nordea Bank afholder løbende webinarer om den globale økonomi og der stilles skarpt på særlige tendenser og omstændigheder, der påvirker markederne og dermed vores investorers penge.