På besøg i Danmarks energimetropol: Esbjerg ruster sig til den grønne fremtid

Gymnasieeleven Sune Lauridsen kommer ikke til at arbejde offshore med olie, som hans mor har gjort. Sune er vokset op med olie- og gasindustrien som afgørende motor for beskæftigelse i Danmarks femtestørste by Esbjerg. Men hans egen fremtid – den tegner grøn.

- Jeg har ikke lyst til at arbejde i den sorte industri, jeg vil meget hellere arbejde med noget grønt, hvis jeg kan komme til det, siger han.

Det tyder alt på, at han kan.

Ved årtusindskiftet var der rundt regnet nul arbejdspladser i den grønne vindmøllesektor i Esbjerg, mens der i dag er skabt mindst 4.200 arbejdspladser, og det går kun én vej. Kulværket lukker 1. april 2023 og fire femtedele af den havvindkapacitet, der er installeret i Europa i dag, er udskibet fra Esbjerg Havn.

Virksomheder, der før udelukkende arbejdede i olieindustrien, er i fuld gang med at omstille forretningen og flytte deres aktiviteter til den grønne vindsektor. Mediet Klimamonitor fortæller, at rederivirksomheden Esvagt, der tidligere leverede redningsberedskab til olieindustriens boreplatforme, nu henter knap fyrre procent af virksomhedens omsætning fra Nordsøens havvindmølleparker. Og Semco, der leverer smedjeløsninger og elektrikere til olieindustriens boreplatforme, har nu en ordrebog, hvor havvindmølleparker tegner sig for 70 procent af opgaverne.

For Sune Lauridsen er det på tide, at virksomheder, politikere og borgere vågner op til dåd. Det burde være sket for længst, mener han.

- Jeg så en artikel, som var fra tidligt i 1900-tallet. Her skrev man, at kulafbrænding kunne skabe klimaforandringer. Man vidste det allerede dengang, men har vel tænkt, at det nok skulle gå. Men nu går den ikke længere, nu skal der gøres noget.

Grøn gødning – et milliardprojekt

I Sune Lauridsens egen by, Esbjerg, sker der i hvert fald noget, og på højeste politiske niveau har man også fået øje på fiskerbyen ved Vestkysten. For nylig mødtes regeringslederne fra Tyskland, Belgien, Holland og Danmark i netop Esbjerg for at underskrive en aftale om, at landene sammen skal levere 65 GW havvind i 2030 og øge kapaciteten til mindst 150 GW i 2050. Noget, der ifølge Klima- Energi- og Forsyningsministeriet vil kunne forsyne op mod 230 millioner europæiske husstande med grøn strøm. Aftalen er døbt Esbjerg Erklæringen, og med den regner byen med, at fremtidens havvind- og Power-to-X-eventyr kaster masser af aktivitet og arbejdspladser af sig.

En af dem, der arbejder med Power-to-X, er Claus Vissing-Jørgensen. Han er teknisk direktør hos Copenhagen Infrastructure Partners, der investerer i infrastruktur til udviklingen af grøn energi. Han står i spidsen for en ny stor fabrik i Esbjerg, som skal lave grøn gødning. Claus Vissing-Jørgensen har årtiers erfaring med at planlægge og gennemføre store projekter i olie- og gasindustrien, blandt andet for Mærsk Oil.

Men nu handler det om at omdanne produktionen af gødning, så den laves på grøn energi i stedet for på naturgas.

- Vi skal lave grøn ammoniak, som skal bruges til grøn gødning. Vores ambition er at udskifte al den grå gødning i Danmark (gødning lavet på naturgas, red.) med gødning baseret på grøn energi. I det her tilfælde sol og vind, siger Claus Vissing-Jørgensen.

Det er et meget stort projekt, fortæller han.

- Der vil blive produceret mere ammoniak, end vi kan forbruge i Danmark. Så det er også et muligt eksporteventyr.

Anlægsomkostningerne er i størrelsesordenen halvanden til to milliarder euro, og fabrikken skal stå klar i 2027. Det er ikke tilfældigt, at Esbjerg er valgt som lokation, siger Claus Vissing-Jørgensen.

- Det er jo herude på Vestkysten, det blæser meget, og så er der naturlig adgang til grøn energi i form af offshore vindmøllestrøm. Esbjerg har Danmarks største havn ved Nordsøen og ligger rigtig godt i forhold til udskibning af ammoniakken, så det har været et nemt valg, siger han og peger også på, at det enorme anlæg vil afgive en del overskudsvarme, som byens borgere kan få gavn i af i form af billig fjernvarme.

En anden fordel ved Esbjerg er, at der er god teknisk hjælp at hente, fordi der er “et ret veludbygget offshore-miljø,” som Claus Vissing-Jørgensen siger.

Eksperter i Power-to-X

Men selvom der allerede i dag er kvalificeret arbejdskraft i byen, ruster uddannelsessektoren sig til at kunne servicere de mange virksomheder inden for den grønne energisektor. Der bliver nemlig brug for rigtig meget – også højt specialiseret – arbejdskraft, fortæller Martin Lykkeskov, programleder Education Esbjerg.

- Vi samarbejder med Aalborg Universitet og Syddansk Universitet for at udvide uddannelsesudbuddet. Der er brug for specifikke kompetencer inden for den grønne omstilling, siger han og peger på, at man eksempelvis gerne vil have en kandidatspecialisering i Power-to-X.

- Der bliver brug for ingeniører med specifikke kompetencer indenfor Power-to-X. Vi arbejder sammen med Aalborg Universitet på at skaffe funding til laboratoriefaciliteter og på at udvikle en diplomingeniøruddannelse i bæredygtig energi, som de allerede har i Aalborg.

Både de studerende selv og det lokale erhvervsliv efterspørger de nævnte uddannelser, siger Martin Lykkeskov.

- Energiindustrien står virkelig stærkt i Esbjerg. Her er en stor koncentration af virksomheder, der arbejder inden for energiområdet og en kæmpe industri, hvor man udskiber vindmøller og arbejder med nye Power-to-X-anlæg. Derfor er der behov for mange kvalificerede ingeniører og andre fagligheder. Gå en tur på Energies Folkemøde, og du vil møde dusinvis af virksomheder, der skriger på arbejdskraft.

Energi – vigtigt for alle

Energiens Folkemøde, som Martin Lykkeskov nævner, er et folkeligt initiativ, hvor Esbjergs nye varemærke som grønt energicentrum når ud til den brede befolkning, og hvor man prøver at inddrage borgerne i debatten om klima, miljø og energi. 

Per Andersen er medlem af initiativgruppen og har været med fra starten. Han fortæller, at mødet er vokset, så man fra at have haft i underkanten af 5.000 besøgende nu har omkring 15-20.000 borgere, der kommer forbi i løbet af de to dage mødet afholdes.

- Energi interesserede ikke menigmand særligt meget tidligere, og man tog det ikke alvorligt. Men nu er vi i en tidslomme, hvor det pludselig betyder noget. For fem år siden var det klima, klima, klima. Men nu er energien kommet ind i det, og det er vigtigt, at almindelige mennesker bakker op og forstår vigtigheden af det, siger Per Andersen.

At grøn energi er blevet et omdrejningspunkt i Esbjerg, er i hvert fald blevet synligt, særligt på havnen. Her finder man blandt andet Vattenfall-bygningen, hvor man overvåger vindmølleparker over hele kloden. Så når en vindmølle går i stykker i New Zealand, opdager man det i Vattenfall-bygningen på Esbjerg Havn, kontakter en lokal tekniker og fortæller, hvad der skal pakkes af reservedele.

Sune Lauridsen bliver glad og positivt stemt, når han befinder sig på Esbjerg Havn og kan skue ud over sin grønne fremtid.

- Det er fedt, at der nu er kommet så meget fokus på grøn omstilling. Man kan jo altid få øje på vindmøller, når man er nede på havnen. Det er mega rart at se.

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.