Lars Juul Hansen har altid synes, at det var sjovt at lege med vand. Som barn legede han med sine tre søskende i en kæmpe sandkasse i haven. De havde en vandslange løbende og lavede kanaler, søer, dæmninger og sluser i sandet. Og på den måde lærte de meget om vand: Hvad det er for en størrelse, hvordan energien i vandet virker, og hvilke kræfter der er på spil i det.
Det var medvirkende til, at han – efter at have uddannet sig til ingeniør – også uddannede sig til kloakmester for med egne ord ”at få en endnu større forståelse af, hvordan vi kan lave ting, der virker i virkeligheden”.
I dag bruger Lars Juul Hansen sin teoretiske og praktiske viden som chefrådgiver i den rådgivende ingeniør- og arkitektvirksomhed Sweco. Her arbejder han hovedsageligt med regnvand og spildevand – to størrelser, der de senere år har fået stor bevågenhed, efterhånden som klimaforandringerne har gjort skybrud og oversvømmelser til fænomener, vi ser lige uden for hoveddøren.
- Faktisk er mange byer i Danmark truet af vand fra hele fire sider: mere vand fra oven, permanente havvandstigninger, stormfloder og stigende grundvandsspejl, fortæller Lars Juul Hansen.
Truslen
Vandet fra oven kommer i form af vådere vintre og somre med kraftigere byger, der opstår, fordi temperaturen i Danmark stiger. Det gør luften i atmosfæren varmere, og da varm luft kan indeholde mere vanddamp, frigiver den mere nedbør. Det kan forårsage oversvømmelser – især fordi vores kloaksystemer ikke er dimensionerede til at transportere den kraftige regn væk, og vi har plastret en stor del af vores byer til med asfalt og fliser, der bypasser vandets naturlige forløb og forhindrer det i at løbe ned i jorden.
- Det eneste, der er sikkert med hensyn til vand, er, at det løber nedad. Og derfor kan et skybrud, hvor der falder 15 mm regn på en halv time, betyde, at lavtliggende områder i en by kan få en oversvømmelse på op til én meter – særligt hvis vandet ikke kan løbe væk naturligt, forklarer Lars Juul Hansen.
Det bliver krydret med, at den globale opvarmning får havniveauet til at stige. Det sker, dels fordi vandet udvider sig, når havtemperaturen stiger. Og dels fordi isen smelter på landjorden og løber ud i oceanerne.
Det stigende havvandsspejl har en meget stor indvirkning på vores liv i Danmark, fordi vi er et relativt fladt land og derfor bor tæt på havoverfladen. Stigende vandstand betyder nemlig kraftigere stormfloder, fordi der skal mindre blæsevejr og mindre tidevand til, før det giver oversvømmelse, når vandet står højt.
Og endelig driller grundvandet os også, fordi det regner mere og mere, og vi forbruger mindre og mindre vand.
- Så alt i alt har vi brug for løsninger, der kan håndtere de stigende mængder vand i byerne, konstaterer Lars Juul Hansen.
Løsningen
Et bud kan være at designe vores byer som svampe – såkaldte sponge cities – der værner mod oversvømmelser, forhindrer forurening og gør det muligt at genbruge regnvandet.
I en ny rapport, Urban Insight, beskriver eksperter fra Sweco tre designstrategier, der kan gøre vandet til en ressource frem for en trussel i byer, der fungerer som svampe: At genskabe plads til vandet i byerne, genindføre naturen i byerne samt reducere, genbruge og sikre højst mulig rensning af regnvand.
- Det er for dyrt at lave kloakrør, der i alle situationer kan lede den kraftige regn fra et skybrud væk, så skybruddene skal håndteres på overfladen, ved at vi genskaber pladsen til vandet i byerne. Det kan man gøre ved at lave et regnvandsbassin. Men da det kræver meget plads, som der ofte ikke er meget af i eksisterende byområder, er en god løsning, at vi på vores egen matrikel eller ude langs vejene får nedsivet og renset vandet, siger Lars Juul Hansen.
Læringen
For regnvand er desværre ikke rent, når det har ramt en overflade – som f.eks. en fugleklat på asfalten, der også kan have rester af tungmetaller fra bilernes bremser. Til gengæld egner jorden sig fortrinligt til at rense vandet, særligt hvis der er planter ovenpå. Og derfor giver det god mening at lede vandet hen til græslavninger eller staudebede, hvor vandet løber igennem og filtreres – fremfor at forskanse overfladen med store parkeringspladser eller flisebelægninger.
- Genindfører vi naturen i byen med flere blomstrende planter i regnvandsbede og træer langs vejen, har insekterne mad at spise, biodiversiteten øges, og der er skygge til bilerne og fordampning fra træerne, der køler byen ned. Samtidig holder vegetationen på vandet, indtil der er kapacitet nok i kloaksystemet. Dermed undgår vi oversvømmelser af kældre, cykelstier og veje, siger Lars Juul Hansen.
Han håber, at vi i fremtiden vil tænke os godt om ift. at skabe byer, der er klimarobuste, frem for at lade os styre af kortsigtede profitønsker, der ofte betyder mange boliger på lidt plads. Som igen betyder flere flader dækket af beton, fliser eller asfalt.
- At genskabe noget af det naturlige vandkredsløb er vigtigt for at reducere, genbruge og sikre højst mulig rensning af regnvandet. Opsamler vi blot vandet, dannes der f.eks. ikke noget grundvand nede under byen, og hvad skal vi så drikke? spørger han.
Fremtiden
Selv om det kræver nytænkning fra byudviklere og store investeringer fra politikere at gøre vores byer mere grønne og blå, er der ifølge Lars Juul Hansen også meget, vi selv kan gøre på vores egen matrikel for at hjælpe den nødvendige udvikling på vej. Frem for sortglaseret tegl kunne vi lægge et grønt tag på vores hus. Eller overveje, om en betonfliseterrasse skulle skiftes ud med en træterrasse, hvor vandet kan løbe ned i jorden i stedet for ud i kloakken. Måske kunne vi også indføre en regnvandsafledningsafgift, så vi betaler for, hvor meget af jorden vi har dækket til af hårde materialer. Frem for i dag hvor vi betaler en samlet spildevandsafgift baseret på, hvor meget drikkevand vi bruger.
- Hvis du asfalterer hele din matrikel og drikker vand på dit arbejde, betaler du ingenting, men påvirker miljøet og kloakken massivt. Derfor vil det give mening at ændre fokus, især når vi i dag har teknologien til at kunne gøre det, siger Lars Juul Hansen og afslutter:
- Der er behov for en større balance, og det er dét, en svampeby kan: At bringe et område tilbage til naturtilstanden, hvor vi dræner vand, når der er behov, nedsiver vand til grundvand, når det er muligt, og renser vandet undervejs.
Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
