Hvornår bliver ESG et krav?
I Danmark er det et frivilligt anlæggende, om virksomheder vil arbejde med samfundsansvar. Men siden 2009 har de største virksomheder i Danmark været forpligtet til at redegøre for deres arbejde med samfundsansvar. Det bliver der nu strammet op på. Fra og med 2024 skal alle store selskaber nemlig rapportere om deres arbejde med bæredygtig omstilling og dermed bevise, at de gør en reel indsats på området. Forventningen er, at små og mellemstore virksomheder, som udgør størstedelen af det danske erhvervsliv, i de kommende år får udstukket samme retningslinjer. Det kommer til at blive et vendepunkt for danske virksomheder og danske aktier – og vil styrke vilkårene for socialt ansvarlige investeringer. Når du investerer gennem en investeringsforening med bæredygtige forpligtelser, overlader du alt det komplekse til professionelle porteføljeforvaltere. De sørger blandt andet for, at investeringerne bliver placeret i virksomheder, som efterlever retningslinjer og lovkrav.