Innovation: Nu kommer quinoaen fra Lolland og Falster

Der er langt fra Andesbjergene i Sydamerika til Lolland-Falsters flade marker. Men begge steder har man i generationer dyrket små frø, og nu har 16 landmænd fået det lille proteinrige quinoafrø til at trives langt væk hjemmefra.

- Quinoa dyrkes normalt i Sydamerika og er botanisk set hverken et korn eller et græs. Det tilhører derimod salturtfamilien, som også omfatter spinat og sukkerroe. Og det er noget, vi kender til her på Lolland-Falster, hvor vi har stor erfaring i at arbejde med de små frø. Derfor har forsøget med at dyrke quinoa heller ikke været så fremmedartet, som det måske kan lyde, forklarer Lars Hvidtfeldt.

Han er uddannet agronom og formand for Danish Quinoa Group F.M.B.A., som består af 16 landmænd, der i fællesskab dyrker dansk quinoa på Lolland-Falster – både økologisk og konventionelt.

Kimen blev lagt i 2016, hvor quinoaen for første gang kom i spil som kommerciel afgrøde i Danmark, efter at forsker Sven-Erik Jacobsen, der gennem årtier havde forsøgt at få den tropiske plante til at gro i Danmark, lykkedes med at få planten tilpasset det danske klima.

Som tropisk afgrøde skal quinoaen have korte dage og intenst lys, hvilket ikke harmonerer med den danske sommers lange dage med svagt lys. Men gennem selektering og krydsning lykkedes det ham at ændre plantens følsomhed for dagslængden, så den ikke er afhængig af de korte dage.

Det fik man øje på i erhvervsorganisationen Business Lolland-Falster, som i 2016 begyndte med forsøg med dyrkning af quinoa på et par hektar jord. I 2018 udvidede man dyrkningen til 100 hektar hos 18 landmand på Lolland og Falster, og pludselig stod man i eftersommeren 2018 med en quinoa-høst, der skulle renses og sælges.

- Derfor stiftede vi avlere foreningen Danish Quinoa Group med det for øje at håndtere frøene efter høst og forestå afsætning, forklarer Lars Hvidtfeldt.

Lang rejse fra jord til bord

For rejsen fra jord til bord er lang for de små quinoafrø. I det tidligere forår, når jorden er lun, begynder landmændene med at tilberede så-bedet, så jorden bliver som havejord. Dernæst lægger såmaskiner frøene i rækker og bestemte afstande, hvorefter rækkerne renses frem til høsten for at holde ukrudt væk.

I begyndelsen af september klipper en mejetærsker quinoafrøene af planterne på marken. Frøene er våde, så den første meget vigtige del af processen er at tørre frøene ned til 10 procents vand, så de ikke gærer.

- Det gør man ved at blæse luft gennem frøet, og det har vi rigtig godt styr på, fordi vi har en stor knowhow fra andre frø som spinat, græs og kløver, fortæller Lars Hvidtfeldt.

Når frøene er tørrede, køres de til forædlingsvirksomheden MariboHilleshög i Holeby, som renser frøene for landmændene. Her kører frøene over store riste, som deler høsten i quinoafrø og alt muligt andet – som f.eks. ukrudt.

- Fordi der ikke bruges pesticider i dyrkningen, kommer der mange ukrudtsfrø med, når vi høster, så vi står med en vare efter høst, hvor alt andet end frøene skal renses fra, siger Lars Hvidtfeldt.

Når frøene er renset mekanisk til 99 procents renhed, hvilket tager over en måned, sørger en fotosensor til sidst for at farvesortere frøene, så alle frø, der ikke er hvide, bliver skudt væk, så man ender med en pæn og ren vare uden ukrudtsfrø.

Reelt alternativ til kød

Og den er der efterspørgsel på. Ikke mindst i en hverdag, hvor flere og flere forbrugere gerne vil spise en varieret plantebaseret kost med den helt rigtige ernæringssammensætning.

- Quinoa bliver ofte kaldt en superafgrøde, fordi den rummer 15 procent protein og alle de essentielle aminosyrer. Desuden har den et højt indhold af jern og umættede fedtsyrer og er glutenfri, hvilket gør den til et reelt alternativ til kød, forklarer Lars Hvidtfeldt.

Når quinoaen derudover nu kan høstes på Lolland-Falster, spares fragten fra Sydamerika.

- Derudover betyder det meget, at kunderne kan komme og se vores marker og lagre, ligesom sikkerheden ved, at man kan spore det enkelte parti frø, også betyder meget, siger Lars Hvidtfeldt.

Nye planteafgrøder

Han får mange positive tilkendegivelser fra kunderne, som primært er virksomheder, der laver plantemad samt kantiner, storkøkkener og restauranter.

Quinoa er født med bitterstoffet saponin uden på frøet, så i Sydamerika skal det enten vaskes eller børstes af. Men den danske sort indeholder ikke saponin og skal derfor ikke igennem den proces, og så får den god struktur, når den er kogt.

- Vi er stadig i en opstartsfase, men de gode tilbagemeldinger gør, at vi tror på, at vi kan nå vores mål om at forsyne en tredjedel af det danske forbrug af quinoa. Derudover arbejder vi også med nye planteafgrøder som f.eks. linser, der normalt kommer fra Rusland eller Rumænien. Men eftersom det tog 20 år at forædle sig frem til en levedygtig sort quinoa, laver i heller ikke lige linser med et snuptag. Men vi tror, planteafgrøderne kan blive en bærende og væsentlig del af forretningen. Ikke mindst fordi de trives optimalt på Lolland og Falster, hvor vi er begunstiget af næringsrig muldjord, rigelig nedbør, mange solskinstimer og høje gennemsnitstemperaturer i forhold til andre landsdele, siger Lars Hvidtfeldt.

Forskningsprojekt skal optimere dyrkning

Inden de kommer så vidt, er der nogle udfordringer, som skal forceres. Bl.a. at optimere dyrkning og kvalitet, så landmændene kan høste mere på marken og gøre det lønsomt for andre landmænd at være med. Derfor deltager man i et projekt med Aarhus Universitet, hvor man arbejder med at høste mere pr. hektar og holde varen fri for ukrudt, så det efterfølgende bliver billigere at rense frøene.

Derudover deltager Danish Quinoa Group i et forsøg med grønne forretningsplaner og produktudvikling på plantemad, hvor man bl.a. arbejder med at dokumentere klimaaftrykket i en livscyklusanalyse samt udvikle nye planteafgrøder.

- Det er et utroligt interessant og vigtigt stykke arbejde, som desværre besværliggøres af en meget uigennemskuelig dansk fødevarelovgivning. For os, der udvikler fremtidens fødevarer, ville det virkelig være en lettelse, hvis systemet blev saneret, så der ikke er en myriade af lovgivning, hvor tingene modarbejder hinanden, og hvor den ene myndighed siger ét og en anden noget andet, siger Lars Hvidtfeldt og tilføjer:

- Det skal jo ikke være systemerne, der blokerer for den grønne omstilling.

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.