Af:
Thomas Bjerg

Vestens svære jagt på metaller til den grønne omstilling

Nye miner i Grønland kan styrke Vestens adgang til vigtige metaller for den grønne omstilling som kobber, kobolt og nikkel, mener den danske CEO for efterforsknings- og mineselskabet Bluejay Mining PLC. Men de sjældne jordartsmetaller sidder Kina tungt på i mange år fremover, forklarer ekspert.

Metaller

Vesten er i stigende grad afhængig af Kina, når det gælder adgangen til nogle af de vigtigste metaller i den grønne omstilling. Afhængigheden udgør en forsyningsrisiko i de værdikæder, industrierne bag den grønne omstilling lever af. Men der findes veje til større selvforsyning, om end det for nogle metaller er mere overkommeligt end for andre.

Det mener Bo Møller Stensgaard, dansk geolog og CEO for Bluejay Mining, et efterforsknings- og mineselskab, der er noteret på Alternative Investment Market på aktiebørsen i London. Bluejay efterforsker og udvikler projekter i Grønland og Finland, og selskabet fokuserer på metaller til den grønne omstilling.

Bo Stensgaard
Bo Møller Stensgaard er dansk geolog og CEO i det britiske selskab Bluejay Mining PLC.

Bluejay har udover at rejse kapital på børsen også indgået samarbejder med andre selskaber, der er med til at finansiere projekter. Et af dem er KoBold Metals, som blandt andet er finansieret af klima- og teknologifonden Breakthrough Energy med penge fra Jeff Bezos og Bill Gates.

For de såkaldte sjældne jordartsmetaller – Rare Earth Elements (REE) – peger eksperten Per Kalvig på, at det er muligt at mindske afhængigheden af Kina. Men det bliver svært og tager lang tid, mener chefkonsulenten fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Populært sagt kan metallerne inddeles i to grupper, når det gælder den grønne omstilling.

Der er gruppen af metaller, som der skal bruges meget af, hvis hele verden skal bevæge sig mod CO2-neutralitet – kobber, kobolt og nikkel for at nævne nogle, der indgår i kabler, batterier og grønne teknologier.

Og så er der 15 sjældne jordartsmetaller, som med deres særegne egenskaber bruges i små mængder i elektronik, forsvarsindustri, vindmøller og andet højteknologisk udstyr. Begge dele sidder Kina i dag mere eller mindre solidt på udvinding og især forarbejdning af.

Disko
Bluejay Mining vil udvinde vigtige metaller til grønne teknologier i samarbejde med KoBold Metals, som Bill Gates og Jeff Bezos er involveret i. Projektet ligger på øen Qeqertarsuaq (Disko) i det vestlige Grønland. Foto: Bluejay Mining

Den grønne omstilling mangedobler behovet

Men i Grønland og Finland er Bluejay Mining i gang med projekter, der skal skaffe metaller til den grønne omstilling.

- Det kræver andet end sjældne jordartsmetaller til magneter at drive den grønne omstilling. Der er betydelige behov for nikkel, kobber og kobolt, og det kræver mange nye, store miner. Mens det kun kræver et par relativ mindre projekter med sjældne jordartsmetaller for at dække det stigende behov. Der er tale om små mængder, siger Bo Møller Stengaard.

Han henviser til det internationale energiagentur IEA. Agenturet har i denne rapport beregnet, at den grønne omstilling seksdobler behovet for metaller og mineraler i 2040, hvis vi vil være CO2-neutrale i 2050.

Grønlandsk mine kan give større adgang til kobolt

Bo Møller Stensgaard peger på, at kobolt er en vigtig sidegevinst i Grønland og Finland. Han forudser, at især en mulig fremtidig mine på Disko-projektet kan få afgørende effekt på verdenshandlen med kobolt.

- I dag får vi over 60 procent af kobolten fra Congo, og det udvindes med børnearbejde, konflikter og uetiske forhold. Kobolt er ligesom kobber og nikkel afgørende for den grønne omstilling. Vi kan som vestligt samfund involvere os og udvinde det miljømæssigt og etisk forsvarligt. Projekter i Grønland og Finland skal ifølge loven leve op til de højeste miljømæssige standarder og drives socialt bæredygtig. Det bakker vi fuldt op om.

Bo Møller Stensgaard forklarer, at forarbejdning af f.eks. kobolt, kobber og nikkel er standardprocesser.

- Dermed kan vi som vestlige samfund hurtigere involvere os. Vi skal investere mere i efterforskning, minedrift og forarbejdning af metallerne, hvis vi vil have en vis kontrol over dem. Det starter med, at det er vestlige selskaber, der finder dem, graver dem op og involverer sig i at forarbejde dem forsvarligt, siger Bo Møller Stensgaard.

Dundas
Bluejay Minings Dundas-projekt ved Qaanaaq i Nordgrønland kan være i drift om et par år, når der er bygget beboelse til arbejderne.

Norden rummer mange REE-metaller

Navnet sjældne jordartsmetaller er misvisende, for de er ikke sjældne. De findes f.eks. i Norge, Sverige, Finland, England og Grønland. Især forekomsterne ved Kvanefjeld og Kringlerne i Grønland er store, men det første projekt er stoppet på grund af højt uranindhold. 

I dag bryder USA og Australien årligt cirka 45.000 tons ud af i alt 200.000 tons, men selve forarbejdningen foregår i Kina. Nye miner i Grønland eller i andre nordiske lande giver ikke EU nogen garanti for forsyning, da EU ikke råder over de industrier, der skal forarbejde råstofferne. 

Kalvig nævner den californiske mine Mountain Pass som eksempel. Minen har været genåbnet flere gange, men så skruede kineserne priserne ned, indtil selskabet gik konkurs. I 2017 genåbnede minen igen, nu med en kinesisk mindretalsaktionær, som aftager al malmen til forarbejdning.

- Det amerikanske forsvarsministerium og energiministerium har delt flittigt ud af puljer for at få egne forsyningskæder i gang. Men selv med denne støtte har USA ikke etableret uafhængige forsyningskæder.

Den forsigtige vej ud af Kinas greb

Per Kalvig peger på små muligheder for på sigt at mindske afhængigheden af Kina.

- Vi kan måske producere magneter uden REE-metaller, og vi kan skabe alternative forsyningsruter. Metallerne findes i små mængder i jernmalm og i gødningsråstoffer som fosfatmineraler. Vi kan måske starte små produktioner med biprodukter. Dermed kan vi langsomt udvikle små markeder med nye teknologier.

En anden mulighed er at genanvende REE-metaller fra elektronik og magneter. Nye genvindingsvirksomheder er opstået, og de bruger i stigende omfang genanvendt REE.

- Det vil få større betydning, men det vil kun dække en lille del af behovet, siger Per Kalvig.

Han afviser dybhavsminer og minedrift på månen som urealistisk – og unødvendigt, fordi der på land er meget store uudnyttede reserver. Det samme gælder planter, der i meget små mængder kan suge metallerne op af jorden.

Derfor ser Per Kalvig ingen anden mulighed på den korte bane end at samarbejde med Kina. Det gør vi også på andre områder, når vi forsyner os internationalt.

- Når danske virksomheder får stål, stammer malmen fra Brasilien eller Australien, som sender det til Kina for at få det forarbejdet. Og så skibes det til EU. Kina er den største leverandør af stål i Europa.

Sand
Strandsandet ved Dundas i det nordlige Grønland indeholder mineralet Ilmenit. Det kan man udvinde jern og titanium af.

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.