For fire år siden kendte Jesper Schytte intet til paulownia-træer. Der lå han på sin sofa i sit hus nær Korsør Lystskov og kom sig efter en blodprop i hovedet.
- Jeg kunne bogstaveligt talt hverken gå eller stå i tre måneder, men et eller andet skulle jeg jo nørde med. Så jeg googlede farverige træer, fordi jeg havde en virksomhed med hækplanter, og stødte på paulownia-træet, som har smukke, lilla-blå blomster. Og så åbnede hele verden sig, husker han.
For det viste sig, at paulownia-træet, som rettelig er en urt, havde indtil flere egenskaber, som vakte interessen hos Jesper Schytte. Han er uddannet herregårdsjæger, vildtplejerådgiver og politiassistent, men har derudover altid været opfinder af natur. Og da han læste om paulownia-træet, så han straks et potentiale til fremtidens huse, der jo helst skal bygges af træ.
- Jeg har altid været god til at se den gode ide gennem moradset, og hvis jeg finder den, så borer jeg, til jeg når målet. Det er nok politiefterforskeren i mig, forklarer Jesper Schytte.
CO2-sluger og turbovækst
Her er, hvad han så:
Paulownia-træet, som er opkaldt efter den russiske kejser Paul 1.s datter, Anna Paulowna, har været dyrket i Asien i 2500 år, men kom til USA i begyndelsen af 1800-tallet og har været dyrket i Middelhavslandene de sidste 20 år.
Det særlige ved paulownia er, at det sluger kæmpe mængder CO2. Ja, faktisk optager et voksent træ på otte år og derover i runde tal ca. 0,5 kg. CO2 om dagen, hvilket er næsten det dobbelt af et grantræ på 12 år.
- Paulownia opsuger mere CO2 og producerer mere ilt end nogen anden træsort i verden og er også verdens ubetingede vinder i at omdanne CO2 fra luften til kulstof i jorden, fortæller Jesper Schytte.
Desuden vokser paulownia sindssygt hurtigt ift. andre træer – op til 20 meter på blot ti år, og det med en diameter på ca. 45 cm. Når det er fældet første gang, gror det op igen. Mindst otte gange. Så kan det vokse i mindst 50 år.
- Det siger sig selv, at det rummer store perspektiver. For et traditionelt træ er væk, når det er fældet. Og hvis vi tager Grandis, som er verdens hurtigste voksende gran-art, så er den 35 år om at blive klar til hugst. Men med paulownia kan vi høste 3 gange på 35 år, hvilket også vil sige, at der er mange flere penge i paulownia, siger Jesper Schytte.
Højt afkast og stærkt byggemateriale
Det er ikke blot interessant for landmænd og juletræsdyrkere, der har store mængder jord, som de måske gerne vil tilplante med mere rentable, klimavenlige afgrøder, men også for helt almindelige mennesker, som pludselig kan have en opsparing ude i haven.
- Hr. og fru Hansen, som i sin tid har købt et lille landsted med 2 hektar jord til, fordi deres datter skulle have en hest, men nu har solgt hesten, og datteren er flyttet hjemmefra, kan f.eks. bruge den overskydende jord til at plante paulownia, siger Jesper Schytte, der forudser, at udbyttet pr. hektar i Skandinavien vil ligge på 1.100-1.300 kubikmeter pr. hektar reelt tømmer ved første høst, som kan foretages efter 10-12 års vækst.
- Omkring 2032 forventer vi, at prisen på paulownia-tømmer vil falde til 150 euro pr. kubikmeter, og lige nu er prisen mere end det dobbelte, siger Jesper Schytte.
Og det leder til et andet væsentligt potentiale ved paulownia, som var dét, Jesper Schytte fik øje på i første omgang: At det er et rigtigt godt byggemateriale, fordi det vejer det halve af et grantræ, men er stærkt som asketræ og samtidig brænder dårligt og stort set ikke optager fugt.
- Det skyldes, at træet ikke transporterer vand og næring i barken som de fleste andre træer, men derimod i en række store celler i midten af stammen – ligesom bambus.
- Derfor har paulownia-træet ikke brug for åbne celler i barken, men bygger i stedet lukkede celler. Og når cellerne er lukkede, kan der hverken trænge vand, svamp eller ilt ind i træet. Dermed har vi altså at gøre med en urt, der af natur har en meget høj brandsikring og næsten ikke kan rådne, forklarer Jesper Schytte, der fra sofaen endte på nogle kinesiske hjemmesider, hvor han læste om nogle nyligt frigivne, hybride rodkloner af paulownia, man kunne købe, og som var særligt frostsikre.
Fakta i højsædet
Og siden er det gået slag i slag.
Fra sofaen bestilte han 4.000 frostsikre rodkloner, som han hurtigt solgte så mange af, at der kun var 30 tilbage til ham selv. Dem plantede han på marken ved siden af sit hus i udkanten af havnebyen Korsør, hvor både turister og bysbørn i dag ofte kommer forbi for at se plantagen for de paulownia-træer, som siden er blevet planet rundt om i verden – også i Sydgrønland og Nordnorge. I dag importerer og videresælger han under agentur flere end hundredtusind rodstiklinger om året.
- De gror ikke specielt godt i Nordnorge og på Grønland, men de gror. Og det er vigtigt. For tænk hvis lande, som i dag betaler dyrt for at få transporteret træ og tømmer, fremover kan dyrke træer selv og blive selvforsynende, siger Jesper Schytte, der, straks han var mobil, fik lavet en hjemmeside, hvor han samlede al den viden, han fandt om paulownia.
- Fra begyndelsen bestemte jeg mig for, at den skulle være videns- og faktabaseret, for det vrimlede med ammestuehistorier på nettet,” husker han.
En af de mere sejlivede er, at paulownia-træer er invasive.
- Den oprindelige art, Tomentosa, frøsår sig selv i det sydlige Europa. Men det gør de nye, hybride sorter ikke, fortæller Jesper Schytte.
Gå efter de gode ideer
I dag er der nemlig 16 arter paulownia, men flere end 60 hybride sorter, som hver især er krydset ud fra de oprindelige arter og hen ad vejen selektivt udvalgt til at vokse i bestemte miljøer. Jesper Schytte har sikret sig agenturet i Skandinavien og de baltiske lande på de to frostsikre paulownia-sorter, som er opformerede ikke-invasive krydsninger, der er udviklet i Kina og først frigivet for fem år siden.
- De passer godt til det danske klima, fordi de er hårdføre og tåler vinterfrost, siger Jesper Schytte, der lige nu er i gang med at få lavet en cradle-to-cradle-certificering af sine paulownia-træer for at sikre, at de fremover kan stå distancen i den grønne omstilling.
- Jeg tror, at jeg er god til at tænke en situation til ende. At se ud ad alle sidespor og komme omkring alt det vigtige på vej til målet. Det er ligesom at kunne se gerningsmanden derude. Du ved godt, at det er ham, men du har bare ikke bevist det endnu, og det gør, at du bliver ved at følge alle sporene, siger han.
For Jesper Schytte er multi-passioneret og udstyret med en popcornhjerne, der får informationer, ideer, erindringer og tankespring til at flyve over bordet i huset i Korsør og spytte forskellige bud på muligheder og sammenhænge ud i mere eller mindre fast form.
- Jeg har tusind ideer, der aldrig bliver til noget. Men derfor skal man jo ikke lade være med at gennemtænke dem. For tænk hvis de viste sig at være geniale. Så jeg synes, man skal gribe de fugle, der flyver forbi, og tage en bid af dem for at se, om de smager godt. Paulownia-ideen smagte mig, og jeg er da stolt over, at jeg kan lave sådan noget som det her. For jeg tror virkelig, at træet kan bidrage til at løse dele af klimakrisen,” afslutter han.
Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
