L’Oréal: Loven er bagud – etik er den nye ledetråd

- Den tid er forbi, hvor profit er det eneste mål for en virksomhed, og hvor vi alene måler vores præstationer og succeser på finansielle parametre. Etik er en ny linje i regnskabet, man som virksomhed er nødt til at forholde sig til på linje med omkostninger og indtjening.

Sådan lyder det fra Emmanuel Lulin, Senior Vice President og Chief Ethics Officer i L’Oréal.

Med 86.000 ansatte og aktiviteter i 150 forskellige lande er L’Oréal verdens største kosmetikvirksomhed. Og den rolle tager selskabet alvorligt med et ønske om at give endnu mere plads til etiske overvejelser og diskussioner. For det er det eneste rigtige at gøre – både moralsk, og hvis man vil overleve som virksomhed i fremtiden, mener Emmanuel Lulin. 

Som Chief Ethics Officer står han i spidsen for virksomhedens omfattende etikprogram, og L’Oréals arbejde med etik er blevet bemærket over hele verden. I 2018 udnævnte FN’s direktør for Global Impact – den tidligere Novo-direktør Lise Kingo – Emmanuel Lulin til såkaldt ‘SDG Pioneer for Advancing Business Ethics’, og i starten af 2019 blev L’Oréal for tiende år i træk kåret som en af verdens mest etiske selskaber.

Etik går længere ud end loven

Når Emmanuel Lulin skal forklare, hvorfor og hvordan, L’Oréal har valgt at gribe etikken anderledes an end mange andre virksomheder, er det vigtigt for ham først at slå fast, hvad han egentlig mener, når han taler om etik. For det går videre end respekt for loven.

- Det er slet ikke til diskussion, at den skal vi selvfølgelig altid overholde. Med etik taler vi om alt det, der går videre end loven. Bare fordi du har lov til at gøre noget, er det ikke nødvendigvis det rette at gøre. Det kræver mod at arbejde med etik, og derfor handler etik i mine øjne også om at tale højt om alt det svære og at skabe et miljø, hvor medarbejderne tør sige, hvad de virkelig mener. Er der ikke plads til det, dræber vi kreativiteten og dermed også udviklingen, forklarer Emmanuel Lulin.

Etik har haft fast plads på dagsordenen i virksomhedens øverste koncernledelse de seneste 30 år, og i 2000 blev L’Oréals første etiske kodeks udleveret til alle medarbejdere over hele kloden. Og Emmanuel Lulin giver ikke meget for spørgsmål om, at det er dyrt at sætte etikken i højsædet. Han henviser i stedet til en stribe virksomheder, der er gået konkurs på grund af svindel.

- Hvis jeg skal være lidt fræk, vil jeg sige, at det ikke er L’Oréal, man bør spørge om, hvorfor det er vigtigt at prioritere etik højt. Det er nok snarere tidligere medarbejdere i virksomheder som Enron eller Lehman Brothers – de vil nok sige noget andet. Jeg tror ikke, at der er nogen direktør, der ved sine fulde fem i dag vil mene, at det ikke er vigtigt at arbejde for at udvikle en god kultur i organisationen. Tværtimod er det nok den bedste investering, man overhovedet kan gøre, siger han.

Alle skal have adgang til direktøren

For mange er spørgsmålet i dag nok også snarere, hvordan man griber spørgsmålet om etik an og sikrer, at de gode intentioner ikke bare ender som pæne ord på et stykke papir, men faktisk bliver til en del af virksomhedens ånd og DNA – noget, L’Oréal med Emmanuel Lulin i front netop har gjort meget for at opnå. 

For 11 år siden iværksatte Lulin en såkaldt Ethics Day. I dag er det en fast, årlig begivenhed, hvor virksomheden åbner et webchat-forum med koncernens øverste direktør, Jean Paul Agon, så medarbejdere fra alle verdenshjørner kan stille spørgsmål til den øverste ledelse. 

For at gøre hele øvelsen så gennemsigtig som mulig, kan medarbejderne stille spørgsmålene i god tid, og alle medarbejdere, kan herefter stemme på de spørgsmål, de synes er vigtigst. Alle medarbejdere kan stille spørgsmål anonymt, hvis de ønsker det. Jean Paul Agon besvarer de 20 spørgsmål, som flest ønsker svar på foruden mange andre spørgsmål, der er sendt ind før webchat’en eller ’live’. Hele seancen filmes ’live’ i et videolink, så alle kan følge med og se, at det faktisk er formanden for bestyrelsen og den administrerende direktør selv, som svarer. Over årene er der sket en markant udvikling – særligt i lande, hvor det af kulturelle årsager har været vanskeligere at tale med autoriteter. 

- Der er folk, der har spurgt os, om det nu virkelig også er anonymt, og om man virkelig kan spørge om hvad som helst, uden at det får konsekvenser. For det er ikke i alle kulturer, at der tillid til, at man kan tale frit, og det har vi selvfølgelig forståelse for. Nu har vi holdt Ethics Day i 11 år, og i dag får vi spørgsmål fra hele verden. For at imødekomme de spørgsmål, der især vedrører lokale og meget nære emner, afholdes der nu også lokale webchats mellem landechefer og medarbejdere i de enkelte lande, fortæller Emmanuel Lulin.

Antallet af spørgsmål er på de 11 år tredoblet. I 2019 deltog 70 procent af organisationens ansatte i Ethics Day, og der tikkede mere end 7.100 spørgsmål ind. Indholdet af spørgsmålene har også ændret sig. Hvor de førhen havde karakter af personalesager og lønforhold, handler de nu i langt højere grad om selve forretningen og om emner som ligestilling, chikane og korruption. Det er et godt tegn, mener Emmanuel Lulin, for det skaber debat – og debatten er med til at rykke både virksomhed og medarbejdere.

Flere fyres for dårlig etik

Flere tal og undersøgelser støtter Emmanuel Lulins påstand om, at etik nu finder vej ind i virksomhedernes resultatmålinger. Konsulentvirksomheden Strategy&, der er en del af PWC, har i knap to årtier analyseret arvefølgen blandt administrerende direktører i verdens 2500 største virksomheder. I 2018 viste den årlige undersøgelse for første gang nogensinde, at der var afskediget flere administrerende direktører på grund af etiske fejltrin end på grund af finansielle præstationer eller uenigheder med bestyrelsen. 

Ifølge Emmanuel Lulin vil etiske spørgsmål de kommende år blive flere og mere vigtige. 

- Vi har i L’Oréal cirka en milliard kunder i dag, og vi vil i de kommende år gerne have en milliard mere. De vil i vid udstrækning komme fra udviklingslande og emerging economies, og nogle af de ting, der karakteriserer de lande og økonomier, er menneskerettigheder, korruption og dårlig virksomhedsledelse. Her er du nødt til at have en stærk rygrad. Ellers risikerer du ikke kun at præstere dårligt – du risikerer simpelthen, at du slet ikke opnår noget som helst, siger L’Oréals Chief Ethics Officer.

Som investor bør man derfor hæve blikket og også se ud over de finansielle resultater, mener han. 

- Der er en stor mangel i den nuværende måde at føre regnskab på. De aktiver, der faktisk er mest værdifulde, er kulturen og integriteten, men de optræder ikke i tallene. Vi kan se værdien af råvarer, bygninger og meget andet, men ikke etiske værdier – selv om de faktisk er en af de bedste indikatorer for en virksomheds bæredygtighed, forklarer han.

I stedet bør man måle på selskabernes evne til at skabe tillid. For tillid er etikkens valuta, understreger Emmanuel Lulin, og jo mere etisk korrekt man opfører sig, jo mere tillid opbygger man fra både kunder, investorer, medarbejdere og samarbejdspartnere. 

Det store spørgsmål er, hvordan man opbygger og fastholder tilliden. Her gælder det ifølge Lulin om at give plads til at udvikle den stærke etiske kultur. Hos L’Oréal har han været med til at opbygge en intern whistleblowerordning, der i mere end 10 år har givet ansatte mulighed for at rapportere bekymringer direkte til deres lokale etik-repræsentant såvel som via andre kanaler, og interne uddannelser i etik, der hjælper medarbejderne i at håndtere svære problemstillinger, og giver dem mulighed for at dele bekymringer opad i systemet.

- Det kan være spørgsmål om, hvilke kvinder vi bruger i vores reklamer, hvilke ingredienser vi bruger i vores produkter, eller hvordan vi behandler vores ansatte. Når vi involverer medarbejderne, får de medansvar for, at vi hele tiden udvikler os. Og vi ser i højere og højere grad, at etik bliver en del af diskussionerne på forretningsmøder i hele organisationen – også selv om det ikke er en del af dagsordenen, siger han og tilføjer:

- Jeg prøver på ingen måde at sige, at vi ikke har nogen problemer eller udfordringer, for med 86.000 ansatte har vi selvfølgelig det. Men når vi opdager et problem, prøver vi oprigtigt at løse det.

Det er afgørende, at man i ledelsen oprigtigt er villig til at ‘walk the talk’, understreger han. For nøglen ligger ikke i at åbne for ’whistleblower’-muligheder, men i hvordan man håndterer de spørgsmål, der bliver rejst.

- Hvert år sender vi et brev til samtlige 86.000 medarbejdere, hvor vi fortæller, hvordan det står til. Hvor mange klager vi har fået, hvor mange sager vi har haft i organisationen om mobberi og sexchikane, og hvor mange sager der efterforskes. Vi deler det, så alle – uanset om de sidder i Indien, Brasilien eller Danmark – kan følge med og ved, at vi tager det alvorligt og undersøger os selv, fortæller Emmanuel Lulin. 

Med en baggrund som advokat bider han mærke i, at nogle af virksomhedernes største udfordringer i dag udspringer af, at lovgivningen på mange områder er bagud, fordi innovationen og den teknologiske udvikling går hurtigere, end juristerne kan følge med. 

- I dag er loven bagud på meget presserende spørgsmål som big data og bioteknologi. Og hvordan skal man som virksomhed lede, når der ikke er nogen lov til at sige, hvad du må eller ikke må? Her er etikken nødt til at være ledetråd. Der er to tydelige konsekvenser af, at teknologien arbejder hurtigere end lovgivningen: Lovens betydning bliver mindre, og etikkens betydning bliver større, siger Emmanuel Lulin.

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.