Når der ikke er tilgængelige oplysninger, vil vi forsøge at afhjælpe den manglende gennemsigtighed gennem aktivt ejerskab. Vores aktive ejerskab omfatter engagement med virksomheder gennem en individuel eller samarbejdsorienteret dialog og udøvelse af vores stemmeret. Vi kan også gennemføre feltbesøg på virksomhedernes anlæg eller områder med aktiviteter eller bestille analyser på stedet fra ekspertorganisationer.
Vi samarbejder ofte med andre interessenter og igangsætter eller deltager i tematiske initiativer.
Magdalena Kettis
Head of Thematic Engagement
Initiativ til sammenlignelige data om menneskerettigheder
Et af disse initiativer er Corporate Human Rights Benchmark (CHRB) med mange interessenter, hvor Nordea tilsluttede sig i 2016. Dengang var der meget begrænsede oplysninger om, hvordan virksomheder håndterede menneskerettigheder, og der fandtes praktisk talt ikke sammenlignelige data. CHRB blev derfor udviklet for at afhjælpe manglen på data og rapportering.
Det er tilgængeligt for alle interessenter og giver adgang til sammenlignelige data indsamlet på en systematisk måde.
”Corporate Human Rights Benchmark giver et sammenlignende øjebliksbillede over de største og mest indflydelsesrige virksomheder i sektorer med høj risiko – der ses på, hvilke politikker, processer og praksis de har for at systematisere deres tilgang til menneskerettigheder, og hvordan de reagerer på alvorlige beskyldninger.” – www.worldbenchmarkingalliance.org
Regler og fælles standarder er vigtige
Nu er der lovkrav om due diligence i forbindelse med virksomheders overholdelse af menneskerettigheder, som vil forbedre tilgængeligheden og kvaliteten af data om menneskerettigheder. CHRB er dog stadig den bedste standard for, hvordan virksomheder klarer sig på menneskerettighedsområdet, og den bruges af investorer og mange andre interessenter, herunder regeringer.
Nordea spillede en vigtig rolle i denne udvikling – med et stort økonomisk bidrag og som medlem af styregruppen. I denne periode producerede CHRB fem sæt dybdegående data om virksomheders overholdelse af menneskerettighederne i fem sektorer med høj risiko – fødevarer og landbrugsprodukter, informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og bilproduktion, beklædning og udvinding – og om 244 af verdens største virksomheder fra 2018 til 2023. CHRB’s indikatorer er baseret på FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv (UNGP) og andre internationale standarder for menneskerettigheder.
I 2020 blev CHRB integreret med World Benchmarking Alliance, og de centrale indikatorer for menneskerettigheder er nu integreret i WBA Social Benchmark, der dækker 2.000 virksomheder.
Fremskridt inden for overholdelse af menneskerettigheder
CHRB-vurderingen fra 2023 rangerede 110 af verdens største virksomheder indenfor beklædning og udvinding efter deres resultater indenfor menneskerettigheder. Mange af virksomhederne blev benchmarket for femte gang. Et af hovedresultaterne var, at mange virksomheder har gennemført betydelige forbedringer i deres rapportering og praksis i forbindelse med menneskerettigheder. Således gør 70 pct. af virksomhederne fremskridt, og 12 virksomheder – Amazon, ENEOS, Heidelberg Materials, Hermes, LPP, NLMK Group, Nornickel, OMV, Puma, Ralph Lauren, UltraTech Cement og Wesfarmers – har foretaget store forbedringer.
I efteråret 2024, efter syv år og fem sæt benchmarks, blev der gennemført en omfattende gennemgang af Corporate Human Rights Benchmark. Gennemgangen viste, at trods forskelle i fremskridt på tværs af sektorer og emner har 64 pct. af virksomhederne gjort fremskridt inden for overholdelse af menneskerettigheder på fem år.
Pålidelige data viser os, hvornår vi skal gå i dialog
Men dataene viser os også, hvor der er mest brug for, at vi går i dialog. Nordea har været en ledende investor i et samarbejde rettet mod virksomheder med meget dårlige resultater indenfor due diligence i forbindelse med menneskerettigheder og en score på nul på due diligence indenfor menneskerettigheder i CHRB’s vurderinger. Dialogen er koordineret af Investor Alliance for Human Rights (IAHR) med mere end 200 deltagende investorer. Forbedringerne har været mere mærkbare for de virksomheder, som investorer gik aktivt i dialog med, og i bilindustrien og IKT-sektoren.
Menneskerettigheder på det digitale område
IAHR koordinerer også andre vigtige dialoger, som vi er en del af, for eksempel arbejdsgruppen Digital Rights & AI Accountability. Gruppen fokuserer på risici i forbindelse med digitale rettigheder, herunder ytringsfrihed, privatlivets fred, arbejdstagerrettigheder og børns sikkerhed online. Mere end 30 investorer deltager i dialogen med teknologivirksomheder. Gruppen samarbejder også med interessenter i civilsamfundet og eksperter i digitale rettigheder.
Børns onlinesikkerhed er også i fokus for et svensk investorinitiativ, som vi er involveret i med støtte fra UNICEF. Initiativet er rettet mod svenske virksomheder.
Cases: Dialoger med virksomheder
Vi har været i dialog med nogle af verdens helt store virksomheder om menneske- og arbejdstagerrettigheder. Vi tager udgangspunkt i Corporate Human Rights Benchmark (CHRB), når vi foretager en vurdering af virksomhederne.
Starbucks
Et vellykket eksempel er Starbucks. Virksomheden har været involveret i flere konflikter med medarbejdere i USA om virksomhedens forpligtelser i forbindelse med retten til at organisere sig og overenskomstforhandlinger. Vi har haft flere møder med virksomheden og har brugt vores stemmeret til at støtte aktionærforslag, der kræver bedre oplysninger og resultater med hensyn til arbejdstageres rettigheder, og til at stemme imod bestyrelsesmedlemmer. I 2024 indgik Starbucks endelig en aftale med fagforeningerne om at indlede forhandlinger om en ramme, der skal give mulighed for overenskomster og retfærdige processer for fagforeningsorganisering. Processen er stadig i gang, og virksomheden har meddelt os, at man fortsat står ved sine forpligtelser.
Arbejdstagerrettigheder hos Amazon, Alphabet og Tesla
Tre andre eksempler på løbende dialoger om menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder er Amazon, Alphabet og Tesla. Da disse virksomheder kun langsomt gør fremskridt, eskalerede vi vores dialogindsats i 2024. Hos Amazon fremsatte vi igen et aktionærforslag, som vi var med til at fremsætte sidste år – vi bad bestyrelsen om at indhente en uafhængig tredjepartsvurdering af Amazons overholdelse af sit erklærede tilsagn om arbejdstageres ret til at organisere sig og forhandle overenskomster. Forslaget opnåede en tilslutning på 31,8 pct. sidste år, hvilket er et meget fint resultat.
Hos Alphabet (Google) var vi med til at underskrive et investorbrev til bestyrelsen, hvor vi bad bestyrelsen om at handle på et aktionærforslag, vi støttede sidste år. Ifølge forslaget blev bestyrelsen anmodet om at offentliggøre en Human Rights Impact Assessment (”HRIA”) udarbejdet af en uafhængig tredjepart. Formålet med vurderingen er at undersøge de faktiske og potentielle indvirkninger på menneskerettigheder af Googles AI-drevne målrettede annonceringspolitikker og -praksis.
Tesla har i mange år ikke respekteret fagforeningsrettigheder i USA. I 2023 gik Tesla-arbejdere i Sverige i strejke, fordi virksomheden ikke ville tegne overenskomst for sine arbejdere – den typiske arbejdsmarkedsmodel i Sverige. For at styrke vores løbende dialog med Tesla fremsatte vi et aktionærforslag om arbejdstagerrettigheder og retten til at organisere sig og forhandle overenskomster på Teslas generalforsamling i 2025.
Menneskerettighedsrisici i koboltindustrien
Ansvarlig udvinding af kobolt er et andet forhold, vi har taget op i vores dialog med Tesla. Et afgørende element i elbilteknologien er batteriet, der indeholder en række forskellige mineraler, herunder kobolt. For at få en bedre forståelse af den industrielle udvinding af kobolt i Den Demokratiske Republik Congo bestilte vi et feltstudie fra den britiske organisation RAID (Rights and Accountability in Development). Analysen blev offentliggjort i 2021: The Road to Ruin? Electric vehicles and workers’ rights abuses at DR Congo’s industrial cobalt mines. Vi har delt og diskuteret rapporten med Tesla.
Efterspørgslen efter kobolt og andre kritiske mineraler vil stige dramatisk med omstillingen til en lavemissionsøkonomi, og det samme vil udfordringerne for miljøet og menneskerettigheder. Vi tror på, at vi kan spille en konstruktiv rolle i udviklingen af en minesektor, der opfylder samfundets og virksomhedernes behov på en ansvarlig måde.
Omtale af selskaber og/eller sektorer i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
