Søpindsvin er grøn business: Fra klima-fjende til dyr delikatesse

Søpindsvin er det konkrete bytte, når Tarevokteres (Tangvogtere, red.) tre marinebiologer i fritiden trækker i våddragter og dykkerudstyr. De dykker et par meter ned i den iskolde Tromsø-fjord, og så lirker de søpindsvinene af stenene med haveredskaber og samler dem i store net.

Men målet er større end byttet. Biologerne vil genskabe noget af Nordnorges forsvundne tangskov og gøre opmærksom på den skjulte katastrofe for klimaet og biodiversiteten. Den bunder i søpindsvinenes voldsomme udbredelse. Og deres samarbejdspartner, virksomheden Urchinomics, har endnu større mål, mere om det senere.

- I Nordnorge har man tidligere overfisket de fiskearter, som spiser søpindsvin, blandt andet havkat. Det betyder, at søpindsvinene har spredt sig. Det er gået amok, fordi ingen holder bestanden nede. Søpindsvinene spiser al tangen og efterlader havbunden livløs, siger Juni Bjørneset, som er en af Tarevokteres tre ledere.

Tangskove er grundlaget for vores marine økosystem og afgørende for havets evne til at binde kulstof, holde planeten kølig og bremse klimaforandringerne. Det er i tangskovene, at livet i havet opstår og holdes i gang, og så binder tangen enorme mængder CO2. Som en slags regnskov under vandoverfladen. Men de færreste er klar over, at søpindsvin spiser havets skove.

Netop den viden er grundlaget for den norsk-japanske virksomhed Urchinomics, som Tarevoktere og deres hjælpere leverer søpindsvin til. Urchinomics forretning omdanner de miljøskadelige søpindsvin til en værdifuld gourmetspise i form af rogn.

- Vi vender et problem til en mulighed. Vi tager en slags skadedyr – søpindsvin, der ødelægger havmiljøet – og skaber et premium gourmet produkt, siger CEO Brian Tsuyoshi Takeda.

Han forklarer, at søpindsvin går i dvale, når de har spist al tangen. Dermed udvikler de ikke deres rogn, og derfor gider hverken rovfisk eller mennesker spise dem. Dermed skaber søpindsvinene golde havområder i Nordnorge og mange andre lande.

Et særligt foder udgør hemmeligheden

Urchinomics har i samarbejde med norske forskere og den japanske Mitsubishi-koncerns datterselskab NOSAN udviklet et særligt foder til søpindsvin. Søpindsvin spiser langsomt, og det største problem er, at foderet kan forurene vandet. Med det nye foder kan Urchinomics købe søpindsvin af fiskere og dykkere, der indsamler dem, og så dyrke dem i farme. Det giver en voldsom værdiforøgelse på kort tid.

- Det er sandsynligvis den hurtigste og højeste værdiforøgelse i akvakultur i verden, siger Brian Tsuyoshi Takeda og eksemplificerer.

Urchinomics køber søpindsvinene for 2-5 dollar pr. kilo og opfodrer dem på 6-12 uger, så de udvikler deres efterspurgte rogn. Derefter sælger Urchinomics de levende søpindsvin med skal til restauranter og sushileverandører for 40-60 dollar pr. kilo – altså cirka ti gange så meget.

Prisen på selve rognen er ifølge Takeda eksploderet, siden sushi blev populært.

- Rognen er den mest værdifulde topping i sushi-industrien. Den er kronjuvelen, og den er blevet sjælden på menukortene.

Takeda havde forventet, at prisen faldt under pandemien. Men i stedet steg den 40-70 procent, så den i 2020 steg til over 700 dollar pr. kilo for selve rognen.

Planer om anlæg i mange verdensdele

Urchinomics har åbnet sit første kommercielle anlæg i netop Japan, som udgør verdens største marked. Nummer to i Japan er på vej. Men virksomheden vil også etablere anlæg rundt om i verden, hvor forskellige arter af søpindsvin har udryddet tangskove, og der samtidig er et marked for rognen.

Det gælder Californien og det østlige Canada, lige som Urchinomics har planer om anlæg i Norge, Mexico, Spanien og Australien. Urchinomics har udviklet foder til op mod 20 arter.

- Først laver vi laboratorieforsøg for at se, om foderet virker på de lokale arter, for de er meget forskellige. Derefter laver vi pilotanlæg for at se, om vi kan opfodre søpindsvinene i virkeligheden. Så skalerer vi dem op til kommercielle anlæg, siger Takeda.

Tunge investorer inden for bæredygtighed

Brian Takeda forklarer, at Urchinomics i april 2021 fik kapital fra økonomiske sværvægtere. De omfatter bl.a. det japanske energiselskab Eneos, og Builders Initiative-fonden, der med Walmart-arvingen Lucas Walton i spidsen støtter bæredygtige projekter. Men Urchinomics har ikke planer om at blive børsnoteret.

- Vores virksomhed er missionsdrevet, og det harmonerer ikke med børsnotering, hvor man orienterer sig for meget mod profit, siger Brian Tsuyoshi Takeda.

Flere har fortalt ham, at strategien med at åbne anlæg i flere verdensdele på samme tid ligner et økonomisk selvmord. I stedet burde virksomheden starte i et land og så ekspandere derfra.

- Men vi føler et presserende behov for at gøre noget hurtigt for klimaet og tangskovene. Meget kan gå rigtigt galt på ti år. Og tangskovene er mindst lige så vigtige for klimaet og biodiversiteten som regnskovene. Vi ser bare ikke problemet, fordi det er under vand. 

Tangskovene er havets vuggestuer

Tilbage i Tromsø har Juni Bjørneset og de andre to biologer erkendt, at de må gøre noget. Det gik op for dem, da de dykkede ved Tromsø.

- Vi havde det billede, som mange har af Nordnorge: Naturen er så flot, der er så rent og så meget liv i havet. Og så blev vi bare så overraskede og kede af det, da vi så, at søpindsvinene er et kæmpeproblem. Vi fik et chok, men indså også, at vi faktisk kan gøre noget ved det.

Tarevoktere er begyndt at udbrede budskabet. De samarbejder med Studenternes Undervandsdykkerklub i Tromsø, hvor cirka 10 af de 120 medlemmer hver gang tager med og dykker efter søpindsvin. Nogle gange indsamler de søpindsvin til Urchinomics, andre gange smadrer de dem bare med hammere. Biologerne er også aktive i de norske medier.

- Vi står midt i en miljøkrise og biodiversitetskrise i havet, som ingen ved noget om. Vi arbejder på at engagere flere dykkerklubber. For vi kan gøre noget ret hurtigt, og det betyder, at der virkelig er håb, siger Juni Bjørneset og giver et eksempel.

På et af deres forskningsprojekter indsamlede eller smadrede biologerne søpindsvin i et område og kunne allerede efter et par måneder se liv. Det var ellers et område, som var helt dødt.

- Efter en måned eller to kom der krabber og fisk, og efter et par måneder mere begyndte der at vokse tang igen. Så kan man se baby-tang vokse op omgivet af virkelig meget liv: fisk, snegle og anemoner. Det er så inspirerende, at der kommer liv, at økosystemet vokser igen.

Juni Bjørneset kalder tangskoven for havets børnehave eller vuggestue.

- Der er virkelig mange småfisk og havdyr, der søger ly, gemmer sig, forplanter sig, spiser og sover. Det er der, de bor i lang tid. Derfor er tangområderne ekstremt vigtige for biodiversiteten, afslutter hun.

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.