Grimme grøntsager og single-bananer er med til at redde klimaet

Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion

Vi skal sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer samt halvere den globale madspild indenfor detail- og forbrugerniveau og reducere fødevaretab i forsyningskæderne.

Serie: Nordea Invest Magasinet sætter fokus på FN’s verdensmål og fortæller i en række artikler om hvert af de 17 mål.

Jo mere du køber, jo billigere får du det. Den logik har i årtier været fremherskende i verdens supermarkeder, og skilte med ‘Tag 3, betal for 2’ har dagligt sendt kunder ud af butikkerne med mere brød, mælk og kød, end de egentlig har haft brug for. Men den fremgangsmåde besluttede dagligvarekæden Rema 1000 for 11 år siden at gøre op med, så kunderne kunne nøjes med at købe det, de faktisk havde brug for til lav pris. Og det blev mødt med måben i branchen. ‘Købmandsmæssigt uforsvaligt’, blev det kaldt.

- Vi vidste, at det ville koste på bundlinjen på den korte bane. Men vi mente også, at det på den lange bane kunne have en positiv effekt, siger Anders Jensen, indkøbsdirektør i Rema 1000.

Det er 11 år siden, at dagligvarekæden stak en ny kurs ud, som skulle hjælpe med at nedbringe mængden af madspild. I dag fremhæves de som pionerer på området. 

- Dengang var der ingen, der talte om madspild, så vi blev væltet fuldstændig bagover, da vi sagde, at vi ville afskaffe flerstyks-tilbuddene. I dag er madspild noget, man arbejder med på alle niveauer, og vi har oplevet en positiv udvikling med det i vores butikker, siger Anders Jensen.

Madspild er i den grad blevet en højprioritet. Ifølge FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation går cirka en tredjedel af al den mad, der produceres globalt, til spilde, og det har fået FN til at fremhæve madspild som et fokusområde – blandt andet som en del af de 17 verdensmål, hvor det lyder, at det globale madspild inden 2030 skal halveres, og fødevaretabet i forsyningskæderne reduceres. Og også når snakken falder på CO2-aftryk og klimaforandringer tales der i dag om ‘food waste’. FN’s klimapanel (IPCC) peger i sin seneste rapport på, at det globale madspild udgør op mod en tiendedel af den samlede udledning af drivhusgasser.

Mindre brødposer, mindre madspild

Siden Rema 1000 første gang satte fokus på madspild i 2008, er der indført stribevis af tiltag i kæden for at nedbringe spildet – blandt andet er brødpakkerne gjort mindre, så man køber seks krydderboller ad gangen i stedet for 12. Tiltaget blev lanceret i 2015, hvor man i de officielle tal fra Miljøstyrelsen kunne se, at brød og kager med datomærkninger tegnede sig for 11 procent af det samlede danske madspild – eller det, der svarer til 29.000 tons brød om året.

- Jeg kunne se det hjemme i mit eget køkken. Når vi købte en pakke med 12 krydderboller, lå der som regel altid to-tre boller tilbage, som fik grønne pletter, fordi vi ikke kunne nå at spise dem, fortæller Anders Jensen.

Sammen med brødproducenten Lantmännen Schulstad tog Rema 1000 otte store brødposer ud af sit sortiment og indførte i stedet mindre portioner – men til samme kilopris.

- Det kostede på top og bund, da vi gjorde det, men over en længere periode kan vi se, at vi har vundet det tilbage. For der er flere forbrugere, der kan lide det. Og så har vi 1,4 millioner singler her i landet, som ofte også foretrækker de mindre portioner, siger Anders Jensen.

Indkøbsdirektøren påpeger, at der genereres madspild i tre led – blandt producenterne, i butikkerne og hos forbrugerne. Alle tre led er vigtige, hvis madspildet for alvor skal reduceres, og derfor har det for ham været afgørende både at indgå nye aftaler i forsyningskæden og forklare forbrugerne, hvorfor pakkerne bliver mindre.

- Der er stadig kunder, der spørger, hvorfor vi aldrig har tilbud på tre flasker saft eller 10 æbler. Traditionelt har store størrelser og store mængder været lig med gode tilbud. Det er en udfordring at lære forbrugerne, at de stadig får den lave pris, men at de kun behøver købe det, de faktisk har brug for. Men jo mere vi får italesat det, jo større forståelse møder vi. I dag er ansvarligheden et krav fra mange kunder, og nu ser vi, at de også selv kommer med forslag til, hvor vi kan blive endnu bedre på madspild, emballage og andre bæredygtige tiltag, siger Anders Jensen.

"Det nemmeste bidrag i hele klimakampen"

Da Rema 1000 i 2008 valgte at sætte fokus på madspild, skete det i samarbejde med Selina Juul. Hun er stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og har været med til at sætte madspild på dagsordenen lokalt i Danmark og internationalt. Hun samarbejder i dag med EU og regeringer i flere lande og med globale virksomheder om at mindske madspild. FN har udnævnt hende til såkaldt Global Champion på området. Hendes holdning er klar: Alle bør tage del i ansvaret med at få nedbragt mængden af madspild.

- Mindre madspild er dit nemmeste bidrag i hele klimakampen. Verdensmålene kan føles uoverskuelige, men for den enkelte person, som gerne vil gøre en forskel, er det her håndgribeligt. Og det tror jeg er medvirkende til, at Stop Spild Af Mad-bevægelsen er blevet så stor. For du sparer også penge, når du ikke smider mad ud, og du bidrager til, at færre dyr slås ihjel, når du spiser op, siger hun. 

Norden står samlet for en stor del af det europæiske madspild, men i alle skandinaviske lande er tallet faldende. De seneste tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at danske husholdninger i årene 2011-17 har reduceret deres samlede madspild med 14.000 tons eller det, der svarer til otte procent, og det er fint, at det går den rigtige vej, lyder det fra Selina Juul. 

- Vi skal huske, at der de seneste 6-7 år har været finansielt opsving, og at folk derfor har haft flere penge mellem hænderne, end da vi begyndte at sætte fokus på det i 2008. Vi ved fra affaldsselskaberne, at folk generer mere affald, når de har flere penge, så når vi ser en reduktion i madspild på otte procent midt i et opsving, betyder det, at folk har taget dagsordenen til sig. Så det er et interessant tal, men det er slet ikke nok, siger Selina Juul.

Hun har blikket rettet mod en reduktion på 70-80 procent, for ‘det er ikke realistisk at komme helt ned på nul’. Hun forventer, at indsatsen mod madspild i 2030 vil være så forankret i hele ‘fra jord til bord’-kæden, at det til den tid ikke længere er noget, man taler om i den vestlige verden, men noget der sker automatisk. 

Særligt hos producenterne sker der netop nu mange nye tiltag, som sikrer en langt højere udnyttelse af mad og råvarer. Stop Spild Af Mad har blandt andet indgået et erhvervspartnerskab med gartneriet Alfred Pedersen & Søn, Rema 1000 og Salling Group, så de ‘grimme grøntsager’, der førhen blev pløjet ned, fordi de ikke kunne sælges, nu bliver solgt i supermarkederne. 

- De bliver revet væk. Folk elsker det og kan godt se, at en grim rodfrugt sagtens kan bruges i en suppe eller gryderet i stedet for at blive smidt ud. Det er et kanongodt eksempel på nye samarbejder mellem butik og leverandør, siger Selina Juul.

Nogle ‘grimme’ tomater bliver til ketchup, mens andre bliver solgt sammen med krumme agurker og deforme peberfrugter i butikkerne som andensortering. Årligt løber det ifølge Landbrug Fyn op i cirka 100 tons grøntsager – eller mellem en og to procent af gartneriet Alfred Pedersen & Søns samlede produktion. 

I 2018 blev der i alt solgt 75 tons ‘grimme grøntsager’ i de danske butikker, og for 2019 er tallet ifølge Selina Juul i september allerede oppe over 65 tons.

- Det er også godt for landmanden, for han får jo penge for alle de grøntsager, som han ellers skulle smide ud. Med den form for erhvervspartnerskaber skaber vi både værdi for producenten og forbrugeren, og vi mindsker mængden af madspild, og derfor arbejder vi på at udvide indsatsen med flere erhvervspartnerskaber – også på tværs af grænserne i Norden, siger hun. 

Partnerskaberne er også et fokusområde for Rema 1000. Ifølge Anders Jensen handler det nemlig ikke om at gøre ‘en masse ting, men om at gøre de rigtige ting’. Ved at indgå i dialog og sparring med andre, som har specialviden på området, kan dagligvarekæden rykke meget mere.  

- Noget af det, vi har fokus på nu, er at hjælpe forbrugerne med at få brugt deres madrester. Krigsgenerationen, som er vokset op under andre vilkår, kan lave god mad af hvad som helst og er gode til at spise rester. Vi andre gemmer det og smider det så ud efter tre dage. Sammen med Selina Juul arbejder vi på at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe og inspirere folk til at få brugt al deres mad. For det største madspild er stadig hjemme hos forbrugerne, siger han.

Og det går den rigtige vej i Norden, understreger Selina Juul. 

- Vi rykker os virkelig på det her område. Om fem-ti år forventer jeg, at vi også vil se en markant reduktion i madspild i resten af Europa og Nordamerika. Den store udfordring ligger i Asien og Afrika med deres ‘emerging economies’, hvor flere bliver rigere, og middelklassen vokser, for det betyder, at de får flere penge – hvilket virkelig er dejligt for dem – og så vil de gerne have den livsstil, man kender fra Vesten med to biler og masser af kød på bordet. Det er de lande, vi skal til at koncentrere os om nu, for deres madspild vil snart blive lige så stort som vores, siger Selina Juul.

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.