I Sverige har brydningen af jernmalm stået på gennem adskillige århundreder, og denne minedrift var længe en grundpille i landets økonomi. Sverige var desuden den største kobberproducent i verden i en lang periode.
Også i Norge og Finland er der historisk hentet værdifulde råstoffer op af undergrunden.
Den grønne omstilling åbner nye muligheder for Norden på dette felt. De nordiske lande har en generøs undergrund, der svarer til, hvad man finder i Canada, USA, Australien og Sydafrika. Blandt de over 30 kritiske råstoffer, som efterspørges nu, er grafit, litium og kobolt til batterier, silicium til solceller og sjældne jordartsmetaller til magneter i vindmøller og elbiler.
- I grundfjeldet i Sverige, Norge og Finland, der geografisk kaldes Fennoskandia, har vi alt det, der er brug for til den grønne omstilling, siger Håkan Lind. Han er seniorrådgiver og leder af programmet om bæredygtige mineraler i Nordic Innovation.
Nordic Innovation er en organisation under Nordisk Ministerråd, der skal gøre Norden til pioner for bæredygtig vækst ved at stimulere nordisk erhvervsliv til iværksætteri, innovation og konkurrenceevne.
Et fælles nordisk fremstød
De nordiske landes regeringer og erhvervsliv er i disse år blevet opmærksom på, at Norden har potentialet til at forsyne hele Europa med en vifte af råstoffer, som er afgørende for skiftet fra fossile brændsler til elektrificering.
De nordiske erhvervsministre lancerede i 2021 et fælles fremstød for at udvikle de kritiske metaller og mineraler. Regeringer, aktører i råstofsektoren og finanssektoren samt forskere har siden haft udvekslinger om, hvordan der kan sættes fart i processen.
Dette skifte i fokus i Norden er ledsaget af, at EU har sat et mål om at blive mere selvforsynende i Europa på området.
- EU producerer kun tre procent af mange kritiske råstoffer i verden og forbruger meget mere. Dette er ikke ideelt. Vi i Norden kan hjælpe til mere selvforsyning, siger Håkan Lind.
Stort antal kritiske råstoffer i Sverige
Men hvilke kritiske råstoffer er der så i undergrunden i Norden, og hvor er forekomsterne? Det forsøgte Nordic Innovation – med hjælp fra geologer – at svare på i en rapport i 2021, som bliver opdateret senere i år.
I Sverige råder man over et stort antal af de kritiske råstoffer i undergrunden. Det oplyser Erik Jonsson, som er statsgeolog på Sveriges Geologiske Undersøgelse.
- Det, der har været mest interesse for på det seneste, er grafit og sjældne jordartsmetaller. Der er to fremskredne projekter med god tilgængelighed i Nordsverige. Grafitprojektet handler om en mine med grafit, der er beregnet til batteriproduktion. Projektet om sjældne jordartsmetaller omfatter også fosfor, og det er knyttet til en igangværende udvinding af jernmalm, siger Erik Jonsson.
Selskabet kom med en umiddelbar vurdering om, at depotet af sjældne jordartsmetaller formentlig kan dække en stor del af EU’s fremtidige egenproduktion af magneter på langt sigt. Der er dog behov for flere undersøgelser.
- Desuden har vi kendte forekomster i ret veldefinerede geologiske termer af flere andre kritiske metaller og mineraler, blandt andet litium, fosfor, tantal, wolfram og vanadium, siger Erik Jonsson.
Grafit og titanium i Norge
I Norge foregår den vigtigste produktion af grafit og titanium i Europa. Ydermere er der adskillige forekomster af de to råstoffer. Det oplyser Henrik Schiellerup, som er geolog og leder af afdelingen for ressourcer og miljø i Norges Geologiske Undersøgelse.
- En af verdens største titaniumminer ligger i Sydnorge. Her produceres fem procent af verdens titaniummineraler. Sidste år åbnede en anden stor titaniummine i det vestlige Norge, og her udvindes et titanmineral, som er velegnet til raffinering til metallisk titanium. Når det gælder grafit, så ligger Europas vigtigste mine med højkvalitetsgrafit i Nordnorge. Grafitindholdet er højere her end i nogen anden aktiv grafitmine i verden, siger Henrik Schiellerup, som også fremhæver en betydelig norsk udvinding af kvarts til produktion af silicium.
Blandt projekterne i Norge er der meget international bevågenhed om et område i Telemark i Sydnorge med sjældne jordartsmetaller.
- Det er den største forekomst, som er dokumenteret, af sjældne jordartsmetaller i Europa uden for Grønland. Stedet er tæt ved kysten – og tæt ved et forarbejdningsanlæg, siger Henrik Schiellerup. Han nævner også et nyt projekt i Sydvestnorge om at udvinde fosfat, titanium og vanadium.
Mange forekomster i Grønland
Grønland har en geologi, der repræsenterer hele jordklodens historie, og det har givet favorable betingelser for dannelsen af en række vigtige råstoffer. Heriblandt 25 af de 34 kritiske råstoffer, som EU har udpeget.
Det svært fremkommelige terræn mange steder og det barske klima har hæmmet undersøgelser og især udvinding. Potentialet er i princippet meget stort. Ganske vist er Grønland langt overvejende dækket af is, men det isfrie areal er på størrelse med Sveriges areal, så potentialet er i princippet meget stort.
Grønlands Selvstyre har givet betinget tilladelse til udnyttelse af sjældne jordartsmetaller fra fjeldet Killavaat Alannguat, som også kaldes Kringlerne. Fjeldet ligger i Sydgrønland.
I nærheden findes fjeldet Kuannersuit, som på dansk hedder Kvanefjeld. Kuannersuit har ligeledes estimererede forekomster af sjældne jordartsmetaller, men et grønlandsk forbud mod udvikling på steder, hvor der også er uran til stede, bremser for at gå videre.
Foruden sjældne jordartsmetaller har Grønland uudnyttede forekomster af blandt andet grafit, titanium, niobium, platin, molybdæn og tantal.
Grønland indgik i november 2023 et partnerskab med EU, der skal understøtte udviklingen af bæredygtige projekter om kritiske råstoffer, herunder etableringen af den nødvendige infrastruktur.
Aftalen giver begge parter mulighed for at fremme handel og investeringer i kritiske råstoffer.
Kilde: GEUS i samarbejde med Mineralmyndigheden under Grønlands Selvstyre.
Kobolt, nikkel og litium i Finland
I Finland foregår der brydning af kobolt, fosfat og platinmetaller som det eneste sted i Europa. 10 procent af al kobolt i verden bliver raffineret i Finland. Der er også betydelige forekomster af kobber, fosfat og nikkel. Desuden er der påvist en række andre kritiske råstoffer, heriblandt litium, grafit, titanium og sjældne jordartsmetaller. Det oplyser Bo Långbacka, seniorspecialist hos Finlands Geologiske Undersøgelse.
- Nogle af de vigtigste projekter ligger i det nordlige Finland. Ét sted bliver der udvundet nikkel, kobolt og kobber, som er råmaterialer til batterifremstilling. Det er den største produktion af sin art i Europa. Et andet sted er det planen at udvinde kobber, nikkel, platin, palladium og kobolt. Men her mangler blandt andet miljøgodkendelsen. Forekomsterne ligger i et beskyttet Natura 2000-område, og det komplicerer processen, siger Bo Långbacka.
Han fremhæver også et område med flere miner i det vestlige Finland, hvor der er fokus på litium.
- Minedriften er begyndt i en af minerne. Et forarbejdningsanlæg ventes at være færdigt i løbet af 2026, siger Bo Långbacka. Det bliver den første produktion i Europa af litium, som er egnet til batterier.
Meget stor afhængighed af Kina
Tilskyndelsen i Europa og Norden til at fokusere på kritiske råstoffer kan forstås ved at kaste et blik på verdenskortet og den globale fordeling.
Kina er i øjeblikket meget dominerende og har store udviklede forekomster af en lang række kritiske råstoffer. Når det gælder de helt centrale sjældne jordartsmetaller, står Kina for cirka 60 procent af produktionen og 90 procent af raffineringen i verden.
Læg hertil erfaringen med forsyningsproblemer generelt under corona-pandemien og de rystelser, som Ruslands invasion af Ukraine og USA’s handelspolitik under præsident Donald Trump har påført det etablerede internationale system.
EU producerer kun tre procent af mange kritiske råstoffer i verden og forbruger meget mere. Dette er ikke ideelt. Vi i Norden kan hjælpe til mere selvforsyning.
En række særlige nordiske fortrin
Ud over relativt store forekomster i undergrunden peger Håkan Lind fra Nordic Innovation på en stribe nordiske fortrin i forhold til udviklingen af kritiske råstoffer:
Der en stor udbredelse af grøn strøm til brydning og forarbejdning, der er et udbygget elnet, der er en god transportinfrastruktur, og der er kompetencer i forarbejdning af metaller og mineraler. En særlig indsats for at minimere miljø- og klimapåvirkning i sektoren bliver af nordiske ministre omtalt som noget unikt nordisk – vel vidende at minedrift uundgåeligt er et indgreb.
- Norden er i førerfeltet i verden på bæredygtig minedrift. Der er skrappe regler for, hvad virksomheder må gøre og ikke gøre. Der er mange virksomheder, som har en veletableret praksis for bæredygtighed. Desuden er bæredygtighed et godt salgsargument, siger Håkan Lind.
Investeringer kræver tålmodighed
Netop den skrappe miljøregulering af minesektoren i Norden er samtidig en af de store udfordringer i forhold til at øge hastigheden i udvindingen af kritiske råstoffer. Det er ikke usædvanligt, at der går 5-10 år eller mere, fra der bliver påvist en lovende forekomst, og til udvindingen kan indledes, oplyser Peter Munch-Madsen, som er seniorinnovationsrådgiver i Nordic Innovation.
- Det er klart, at der er beboere nær en mine, som bliver mere berørt end resten af befolkningen. Og man skal sørge for at beskytte lokalsamfund, naturen og miljøet. Men det er også vigtigt at forstå, at mere selvforsyning i Norden og Europa er nødvendigt i det store, geopolitiske perspektiv, siger Peter Munch-Madsen.
En anden stor udfordring handler om at tiltrække kapital til udviklingen af råstofferne til den grønne omstilling. Det kræver store summer at lave de nødvendige undersøgelser af undergrunden, og det koster også mange penge og meget tid at forberede en produktion. Der kan således gå rigtig mange år, før investeringer giver en fortjeneste.
Men på en liste fra Fraser Institute ligger de nordiske lande i den øverste ende med hensyn til steder, hvor det er attraktivt at investere. Dette canadiske institut laver uafhængige analyser af blandt andet naturressourcer.
Norden er i førerfeltet i verden på bæredygtig minedrift. Der er skrappe regler for, hvad virksomheder må gøre og ikke gøre. Der er mange virksomheder, som har en veletableret praksis for bæredygtighed.
Ni nordiske projekter udpeget som strategiske
De nordiske landes indsats har et sidestykke i EU’s bestræbelser, og her står EU-loven fra maj 2024 om kritiske råstoffer centralt. EU har sat et mål om mere udvinding, forarbejdning og genanvendelse i EU af mineraler og metaller som kritiske, heriblandt sjældne jordartsmetaller.
47 projekter om kritiske råstoffer er udnævnt til strategiske, hvilket begunstiger dem i adgangen til finansiering og sikrer dem kortere godkendelsesfrister. Seks af projekterne er i Finland, mens tre er i Sverige. Der er også udsigt til, der kommer projekter i Norge med på listen.
- Vi forsøger at facilitere processer og skabe de bedste forretningsbetingelser i de nordiske lande for udviklingen af kritiske råstoffer. Vi forsøger også at optimere samarbejdet på tværs af de nordiske lande, herunder hvordan vi kan hjælpe til at skabe hele værdikæder på området, siger Peter Munch-Madsen
Omtale af lande, selskaber, emner og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest, og oplysningerne i artiklen kan ikke erstatte professionel og personlig rådgivning. Artiklen er udelukkende til inspiration, og er ikke et udtryk for hvad vores fonde investere i, medmindre andet er angivet. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer. Nordea Invest Magasinets skribenter tilstræber, at oplysningerne i denne artikel er korrekt og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Invest påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i denne artikel. Oplysningerne er gældende på udgivelsesdatoen og kan ændres. Redaktionen kan kontaktes på [email protected]
