Af:
Sanne Opstrup Wedel

Kvinder er ikke med, når samfundet træffer beslutninger

Vores samfund er præget af en indirekte diskrimination, som betyder, at der meget ofte står en mand og skal åbne døren for en kvinde, for at hun kan komme videre. Den kultur vil Mia Wagner gerne tale om.

MiaWagner

Helt fra hun var barn, har Mia Wagner fået at vide, at mænd og kvinder har lige muligheder.

Men efterhånden har hun erfaret, at sådan er det ikke.

- Jeg er vokset op i en tidsalder, hvor vi legede, at vi var ens og havde samme vilkår. Det var det, der hele tiden blev sagt, og derfor var det sådan, jeg så verden. Først da jeg var i begyndelsen af 40’erne, blev det meget tydeligt for mig, at alt, hvad jeg indtil da havde oplevet af forskelsbehandling på individniveau på grund af mit køn, også var det, der skete på samfundsniveau, siger Mia Wagner, der i den brede offentlighed måske mest er kendt som investor i Løvens Hule, men arbejder i dag som uafhængig personlig rådgiver for ledere og ejerledere.

Hvis jeg som kvinde har identificeret et nyt behov og fundet en løsning, så skal en mand være enig i behovet, før der bliver investeret.

Mia Wagner, iværksætter og forretningskvinde

En kultur vi skal tale om

Selv om vi de senere år er blevet rigtig gode til at tale om ligestillingsudfordringer, så er vi ikke i lige så høj grad blevet gode til at handle på problemstillingen. Det skyldes i høj grad, at der er en stor indirekte diskrimination i samfundet.

- Jeg vil gerne hjælpe den enkelte kvinde til at forstå, at hun er en del af en kultur. For som kvinde kan man nemt komme til at føle sig utilstrækkelig. Men jo mere, vi taler om, at vi er et helt samfund, der mangler en bevidsthed om forskelsbehandlingen mellem kønnene, jo mere tydeligt håber jeg, det bliver for den enkelte kvinde, at det ikke er hende, der fejler og ikke gør det godt nok, siger Mia Wagner.

For den indirekte diskrimination er i alt: Offentlige toiletter (hvorfor er der lige mange til mænd og kvinder, når menstruation kræver mere tid end at tisse i et pissoir?), forskning (hvorfor går kun fire procent af verdens forskningsmidler inden for sundhed til forskning i kvindesygdomme?), mobiltelefoner (hvorfor er mobiltelefoner designet, så de er for store til kvinders hænder?) og mørtelsække (hvorfor vejer de 25 kg og ikke 15, så flere kvinder kunne arbejde som murere?).

- Det skyldes primært, at kvinder ikke er en del af beslutningskredsen. Når vi skal finde ud af, hvad vi skal forske og investere i, så bestemmer mænd, konstaterer Mia Wagner.

Kvinder er aldrig nok

Og billedet går igen i iværksætteri, hvor kun 1% af investeringerne går til virksomheder med kvindelige stiftere.

- Hvis jeg som kvinde har identificeret et nyt behov og fundet en løsning, så skal en mand være enig i behovet, før der bliver investeret. Og i virkeligheden sker det ikke, som vi kan se af tallene. Ergo får vi ikke produkter henvendt til kvinder på markedet. Samtidig betaler både kvinder og samfundet en høj pris for kvinders underrepræsentation, fordi den også spejler en høj grad af økonomisk ulighed, mener Mia Wagner.

For den enkelte bliver det sværere at sørge for sig selv og træffe beslutninger for sit eget liv. Og på samfundsniveau mister vi bl.a. arbejdskraft og innovation.

- Verden er pr. default mandlig, og konsekvensen er, at kvinder aldrig er nok. Det skal vi ændre. Særligt fordi det allerstørste tabu i forbindelse med økonomisk ulighed er at bringe selve emnet på bane. Det er simpelthen et tabu, at kvinder stiller krav. Men det er vi nødt til, for vi spiller på en bane, der ikke er bygget til os.

Det er simpelthen et tabu, at kvinder stiller krav. Men det er vi nødt til, for vi spiller på en bane, der ikke er bygget til os.

Mia Wagner, iværksætter og forretningskvinde

Kønsspecifikke data er nøglen

For Mia Wagner ligger løsningerne ikke lige for. Men initiativ fra erhvervslivet og kønsspecifikke data er en god begyndelse, mener hun.

- Jeg ville ønske, at den enkelte virksomhed tydeligt ville gå forrest ved både at lave kønsspecifik data og kønsspecifikke produkter. For det skader kvinders integritet, at vi alle steder faktisk ikke passer ind – om vi sidder på en stol, har en telefon i hånden eller kigger på vores lønseddel, siger hun og uddyber:

- Virksomheder er nødt til at være villige til både at måle på den faktuelle ligestilling med kønsspecifik data og at turde offentliggøre tallene for at skabe en forandring. Og det skal være af egen drift; uden at vente på politisk indblanding. For kun sådan kan vi tydeligt se forskellen – om det gælder trafik, kriminalitet eller løn.