Naturen er mere presset end nogensinde: Vi æder af opsparingen

Verdensmål 15: Livet på land

Vi skal beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land og standse tab af biodiversitet.

Serie: Nordea Invest Magasinet sætter fokus på FN’s verdensmål og fortæller i en række artikler om hvert af de 17 mål.

En million dyre- og plantearter er i akut fare for at uddø. Sådan lyder det i den seneste rapport fra FN-organisationen Ipbes, som forskere fra 50 lande for nyligt har offentliggjort.  

- Vi mister så mange dyrearter, at det videnskabeligt svarer til massedød i stil med den, der ramte dinosaurerne. Så hurtigt går det tilbage, siger Bo Øksnebjerg, biolog og generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden i Danmark.

Den massive tilbagegang skyldes især den måde, vi udnytter jordens ressourcer. For vores forbrug betyder, at vi fælder træer, opdyrker jord og i det hele taget presser den vilde natur i en sådan grad, at antallet af vilde dyr siden 1970 er faldet med 60 procent over hele kloden, forklarer generalsekretæren. 

- En stor del af den destruktive tilgang skyldes, at vi gør tingene på en uklog måde, siger Bo Øksnebjerg.

Han understreger, at man kan godt fiske mange flere fisk ud af havet, end vi gør i dag, og stadig have stor bestande – hvis bare det gøres det på den rigtige måde. Og at man også sagtens kan dyrke landbrug i skoven uden at fælde de store træer, som er med til at regulere regnmængder og holde på jorden, og dermed mindske risikoen for oversvømmelser. 

- Men vi udrydder naturen i voldsom hast, selv om vi har brug for den for selv at overleve. Det er dét, vi i Verdensnaturfonden fokuserer på, når vi indgår strategiske samarbejder med myndigheder og virksomheder – hvordan vi kan tage ressourcer ud af naturen uden at ødelægge den. For det kan godt lade sig gøre, siger Bo Øksnebjerg.

WWF blev sat i verden i 1961 for at beskytte og bevare naturen, og har siden arbejdet med mange af de problemstillinger, som FN’s Verdensmål nu sætter fokus på. I dag består en del af WWF’s arbejde i strategiske partnerskaber med virksomheder – formålet er at mindske virksomhedernes aftryk på klima, miljø og natur, at transformere logistikkæder og fremme miljøbevidsthed og bæredygtig praksis. I mange tilfælde fører samarbejdet innovation med sig, påpeger Bo Øksnebjerg.

Eksempelvis har WWF i Danmark arbejdet med Carlsberg om at reducere bryggeriets forbrug af plastik. Sammen har de fundet en metode til at samle dåser i sixpacks med en ny form for lim i stedet for de udskældte plastikringe, som både forurener og er farlige for dyr, når de ender i naturen. Den nye, bæredygtige lim har reduceret bryggeriets brug af plastik på sixpacks med 76 procent, og samtidig er løsningen billigere for Carlsberg, understreger Bo Øksnebjerg. 

- Det er et godt eksempel på den innovation, der ofte følger med i de her samarbejder, og som både gør virksomhederne mere bæredygtige og sparer dem penge, forklarer han.

IKEA baner vejen 

En af de virksomheder, der længe har haft stærkt fokus på ansvarlig brug af ressourcer er IKEA. I starten af 1990’erne var den svenske møbelgigant og WWF begge med til at stifte FSC-mærkningsordningen, der sikrer bæredygtig skovdrift, og i 2002 indgik de to et partnerskab med mål om blandt andet at sikre ansvarlig skovdrift og bæredygtig bomuldsproduktion til IKEAS mere end 300 varehuse. 

Tanken om bæredygtighed og ansvarlighed i produktionen ligger ikke fjernt for IKEA, forklarer Tina Würgau Lindharth, Country Corporate Communication Manager i Ikea Danmark. 

- Det er indlejret i vores vision om at skabe en bedre hverdag for de mange mennesker og i hele vores værdisæt. Allerede i 1970’erne skrev IKEA’s grundlægger, Ingvar Kamprad, ‘En Møbelhandlers testamente’, hvor der blandt andet står, at ‘ressourcespild er en af menneskehedens værste sygdomme’. Hos IKEA er bæredygtighed ikke et ‘add on’ – det er sund fornuft og en fordel for både mennesker, klima og forretningen, siger hun.

IKEA arbejder strategisk med flere organisationer – blandt andet også Unicef og Red Barnet, hvor fokus er at forebygge børnearbejde. 

- Sammen med WWF arbejder vi for at udbrede bedre og mere ansvarlig skovdrift, ligesom vi sammen har stiftet Better Cotton Initiative for at forbedre bomuldsproduktionen og skabe bedre vilkår for bønderne. Organisationerne er strategiske partnere, der blandt andet rådgiver os inden for deres kompetenceområde, men som også agerer vagthund, der presser os til at blive bedre, forklarer Tina Würgau Lindharth.

Partnerskabet har blandt andet resulteret i, at 30 millioner hektar skov i Rusland i dag er certificeret, og flere hundrede skovbrug i Vietnam forsyner IKEA med certificeret akacietræ og tager dermed presset af lokale skove. Sammen bekæmper de WWF og IKEA ulovlig træfældning i lande som Rusland, Kina, Rumænien og Cambodja. 

 I 2017 var 77 procent af alt træ i IKEAs sortiment bæredygtigt. Målet er få det tal op på 100 procent inden 2020 – og det er indenfor rækkevidde, lyder det i årsrapporten for 2018.

Viser vejen

Det gør en markant forskel, at en virksomhed som IKEA engagerer sig med ambitiøse mål, understreger Bo Øksnebjerg.

- For det første viser de, at det kan lade sig gøre. Så når andre virksomheder overvejer, om det er for besværligt at omlægge til bæredygtig produktion, kan de se, at det er muligt. For det andet trækker de en hel forsyningskæde med sig. For bagefter suser en masse underleverandører ud til deres andre kunder og fortæller, at de nu er i stand til at levere bæredygtigt, forklarer han. 

For en lokal bomuldsbonde eller skovejer er det en stor beslutning at omlægge til bæredygtig produktion. Men når en virksomhed som IKEA banker på og siger, at de er klar til at købe hele produktionen, er valget oplagt. Netop derfor er partnerskaberne ifølge generalsekretæren vigtige.

- De store virksomheder trækker læsset for at få hele forsyningskæden op at stå, og bagefter kan små og mellemstore virksomheder ‘tappe ind’ i udviklingen. Derfor laver vi altid en aftale med de store virksomheder om, at de får æren af at markedsføre sig på de nye tiltag, men at vi bagefter må bruge den nye viden og erfaring til at trække flere virksomheder med i en bæredygtig retning, forklarer Bo Øksnebjerg.

Tæt på ‘tipping point’

Det menneskelige overforbrug betyder, at vi i dag bruger 1,75 gange flere ressourcer, end Jorden kan genskabe på et år – eller som Bo Øksnebjerg kalder det: "Vi æder af opsparingen". Netop den udvikling – og udsigten til at dyre- og plantearter i massevis helt udryddes – sætter FN’s verdensmål 15 fokus på under overskriften ‘Livet på land’. Men både dette og verdensmål 14, 'Livet i vand’, er ifølge Bo Øksnebjerg de helt store "smertensbørn" blandt verdensmålene, og analyser viser, at verdenssamfundet på netop disse to punkter er længst fra at nå målene. 

- Det er paradoksalt, for livet i vand og på land er en forudsætning for alle de andre. Men vi er håbløst bagud på de mål. Derfor har jeg en drøm om, at virksomhederne også vil tage ansvar for de dele af naturen, som vi ikke direkte tager ressourcer ud af. At de vil støtte naturen, simpelthen fordi den har brug for hjælp. Jeg ved godt, at det ikke virker oplagt på direktionsgangene, men det er vigtigere end nogensinde, at virksomhederne også tager ansvar for at passe på naturen, siger han.

Bo Øksnebjerg ærgrer sig over, at især små og mellemstore virksomheder halter bagefter, når det gælder bæredygtighed. Men mange mindre virksomheder spørger måske også sig selv, om de overhovedet kan gøre en forskel i det store billede. Og det er der ingen tvivl om, at de kan, understreger generaldirektøren. For på den lange bane vil der blive tale om en selvopfyldende profeti: Jo flere virksomheder, der efterspørger bæredygtighed, jo flere producenter vil gå med i den retning. Og når det sker, vil priserne begynde at falde, og der vil blive større konkurrence på området.

- På den måde nærmer vi os et ‘tipping point’. Ligesom vi har set det med økologi, som var begrænset i udbud og dyrt i starten, men i dag er faldet i pris og har et større udbud, fordi flere efterspørger det. Vi er ikke langt fra det punkt, hvor volumen vil være stor nok til at få priserne til at falde, siger Bo Øksnebjerg.

 Han tilføjer, at det er vigtigt at få gjort op med fordommen om, at det er dyrt og besværligt at producere bæredygt.

- Det er nemmere – og vigtigere! – end de fleste tror, fordi der allerede findes en lang række systemer, man kan ‘tappe ind’ i.

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.