Ifølge NGO’en ChemSec (International Chemical Secretariat), der arbejder for et miljø uden gift, er farlige kemikalier lige så stor en trussel mod planetens fremtid som klimaændringer og tab af natur.
I en rapport fra ChemSec hævdes det, at der anvendes kemikalier i op til 95 pct. af alle fremstillingsprocesser, og at mange af dem er skadelige for miljøet og sundheden samt fremskynder klimaændringer og ødelægger biodiversiteten.
Dertil kommer, at den kemiske industri, der har været i hastig vækst siden 1950’erne, er den produktionssektor, der forbruger mest energi og faktisk er verdens tredjestørste udleder af CO2. Når disse farlige kemikalier ender i naturen, kan de forurene og reducere biodiversiteten samt påvirke insekter, bestøvere og fuglelivet.
Brugen af såkaldte PFAS-forbindelser anses for at være særligt bekymrende. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur omfatter PFAS-forbindelser mere end 4.700 menneskeskabte såkaldte evighedskemikalier. De ophobes i mennesker og naturen over tid og nedbrydes ekstremt langsomt. Eksponering til disse kemikalier er sat i forbindelse med en række sundhedsproblemer, herunder nedsat fertilitet, neurologiske symptomer og endda stigningen i Alzheimers, Parkinsons sygdom og brystkræft.
Fokus på farlige kemikalier
Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) gennemfører EU’s kemikalielovgivning for at beskytte både borgernes sundhed og miljøet.
I begyndelsen af 2023 offentliggjorde ECHA en liste over omkring 10.000 PFAS-stoffer, som agenturet foreslår begrænset, fordi de er svært nedbrydelige i naturen. Forslaget har været åbent for kommentarer siden marts 2023, og hvis et stof – efter en høringsperiode og samtidig videnskabelig evaluering – viser sig at udgøre en uacceptabel risiko for menneskers sundhed eller miljøet, kan dets anvendelse begrænses eller endda helt forbydes.
ChemSecs mål er at erstatte farlige kemikalier med sikrere alternativer over tid. I samarbejde med myndigheder, virksomheder og investorer ønsker ChemSec at kommunikere og oplyse om de skader, kemikalierne forårsager, og at skabe et diskussionsforum for virksomheder og interesseorganisationer, der arbejder på at reducere brugen af skadelige stoffer.
For at støtte virksomheder, der bruger kemikalier, og investorer tilbyder organisationen også en række videnskabeligt baserede onlineværktøjer til at identificere, undgå og erstatte skadelige stoffer.
Kort fortalt: Hvad er PFAS?
- PFAS eller højfluorerede stoffer er en fællesbetegnelse for omtrent 4.700 identificerede kemikalier, som alle er menneskeskabte. De er alle vanskeligt nedbrydelige, og nogle kan have skadelige virkninger på mennesker og miljøet.
- PFAS anvendes bredt: i fremstillingen af tøj for at beskytte mod fedt, snavs og vand samt i brandslukningsskum, rengøringsmidler, byggematerialer og smartphones.
- For nogle få PFAS-stoffer er der dokumentation for, at de er sundhedsskadelige, fordi de forstyrrer den reproduktive evne og er kræftfremkaldende. Ifølge Kemikalieinspektionen i Sverige er der dog grund til at betragte alle PFAS-stoffer som skadelige.
Direkte dialog med 16 virksomheder
I 2022 tilsluttede Nordea sig Investor Initiative on Hazardous Chemicals (IIHC). Over 50 investorer, der tilsammen repræsenterer over 11 milliarder dollars i investerbare aktiver, forsøger at reducere virkningen af farlige kemikalier på menneskers sundhed og miljøet samt mindske de økonomiske risici, de kan medføre for investorer.
Som led i initiativet opfordrer 20 store investorer med støtte fra ChemSec store kemikalievirksomheder til at øge gennemsigtigheden og udfase farlige kemikalier.
I Nordea går Active Ownership-teamet med Cecilia Fryklöf i spidsen i dialog med de virksomheder, Nordea Funds investerer i. IIHC er ét af 33 fælles initiativer med andre internationale investorer.
Cecilia, hvorfor er brugen af farlige kemikalier interessant for virksomhedens aktionærer?
- Som ansvarlig investor tager Nordea Asset Management højde for det ”dobbelte væsentlighedsperspektiv”. Det betyder, at vi på den ene side tager højde for ESG-risici, som kan påvirke de økonomiske resultater af en investering, og på den anden side for, hvordan investeringerne kan påvirke miljøet og det sociale aspekt eller samfundet som helhed. Selvom disse to ting typisk er tæt forbundet, bør de ikke blandes sammen.
Produktion og brug af farlige kemikalier som PFAS-stoffer kan påvirke både naturen, dyr og mennesker negativt og indebærer derfor også en række økonomiske og omdømmemæssige risici.
- Der er for tiden et stigende antal retssager og erstatningskrav mod virksomheder, der har tilbageholdt sundheds- og naturrisici og skadelige effekter ved brugen af deres produkter og tjenester. Falder disse retssager ud til sagsøgernes fordel, kan det ramme værdien af virksomhedernes aktier.
En anden risiko, der bør tages med i betragtning, er EU’s mulige plan om helt at forbyde alle PFAS-stoffer. Derudover betyder den seneste omfattende medieomtale af farlige kemikalier også stigende interesse fra forbrugerne. Forbrugerne forlanger øget gennemsigtighed om farlige kemikalier og brugen af dem i forbrugerprodukter. Antallet af retssager vedrørende farlige kemikalier i forbrugerprodukter stiger også.
I lyset af disse risici er det vigtigt for os som investor at vide, hvilke kemikalier virksomheden faktisk fremstiller og i hvilket omfang. I hvilken udstrækning ville et forbud påvirke virksomhedens produktportefølje, og hvilke udfordringer ville det indebære? Er de forberedt på kommende ændringer, og har de investeret i forskning og udvikling for at finde andre mindre skadelige alternativer, der kan erstatte PFAS-stoffer fremover?
Det er vigtigt at vurdere disse spørgsmål, så vores investeringer holder deres værdi, og den negative påvirkning på dyr, naturen og mennesker bliver mindsket.
Fakta om dialogerne
Vi kræver, at kemikalievirksomhederne:
1) Øger gennemsigtigheden og offentliggør en fuld liste over alle farlige kemikalier, der produceres globalt, samt produktionsmængderne.
2) Offentliggør tidsbestemte udfasningsplaner for persistente kemikalier.
3) Forbedrer deres ChemScore og deler information med ChemSec.
Hvad har I gjort som led i dette initiativ indtil videre?
- Vi har gjort ret mange ting. Vi har tilsluttet os IIHC-initiativet, hvor jeg også er med i styrekomiteen. Gennem initiativet har investorerne i fællesskab indtil videre haft møder med 16 af de 50 kemikalievirksomheder, som ChemSec har rangeret. Nordea er gået forrest i tre af disse dialoger.
Vi har også deltaget i dialoger med virksomheder på brancheniveau og talt med repræsentanter fra EU-Kommissionen.
Desuden har vi startet vores egne bilaterale dialoger med producenter af industri- og forbrugervarer, som Nordeas investeringsfonde investerer i. Vi forudser nemlig, at disse virksomheder bliver påvirket både af de kommende lovkrav og forbrugernes efterspørgsel.
Hvordan har virksomhederne reageret på jeres henvendelse?
- Det varierer lidt. Vi er glade for, at nogle producenter faktisk er nået ret langt i processen og er godt forberedt. De har planer om at udfase nogle af de farlige kemikalier, de bruger, eller er allerede i gang med at erstatte dem.
Andre er ikke nået helt så langt. De vurderer måske lige nu ikke, at det er muligt og er derfor i større udstrækning imod forslagene om lovpligtige begrænsninger. I disse tilfælde skal det nøje overvejes, om virksomheden på længere sigt vil være en lønsom investering for andelsejerne i vores investeringsforeninger – især hvis forbuddet fra EU gennemføres.
Hvor lang tid tror du, at denne form for dialog vil tage, og hvad planlægger I at gøre fremadrettet?
- Det er altid svært at forudsige en nøjagtig tidshorisont. Vi kan se, at myndighederne i både EU og USA allerede strammer begrænsningerne, og der drøftes også nye lovforslag.
Gennem dialoger med de virksomheder, vi har investeret i, er vi fast besluttet på fortsat at opfordre både producenter og brugere til øget gennemsigtighed, forskning og udvikling for at finde sikrere alternativer og planer for udfasning med fastlagte tidsfrister. Vi vil løbende vurdere, hvor godt forberedt virksomhederne er på at opfylde fremtidige krav og fortsat være lønsomme.
