Når vingerne roterer på Ærø, klinger det i øboernes lommer

Når der skal sættes vindmøller op, giver det ofte anledning til ballade. Nogle gange så meget, at de grønne energiprojekter forsinkes og måske helt må afblæses. For hvorfor skal der lige stå vindmøller og larme i MIN baghave. Hvorfor skal de ødelægge udsigten fra MIT sommerhus?

Ét sted i Danmark har man dog formået at skabe bred lokal opbakning til vedvarende energi (VE) og seks store vindmøller. Nemlig på den sydfynske ø Ærø. Opskriften på forankringen i lokalsamfundet er penge. Vel at mærke penge, der havner i lommerne på de mennesker, der skal se på møllerne og leve sammen med dem.

På Rise Mark på den sydvestlige del af Ærø troner 6 store Vestas-vindmøller i landskabet ud mod havet. De måler 100 meter til vingespidsen, og for hver susende rotation på én mølle, produceres der nok energi til at brygge 100 kopper kaffe.

Samlet set forsyner møllerne hele Ærøs befolkning med grøn energi og sender også strøm videre.

- Vores møller er nogle af de mest producerende af den type herhjemme, kun i Hanstholm laver man mere el. Vi ligger næsten helt ude ved stranden. Vi ligger perfekt, siger Jesper Balslev, der er formand for Ærø Vind.

Oliefyr og Tvind

Ærøboerne er gradvist kommet med på vindmølleprojektet, der startede for 40 år siden. Måske fordi ideen fra begyndelsen spirede hos folket selv og voksede indefra og ud.

På Ærø Folkehøjskole tiltrak en foredragsrække om VE (Vedvarende Energi) i 1981 en del øboere, og en ‘hård kerne’ fortsatte diskussionerne i en studiegruppe hen over vinteren. Målet var at gøre Ærø selvforsynende med energi.

Jesper Balslev var med i gruppen, der gerne ville gøre det rigtige for miljøet.

- Det irriterede os, at man brændte så meget halm af på Ærø og havde et fjernvarmeværk, der var baseret på olie, siger han.

Samtidig var både han og de andre i studiegruppen indædte modstandere af atomkraft.

- Men hvad så? Vi kunne jo ikke bare sige nej. Vi skulle jo have strøm og varme.

På samme tid rumsterede Tvind med deres vindmølleprojekt.

- Tvind-skolerne byggede den her store mølle, og vi tænkte: ‘Sådan noget kan vi da også prøve.’

På Fyn – i Båring-Asperup – havde man på det tidspunkt fået EU-midler til at bygge vindmøller. Men projektet kuldsejlede, og det energikontor med tre ansatte, der var blevet oprettet på Ærø, fik tilbud om at overtage midlerne.

Ikke uden sværdslag

Jesper Balslev er i dag formand for Ærø Vind. Det er ham, der klatrer 60 meter op i de enorme møller og justerer og reparer - ind imellem med telefonisk assistance fra Vestas-specialister. Jesper Balslev kender hele historien bag møllerne og kan forklare detaljeret om mekanikken.

- Jeg er en nørd, siger han selv.  

Det er folk som ham og de ærøboere, der tilbage i 80’erne blev fristet af, at de selv kunne tjene penge på vindenergi, der har sikret, at øen i dag er selvforsynende og mere til

I starten gik det dog ikke så stærkt, og der var også modstand mod planerne om at opføre en vindmøllepark med 11 møller ved Rise Mark. Som daværende forstander på Ærø Folkehøjskole, Lars Davidsen skriver i bogen Vedvarende energi i Danmark – en krønike om 25 opvækstår, 1975-2000: "Disse møller blev sandelig ikke rejst uden sværdslag. Der blev foranstaltet underskriftindsamlinger imod parken, cirka 300 personer skrev under. Tegningen af anparter gik trevent i starten.”

Bagermester så fidusen

Men så skete der det, fortæller Jesper Balslev, at mindre selskaber - små forretningsdrivende på øen - slog sig sammen om at investere i de 11 vindmøller (som udgjorde 11 selvstændige selskaber), der blev opført på Rise Mark i 1984.

En af dem, der så en fidus i at investere i vind, var Hans Erik Hansen, tidligere bagermester i Ærøskøbing i 4. generation. I dag pensionist.

- Jeg tænkte, at det kunne jeg da godt gå ind i, for jeg kunne godt se en lille forretning i det. Så jeg gik ned og lånte 100.000 i banken. Jeg syntes, det var spændende, fordi det var nyt og vi tre, der havde møllen sammen, kunne jo mødes ind imellem og snakke om, hvordan det gik med den lille mølle derude. Det var sjovt at være med til, siger Hans Erik Hansen.

Som højskoleforstander Lars Davidsen videre skriver i krøniken om vedvarende energi, så var det afgørende, at nogle gik forrest, og at man kunne se den økonomiske fordel:

- Pludselig gik der hul på bylden. Ikke fordi ærøboerne pludselig var blevet mere idealistiske, men fordi de jo godt kunne se, at regnestykket i økonomien hang godt sammen med en tilbagebetalingstid på en 5-6 år. Og på Ærø er det sådan, at man venter og ser, hvem der går med. På den måde kan der ventes længe. Men: ‘når han er med, så vil jeg da også godt....’

Narresut til folket

Stadig flere købte anparter i vindenergi, og det at man fra starten havde fokus på, at møllerne skulle være øboernes egne, har været afgørende for opbakningen, siger Jesper Balslev.

- Vi var enige om, at hvis skulle have de her møller, så var de til øens befolkning – ikke til folk udefra. Hvis vi skulle se dem stå og snurre, skulle vi også have pengene. Det har virket. Fordi man hver måned kan høre, hvordan pengene klinger i lommen, så er der forståelse for det og i dag også stolthed over, at vi er fremme i skoene, siger han.

Kun folk, der bor på Ærø, ejer en ejendom på Ærø eller en virksomhed, kan købe anparter i vindmøllerne.

Jesper Balslev mener, at den antipati, man ser mod vindmølleprojekter rundt om i landet opstår, fordi borgerne føler, de bliver tromlet.

- Det, der sker er, at der kommer nogle projektmagere ind – nogle ‘developere’ – store firmaer med en masse penge. De vil sætte store møller op, og så er det et selskab, der skal have alle pengene. Loven siger godt nok, at de skal udbyde 20 procent, men de kan sætte prisen, som de vil. Det er en narresut til folket, mener han.

På Ærø var projektet non-profit fra begyndelsen, og andelene er udbudt til øboerne til den pris, som er de reelle omkostninger.

25 gange mere elektricitet

I dag er de gamle 55 kWh-møller udskiftet med seks store møller, der hvert år producerer omkring 43,7 GW. Det svarer til knap 12.800 husstandes årlige elforbrug.

De første tre store møller blev rejst i 2001 og dækkede 60 procent af øens energiforbrug. I dag producerer de seks møller næsten 25 gange mere elektricitet end de 11 gamle møller.

Hans Erik Hansen flyttede sin investering i de gamle møller over i de nye store, der hvert kvartal får det til at klinge i kassen hos den tidligere bagermester.

- I forhold til det, jeg investerede dengang, så kan jeg vist ikke være utilfreds med afkastet, siger han fornøjet.

Den gode forretning åbnede også øjnene hos den bredere befolkning, og i dag ejer hver tiende ærøbo - eller 660 andelshavere - vindenergi på øen.

Du kan altid finde modstand

Vindmøllerne skæpper ikke kun i kassen hos den enkelte anpartshaver og kommunen. De skaber også stolthed over at være et lille lokalsamfund, der går forrest med den grønne fane.

Omverdenens øjne er også blevet rettet mod Ærø. I sommer belønnede Europa-Kommissionen Ærø Kommune med førsteprisen i initiativet RESponsible Island Prize og 500.000 euro. RES står for Renewable Energy Systems – vedvarende energisystemer.

Prisen lægger blandt andet vægt på, at energiprojekter er forankrede i lokalsamfundet og at de sker med borgernes deltagelse.

- Det har jo været vores kongstanke helt fra starten, siger Jesper Balslev.

Det er ikke fordi, der slet ikke har været noget modstand undervejs. Særligt da man skiftede de 11 små 15-20 meter høje vindmøller ud med de nye store.

- Det gav noget ballade, selvfølgelig. De er 100 meter til vingespidsen, så det var jo en voldsom forandring. Nogle synes stadig, møllerne er rædselsfuldt grimme. Men det er ligemeget hvad du laver, så kan du altid finde modstand. Sådan vil det være. Men overordnet, så er folk glade og stolte, siger Jesper Balslev.

Kan godt blive stolt

Det er ikke kun vindenergi, Ærø gør sig i. Solcelleanlæg bidrager til en stor del af varmeproduktionen, og i 2015 tog borgere initiativ til elfærgen Ellen, der i dag sejler mellem Søby på Ærø og Fynshav på Als. Den forsynes med grøn strøm fra møllerne.

Borgerinddragelse har været – og er stadig – et pejlemærke. Det, at man kan mærke de økonomiske fordele og samtidig se sin ø blive et forbillede for andre, betyder, at man også er åben overfor forandringer i landskabet. Sådan er det i hvert fald for Hans Erik Hansen.

- Når jeg ser på møllerne, tænker jeg: Det er tegn på initiativ, energi og udvikling og på at der sker noget. De møller er til glæde for de ærøske investorer og for kommunekassen. Man kan da godt blive lidt stolt af, at vi på en ø som Ærø – og vi som ærøboere – kan rejse sådan nogle møller.

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.