Der var jubel i Kina og skepsis i Europa, da en kinesisk vindmølleproducent tidligere på året for første gang blev udvalgt til at stille møller op i Tyskland. Udbyderne af en ny vindmøllepark pegede på kinesiske Mingyang. Ordren var på 16 gigantiske havvindmøller, der skal stå klar i 2028. Møllerne skal til den tid generere elektricitet til omkring 400.000 husstande og bidrage til Tysklands mål om at dække 80 procent af landets energibehov med vedvarende energi inden 2030.
Hvis ellers den tyske regering ikke griber ind inden da. Projektet, der blev annonceret i juli, vil blive nøje gransket for eventuelle brud på konkurrencereglerne, lød det fra det tyske økonomiministerium: »Den føderale regering vil se nærmere på denne beslutning. Både i forhold til spørgsmålet om kritisk infrastruktur og i forhold til de lige vilkår, der skal være til stede på konkurrenceområdet,« udtalte en af ministeriets talspersoner til nyhedsbureauet Reuters.
Fra den europæiske vindindustri var kritikken kontant: »Tyskland og EU må overveje, om de ser vindenergi som en strategisk sektor, før det er for sent,« advarede brancheorganisationen WindEurope i en erklæring.
Kritikken rammer ned i en bredere diskussion om relationerne til Kina. Om europæisk frygt for at miste grebet om den grønne omstilling og blive oversvømmet af billigere produkter Made in China. Skrækscenariet er solcelleindustrien, hvor der stort set ikke er nogen produktion tilbage inden for Europas grænser, mens Kina sidder solidt på sektoren.
For tiden er kinesiske elbiler det store tema. For at beskytte den europæiske bilproduktion og grønne forsyningskæder har Europa-Kommissionen hævet tolden med op til 35 procent på kinesiske elbiler med den begrundelse, at Kina har ydet statsstøtte til sektoren. Det har medført voldsomme kinesiske protester. Nu tyder meget på, at det næste store handelsslagsmål mellem EU og Kina bliver vindenergien. EU-Kommissionen har allerede foretaget de indledende øvelser og igangsat en undersøgelse, der kan bane vejen for lignende ekstratold på kinesiske vindmøller.
Det sker på et tidspunkt, hvor kinesiske mølleproducenter for alvor er begyndt at rykke ud på verdensmarkedet. Den første kinesiske vindmølle blev eksporteret tilbage i 2008, hvor de kinesiske turbiner producerede 17 MW uden for Kinas grænser. Sidste år blev der installeret 3.665 MW, viser en opgørelse foretaget af den internationale industrisammenslutning Global Wind Energy Council (GWEC). Vindmølleproducenter fra Kina har forvist danske Vestas til den globale tredjeplads og indtager 10 ud af 15 pladser over mest installeret vindenergi. Men langt hovedparten af de kinesiske møller bliver fortsat opført hjemme i Kina, hvor markedet i dag er det suverænt største i verden.
Kina installerede 77,1 GW vindkraft sidste år, hvilket svarede til 65 procent af den globale produktion. Til sammenligning byggede EU-landene 17 GW.
Fakta: Kinas vindenergi
- Den kinesiske regering har forpligtet sig til, at ikke-fossile brændstoffer skal udgøre 25 procent af landets primære energimix inden 2030. Målt i installeret kapacitet står Kina for mere end halvdelen af det globale vindmarked.
- Vindsektoren i Kina har vokset sig stor over de sidste 10-15 år. Ifølge Kinas nationale energiadministration steg den installerede kapacitet for vindenergi med næsten 21 procent sidste år og overgik 441 GW. Til sammenligning var kapaciteten på omkring en GW for tyve år siden.
- I dag råder Kina over 60 procent den globale produktionskapacitet for vindmøller. Produktionskapaciteten i Europa og USA er på henholdsvis 19 og 9 procent. De sidste fire år har kinesiske producenter lanceret 426 nye turbinemodeller mod kun 29 i andre lande.
- Sidste år installerede de kinesiske selskaber Goldwind, Envision, Windey, Mingyang og SANY 2.335 MW vindenergi uden for Kina. 63,2 procent blev installeret i Asien eksklusive Kina efterfulgt af Sydamerika (13,4 procent), Europa (8,3 procent), Afrika (8,2 procent), Stillehavet (3,5 procent) og Mellemøsten (3,4 procent).
- Danske Vestas har fortsat den største geografiske spredning med vindmøller i 36 lande efterfulgt af Siemens Gamesa, Enercon, Nordex Group og GE Vernova.
Kilde: NEA og GWE
Efterspørgslen og den politiske velvilje fra toppen af den kinesiske regering gør, at energiselskaber og mølleproducenter fortsætter med at investere og udvide deres kapacitet, forklarer Wanliang Liang, Kinadirektør i GWEC. Det har samtidig skabt en konkurrence mellem de kinesiske selskaber, der er ekstremt hård.
- Der er for mange kinesiske selskaber i markedet, hvilket fører til overkapacitet og priskrige. De kinesiske producenter sælger til en pris, der er så lav, at de ikke tjener penge på det. Det er ikke sundt, forklarer han.
På sigt er det derfor sandsynligt, at nogle af de kinesiske selskaber må give op.
Det er også på den baggrund, at flere kinesiske producenter er begyndt at søge mere målrettet imod andre markeder. Især de privatejede selskaber Goldwin, Envision og Mingyang ser mod udlandet.
- Kinas globale andel vil stige, selv om jeg ikke tror, at kinesiske selskaber kommer til at dominere markedet uden for Kina i den nærmeste fremtid. Det kræver store produktionsfaciliterer at konkurrere på nye markeder, så det vil kræve at kinesiske selskaber investerer mere i at bygge fabrikker lokalt. Det tager tid, forklarer Wanliang Liang.
Den kinesiske interesse er især rettet mod Sydøstasien, Afrika og Latinamerika. Til gengæld er adgangen til det europæiske marked allerede skærmet af, vurderer han.
- Europa har sin egen vindenergiindustri og vil selvfølgelig gerne beskytte den. Så dørene til det europæiske marked er ved at blive smækket i for de kinesiske selskaber, hvilket primært er en politisk beslutning, siger Wanliang Liang.
Der er for mange kinesiske selskaber i markedet, hvilket fører til overkapacitet og priskrige. De kinesiske producenter sælger til en pris, der er så lav, at de ikke tjener penge på det. Det er ikke sundt.
Politisk opbakning og billige lån fra Kinas statsbanker har været med til at fremme sektoren i Kina, men det er langt fra den eneste faktor.
- Kinas vindbranche har vokset sig stor sammen med resten af den kinesiske industri. Producenterne kan nemt skaffe gode og billige komponenter. Så man har opnået fordele ved at være en del af Kinas meget omfattende industrielle fremstillingssektor. Kort fortalt er produkterne blevet bedre og bedre og prisen lavere og lavere, siger Wanliang Liang.
Det nyder de europæiske producenter også godt af. Uden kinesiske underleverandører af komponenter til alt fra vinger og gearbokse til kuglelejer vil det blive svært at holde priserne nede. Spørgsmålet er, om det overhovedet vil være muligt at flytte hele produktionskæden inden for EU’s grænser.
- Det vil kræve kæmpe investeringer i meget store og tunge industrimaskiner. I forhold til nogle af de maskiner er der ventetid på helt op til to år, så det er ikke noget, man bare lige gør, selv om det fra politisk side ind imellem kan lyde sådan, siger Wanliang Liang.
- Hvis Europa helt holder andre landes selskaber ude, vil den grønne omstilling komme til at gå meget langsom og blive meget dyr, afslutter hun.
Omtale af selskaber og/eller sektorer i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
