Af:
Sanne Opstrup Wedel

Kvinderne er i front på frugtfabrikker

Længe før danske værdier blev formuleret som verdensmål af FN, har juiceproducenten Orana arbejdet for anstændige job og økonomisk vækst. Bl.a. i Vietnam, hvor virksomheden har indrettet arbejdsdagen, så kvinderne både har tid til job og familie.

Monberg farm

I 1978 var Niels Østerberg som ung kemiingeniør-studerende i praktik på Rynkeby Mosteri. Med speciale i anvendt matematik og fysik/kemi havde han udarbejdet en matematisk model for såkaldt ekstraktion af æblemost fra æbler. Og i forbindelse med et eksamensprojekt havde han fået lov at komme til Rynkeby og afprøve, om modellen duede til at optimere processen med at lave æblemost. Undervejs boede han hos den fremsynede leder af mosteriet, Dagmar Andreasen, der bl.a. gik ind for alternativ behandling og mente, at mænd var noget rakkerpak. Og selv om de langt fra var enige om alt, så lærte hun ham nogle bæredygtige grundværdier ift. iværksætteri og medarbejdere, som godt 40 år senere stadig gennemsyrer forretningen.

- Hun var 40 år forud for sin tid og gennemført bæredygtig både i sin livsstil, sin væremåde over for medarbejderne og i den måde, hun styrede fabrikken på, husker Niels Østerberg.

Han har været i virksomheden lige siden. Allerførst i laboratoriet og siden 1999 som direktør for Orana, der dengang blev skilt fra som selvstændigt selskab med Niels Østerberg i spidsen for 13 medarbejdere. I dag er antallet over 400 globalt set.

- Det er Dagmars værdisæt, Orana er bygget på, og som jeg har brugt, når vi har bygget forretninger op ude i verden. Det betyder f.eks. at jeg helt bevidst går efter at lade kvinder lede virksomheden. Både i Danmark og i udlandet. Kvinder er mere holistiske og bedre til at lede, mens mændene bliver ved med at skulle polere deres eget ego, fastslår han.

Niels Østerberg
Niels Østerberg, der ejer Orana, har dedikeret resten af sit arbejdsliv til at gøre en forskel i nogle af verdens mindst udviklede områder.

Balance i familielivet

Andre ynder at beskrive Orana som en succes ift. FN’s Verdensmål. Men selv mener Niels Østerberg ikke, at Orana gør noget særligt.

- Vi gør det bare på den danske måde – som vi altid har gjort. Den er så til gengæld helt anderledes end den måde, de lokale virksomheder benytter, konstaterer han.

Det indebærer foruden kvindelige chefer, at Orana tilbyder kvinderne, at de kan komme tilbage på deltid, når de har født, så de ikke skal vælge mellem arbejde eller børn. Og Orana indretter også arbejdsdagen efter, at kvinderne kan lykkes med begge dele, når hverdagen melder sig.

- Normalt må kvinderne opgive enten arbejdet eller børnene pga. familiestrukturen og de geografiske forhold, der bl.a. indebærer traditionelle kønsroller og store transportafstande. I Vietnam holder de traditionelt to timers frokostpause, men det har vi skåret ned til en halv time, så de kan tage hjem halvanden time før og både nå at hente deres børn hos bedsteforældrene, købe ind og lave mad til deres mænd. Det gør en stor forskel i deres liv, og det betyder, at vi kan fastholde kvinderne, når først vi har lært dem op, fortæller Niels Østerberg.

MESP farm
I Kenya er Orana med i et Danida-støttet projekt, hvor virksomheden køber bananer fra 2000 småfarmere i området og er med til at give dem knowhow.

Dygtige ægyptiske kvinder

Desuden besluttede han allerede for 15 år siden at satse på en decentral produktion, tæt ved råvarerne og tæt ved kunderne.

- Det har aldrig givet mening, hverken transportmæssigt eller ledelsesmæssigt, at sende frugterne tre gange rundt om jorden, før vi gør noget ved dem. Til gengæld er decentral produktion godt for klimaaftrykket, for fleksibiliteten og for forretningen, siger Niels Østerberg.

Han har også fået succes med sin ’danske model’ i Ægypten, hvor der går et utalt for højtuddannede kvinder rundt, som ikke kan få job, fordi kvinder betragtes om andenrangs-personer.

- Dem har vi taget ind og fået en masse energi og arbejde retur. De har en ekstrem lyst til at vise, hvad de duer til. Og selv om mange mænd ikke bryder sig om kvindelige chefer i den arabiske verden, så er det sådan det er – take it or leave it. For mig er det dejligt at se, hvordan små forsagte kvinder i løbet af en årrække udvikler sig til slagfærdige, dygtige medarbejdere, siger Niels Østerberg, der har cirka 250 rejsedage om året.

Monberg farm1
Juiceproducenten Orana er i gang med at etablere en bananplantage syd for Nairobi i Kenya. Projektet skal hjælpe områdets småbønder med at hæve levestandarden.

Egen bananfarm i Kenya

Da Orana etablerede fabrik i Vietnam i 1993 levede 58,1 procent under FN’s fattigdomsgrænse. 25 år senere var det otte procent, hvilket rundt regnet betyder, at 50 millioner mennesker er hevet op i mellemklassen.

- Det er selvsagt ikke vores fortjeneste alene. Men alle steder, hvor vi har fabrikker – både i Vietnam, Indien og Ægypten – er der rigeligt med fattigdom. Og her har vi været med til at løfte levestandarden og vise andre, hvordan de kan arbejde med gode arbejdsforhold og samtidig tjene penge, siger Niels Østerberg.

Men det stopper ikke her. Lige nu er Niels Østerberg i færd med at tage et skridt tilbage i værdikæden ved at begynde at producere egne, økologiske bananer til produktion af Oranas frugtbaserede ingredienser til f.eks. yoghurt og juice.

- Det er et langt sejt træk, men det er den bedste måde at gøre en forskel på. Vi opretter vores egen farm, der kommer til at fungere som en form for træningsfarm for småfarmerne i området. Vi er med i et Danida-støttet projekt, hvor vi køber bananer fra 2.000 småfarmere i området og er med til at give dem knowhow. I området er en familie i gennemsnit på fem personer, så på den måde hjælper vi 10.000 mennesker, forklarer Niels Østerberg.

Moonberg plantage
”Vi køber bananer fra 2.000 småfarmere i området og er med til at give dem knowhow. I området er en familie i gennemsnit på fem personer, så på den måde hjælper vi 10.000 mennesker,” forklarer Niels Østerberg, direktør for juiceproducenten Orana.

Mindre ulighed

De gode intentioner betyder ikke, at han slet ikke har fokus på økonomien i projektet. Den skal selvfølgelig hænge sammen og helst også generere et overskud, som kan bruges til at etablere lignende projekter andre steder. Og så skal det være en bæredygtig produktion, selv om det er besværligt, bl.a. fordi man ikke bare kan gå hen på et gartneri og købe virusfri stiklinger.

- Det har taget os et år at finde ud af, hvordan vi kunne få fat i virusufri stiklinger, så vi kunne komme i gang med at dyrke økologisk uden brug af kemikalier. Til gengæld har vi været med til at fremelske et behov for virusfri produkter i området, så på den måde rykker vi markedet og skaber større sundhed lokalt. Men jeg havde da ikke drømt om, at jeg skulle bruge et år af mit lv på at finde virusfri bananstiklinger, siger Niels Østerberg, der godt 40 år efter sit møde med Dagmar stadig sætter en ære i at sætte individet i højsædet, være visionær og hjælpsom – ikke kun over for de nærmeste, men også i andre lokalsamfund og lande.

- Jeg har altid ønsket at rette op på en skæv verden. Og her er det smarte ved FN’s Verdensmål, at alle nu taler samme sprog, og at meget af det, Dagmar prædikede, nu er sat i system. For selv om vi hverken er Arla eller Coca-Cola, har jeg det godt med, at vi med begrænsede midler kan sætte projekter i søen, der gør en ikke uvæsentlig forskel i udviklingslande. Hvis det kan stå på min gravsten, er jeg tilfreds, understreger Niels Østerberg.

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.