Kom med bagom de høje elpriser

De høje priser på energi har været et hyppigt samtaleemne det seneste halve år, hvor særligt priserne på naturgas, og dermed el, er steget markant. De er ikke blevet mindre omdiskuterede efter Ruslands invasion af Ukraine, de voldsomme sanktioner fra Vesten og suspenderingen af Nord Stream 2-gasledningen.

Men hvorfor er begyndte priserne egentlig at stige i efteråret 2021, og hvordan ser fremtiden ud? Kristian Rune Poulsen, prisanalytiker hos Dansk Energi, peger på flere faktorer. Men inden han går i dybden med dem, minder han om, at de stigende elpriser tager sig endnu voldsommere ud, fordi vi gennem lang tid har været forkælet med lave energipriser.

- Vi har været begunstiget af, at priserne nærmest ikke er steget i fem til ti år. Samtidig havde vi exceptionelt lave priser i det meste af 2020, fordi der på grund af coronanedlukninger var lav efterspørgsel.

Men pludselig kom der gang i verdensøkonomien, og det bringer os til den første årsagsforklaring.

Øget efterspørgsel

I foråret 2021 opstod der øget efterspørgsel på forbrugsgoder. Coronalammelsen begyndte at fortage sig, og pludselig turde folk igen købe biler og køkkener.

- Alt det, man ikke købte, da det hele ramlede med corona, var der pludselig efterspørgsel på. Nu skulle det være. Folk kunne se, at vi nok alligevel ikke røg ind i en verdensøkonomisk krise.

Den øgede efterspørgsel gav sig udslag i naturgaspriserne i foråret 2021. Et forår som var koldere end sædvanligt.

- Naturgaslagrene var derfor mere udtømte samtidig med at vi havde den her øgede efterspørgsel. Derfor steg priserne hen mod sommeren. Man var dog tilbageholdende med at fylde lagrene, fordi markedet forventede, at efterspørgslen ville falde igen. Men da vi så nåede efteråret, var det, som om alvoren gik op for markedet. Og i løbet af september nærmeste eksploderede naturgaspriserne, siger Kristian Rune Poulsen.

Også efterspørgslen på alternativer til naturgas, kul, olie og el, som man skaber med disse fossile brændsler, steg.

- Gasforbruget var fem procent højere i 2021, end det var i 2020. En ret voldsom stigning, siger Kristian Rune Poulsen.

Gas- og kulkraftværker sætter prisen

Men hvordan fastsættes elprisen egentlig? Det sker time for time på en elbørs. De nordiske landes el handles primært på Nord Pool. Her er varen en kWh og en masse aktører, der kan producere el, udbyder den til elhandlere, store virksomheder og så videre.

- Hver dag har man en auktion, hvor udbud og efterspørgsel mødes. Udbyderne byder ind med en pris ud fra de omkostninger, de har til produktionen. Vedvarende energiformer har ikke rigtig nogle omkostninger, så her byder man ind med, hvad der nu engang er til rådighed. Det samme med atomkraft og kraftvarme, forklarer Kristian Rune Poulsen.

Andre udbydere er kulkraftværker og gaskraftværker. De kan, i modsætning til leverandører af vind og sol, selv skrue op og ned.

- De byder så ind i markedet med det, deres brændsel koster, plus hvad de skal betale for at udlede CO2. Ofte er det et af de værker, der sætter prisen. Så når deres brændsler bliver dyrere, sætter de en højere pris, som er den, markedet retter ind efter.

Det har altså rykket hele prisniveauet, at det er blevet dyrere at producere på de fossile værker, som vi stadig er meget afhængige af. Faktisk er prisen på naturgas seksdoblet siden efteråret 2020.

Dyrere at udlede CO2

En af omkostningerne for energiudbydere, der bruger fossile brændsler, er CO2-kvoter. Store europæiske udledere af CO2 skal købe kvoter, der svarer til deres CO2-udledning gennem EU’s kvotehandelssystem. Det gælder for eksempel virksomheder i den tunge industri og kul- og gaskraftværkerne. 

- For et kulkraftværk er CO2-kvoter i dag lige omkring 60 procent af deres omkostninger, og så er det noget mindre for gas, fordi de udleder mindre, siger Kristian Rune Poulsen.

For fire år siden lavede EU en reform af kvotesystemet. Antallet af kvoter var sat til at skulle reduceres med cirka to procent årligt, og det skulle så føre til reduktioner i et bestemt tempo. Men klimadagsordenen viste sig at rykke hurtigere end kvotemarkedet.

- Der var simpelthen flere kvoter i omløb, end der var brug for, så der var et overskud, siger Kristian Rune Poulsen.

Derfor skabte man en såkaldt ‘stablitetsmekanisme,’ som afstemmer antallet af kvoter i forhold til behovet. Man har så at sige polstret systemet med en ‘bund af kvoter’, så man kan hive nogle frem, hvis der kommer for meget gang i industrien, eller fjerne nogle, hvis der er et overskud.

Det har betydet, at prisen for at udlede et ton CO2 er tæt på at være tyvedoblet på fire år.

- Fra at være helt ligegyldigt, når man talte elpris, så udgør omkostninger til CO2-kvoter meget af den elpris, man betaler i dag, siger Kristian Rune Poulsen.

Dog er det stadig kun en femte- eller sjettedel af de høje elpriser, man kan tilskrive kvotesystemet. Hvor gaspriserne er omkring seksdoblet, er kvoteprisen cirka fordoblet.

Mindre blæst og regn

Vejrgudernes humør har også betydning for elprisen. For er der ikke meget regn og blæst, ja så er der heller ikke meget af den billige alternative energi.

I Norge produceres næsten alt el fra vandkraft, og også i Sverige får man meget el fra den energiform. Så når det regner mindre, ja så kommer der mindre energi på markedet, og så skal man bruge mere kul og gas. Særligt sidste halvdel af 2021 blev fattigt på regn.

- Fra sommer til nu har det regnet markant mindre, særligt i Sydnorge. Vi handler jo el med Norge, så når de har mindre energi, påvirker det hele markedet.

Ifølge Energi Norge var fyldningsgraden i vandreservoirerne 15 procentpoint mindre end normalt i Norge i 2021. Men ikke nok med, at det ikke regnede. Det var også et ekstremt vindfattigt år, og derfor har vores vindmøller produceret omkring ti procent mindre strøm end normalt.

- Når det blæser meget, kommer der et stort udbud af de billige produktionsenheder, så vi ikke er så afhængige af et gas- eller kulkraftværk og kan få lave elpriser i en periode. Men vi har altså haft mindre af den rigtig billige energi til rådighed.

Det høje prisniveau var vi dog ikke kommet af med, selvom vi havde haft masser af vind og regn, siger Kristian Rune Poulsen.

Russernes rolle

Storpolitiske spændinger og nu også en krig på Europæisk jord har stor betydning for elprisen. Normalt er omkring 40 procent af den naturgas, vi bruger i Europa, importeret fra Rusland, men det bliver anderledes i fremtiden, hvor EU vil reducere den samlede import fra Rusland med 66 procent. Også inden krigen i Ukraine faldt leverancerne.

I løbet af den vinter, vi netop er kommet ud af, leverede russerne kun cirka halvdelen af det, de plejer, fortæller Kristian Rune Poulsen.

Krigen i Ukraine og gasledningen Nord Stream 2 fra Rusland til Tyskland, der nu er suspenderet kan aflæses i gaspriserne.

- Allerede i december, da Ukraine-konflikten for alvor kom på dagsordenen, steg priserne helt vildt, fordi man var bange for, at der blev lukket helt for gas fra Rusland. Da der så kom forhandlinger i gang, faldt prisen lidt igen, siger Kristian Rune Poulsen.

Europa på naturgas-afvænning

Skuer man år ud i fremtiden, handler det om at få sat skub i den grønne omstilling, så vi dels kan få en klimavenlig energiforsyning, dels kan producere billig energi uafhængigt af lunefulde fremmede magter. For lige nu er vi i Europa stadig meget afhængige af gas.

- Det gas, vi så ikke får fra Rusland, svarer til omkring to tredjedele af det gasforbrug, der er ude i de europæiske huse – til opvarmning og gaskomfurer. At stoppe med at bruge gas i husene er en af de lavthængende klima-frugter, vi kan plukke. Vi har løsningerne. Det er meget enkelt at sætte varmepumper op eller producere energi via fjernvarme, som vi gør i Danmark, siger Kristian Rune Poulsen.

Med den seneste udvikling i Rusland er det ikke blevet mindre relevant at frigøre Europa fra russisk naturgas, kul og olie. Med et nyt udspil vil EU-Kommissionen reducere importen af gas fra Rusland med 66 procent allerede i år, fremgår det af udspillet.

- Det bliver rigtigt svært, men det er muligt, hvis vi er klar til at gå længere og gøre det hurtigere, end vi har gjort før, sagde klimakommissær Frans Timmermans på pressemødet.

Frem mod næste vinter bliver den store opgave for Europa derfor at finde nye leverandører af gas, fylde lagrene op, øge produktionen af biogas og energieffektivisere, så virksomhederne ikke skal lukke ned for produktionen, og europæerne ikke skal tage kolde bade på grund af mangel på energi. Derudover skal gaskunderne have hjælp til at skrotte naturgasfyret og i stedet investere i en varmepumpe eller i grøn fjernvarme.

I kølvandet på EU-Kommissionens udspil har USA og Storbritannien meldt ud, at de helt dropper olie og gas fra Rusland.