Det kan godt lade sig gøre at komme ned på en nettoudledning på nul af drivhusgasser inden 2050, hvilket giver mulighed for at nå det internationale mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5-2 grader. Men det kræver gigantiske investeringer, nemlig 125.000 milliarder dollars (næsten 880.000 milliarder kroner) ifølge Det Internationale Energi Agenturs beregning.
70 procent af kapitalen skal komme fra private aktører.
Længe lod det vente på sig, men nu viser private investorer i stigende omfang interesse for klimavenlige aktiviteter, og det er også muligt at tjene penge på disse.
Det konstaterer Bruce Usher, professor på Columbia Business School med ekspertise i krydsfeltet mellem finans, miljø og samfund. Han har arbejdet med finansiering i banker i Tokyo og New York samt i finansvirksomheder, senest med fokus på CO2-reduktionsprodukter.
- Hele den globale økonomi skal frigøres fra kulstofbaseret brændstof i løbet af 30 år. Det er en kæmpemæssig opgave. Men der er allerede sket fremskridt. Udslippet af drivhusgasser er på vej ned i mange store lande. De fleste af løsningerne findes. Der skal ikke noget mirakel til. Der skal bare gøres mere end hidtil, og det skal gøres hurtigere, siger Bruce Usher til Nordea Invest Magasinet.
Bruce Usher er aktuel med bogen Investering in the Era of Climate Change. Han har samlet eksisterende viden, og i bogen beskriver han, hvorfor investorer i stigende grad fokuserer på klimaændringer og bæredygtighed, hvilke klimavenlige løsninger der findes, og – nok så vigtigt – hvordan investorer kan træffe gode valg i forhold til den grønne omstilling.
Fart på teknologiudviklingen
Der er ifølge Bruce Usher fire hovedtendenser, der får kapitalstrømme til at flyde i retning mod klimavenlige virksomheder og projekter i stigende omfang, mens pengene til ”sort økonomi” bliver færre.
Den første tendens er, at klimaændringer begynder at manifestere sig fysisk i form af ekstreme vejrbegivenheder såsom voldsomme storme, oversvømmelser, skovbrande og tørke, og vejret bliver generelt varmere. Det gør investeringer i blandt andet byggeri, landbrug og skovdrift mere risikable.
Den anden tendens er, at normerne i samfundet ændrer sig. Aktiviteter, der medfører udledning af drivhusgasser, bliver betragtet som negative i store dele af befolkningen og særligt blandt unge.
- Der er nok sket mere med de sociale normer i Europa end i USA. I taler om at spise mindre kød og at flyve mindre. I har også begrebet flyskam, siger Bruce Usher.
Den tredje tendens er, at regeringer i over 100 lande har gennemført eller er på vej med regulering, der skal bremse og afbøde klimaændringer. Blandt dem er store økonomier.
Den fjerde tendens er udvikling af klimavenlig teknologi, hvilket ifølge Usher er den vigtigste faktor.
- For 20 år siden var klimaløsninger ikke særligt attraktive investeringsobjekter. Nu er vind- og solenergi den billigste form for elproduktion, elbiler er de mest populære personvogne, og plantebaserede fødevareprodukter vinder frem i supermarkederne. Den innovation, der sker i disse år, er meget imponerende, siger Bruce Usher.
Han tilføjer, at der er kommet teknologier på markedet, der kan føre over halvvejs til 2050-målet for CO2-reduktion. Andre teknologier er under udvikling.
De klimavenlige løsninger
Bruce Usher opregner i bogen de klimavenlige løsninger, som tilmed giver en forstærket virkning i samspil:
- Vindenergi, hvor der er næsten ubegrænset plads til havmølleparker.
- Solenergi, som bliver mere effektive, og hvor solpanelerne som noget af det seneste kan skifte retning i overensstemmelse med solens bane over himlen.
- Elektriske køretøjer, hvor Tesla overhalede konventionelle bilfabrikanter på design, køreoplevelse og mindre vedligeholdelse, og så godt som alle bilfabrikanter nu kappes om at lancere attraktive elbilmodeller.
- Batterier og anden lagring, der kan gemme på strøm fra blandt andet sol- og vindanlæg, og hele tiden får større energitæthed.
- Grøn brint og Power-to-X-produkter ved videre behandling af brinten, der vil være egnet som drivmiddel til fly, skibe, lastbiler og i energikrævende industri. Det er et område i rivende udvikling.
- Indfangning og lagring af CO2, hvor øvelsen består i at udvikle teknologier med en stadigt bedre økonomi.
Bruce Usher vurderer, at mens elektrificering og grøn brint tilsammen sikrer langt den største CO2-reduktion, vil det være nødvendigt med CO2-indfangning til at opnå de sidste 25 procent.
Mange vindere på langt sigt
Der har længe været en tøven med at investere i grønne aktiver, for giver de et afkast? Bruce Usher fastslår, at det ”absolut” er muligt at tjene penge ved at vælge klimavenlige virksomheder og projekter.
- Jeg kan ikke sige, at det er mere eller mindre rentabelt end at anbringe penge i traditionelle aktiver. For at være helt ærlig er det ikke så let at investere. Der er groft sagt to tilgange: At satse på iværksætterprojekter, der udvikler en teknologi med potentiale, men som endnu ikke har bevist sit værd på markedet. Det kan være forbundet med stor risiko, men giver også mulighed for stor fortjeneste. Eller at holde sig til store virksomheder, det kan for eksempel være inden for solenergi, anden grøn forsyning eller elbiler. Der kan være udsving i kursen, men i et længere perspektiv vil mange være vindere, siger han.
De mulige investeringsstrategier
Bruce Usher beskriver i bogen en række investeringsstrategier, der er udformet under indtryk af klimaændringerne, og som investorer kan have nytte af at overveje:
Én strategi er at afbøde risici, som klimaændringer medfører. I så fald gælder det om at sælge aktiver, der er forbundet med størst risiko, og flytte pengene over i virksomheder, der afbøder disse risici, eller som udvikler klimavenlige løsninger.
Man kan også trække penge ud af virksomheder, som stadig opererer med fossilt brændsel. Nogle indvender, at det er bedre at beholde investeringer og så forsøge at påvirke virksomheden til at blive mere klimavenlig.
Bruce Usher er tilhænger af at skabe forandring indefra.
- Det løser ikke klimaændringerne at vende ryggen til. Jeg ville blive. Men det kan være en udfordring at vide, om en virksomhed har en god plan for at vriste sig fri af sort energi. Og under alle omstændigheder gør en person efter min opfattelse bedst i at foretage investeringer i virksomheder, der stemmer overens med vedkommendes personlige værdisæt, siger Usher.
Generelt er det mest oplagt at zoome ind på virksomheder, som er bæredygtige og samfundsansvarlige. Det er virksomheder med en stærk profil på ESG – Environment (miljøforhold), Social (sociale hensyn) og Governance (selskabsledelse). Hensigten med disse ESG-faktorer er at skabe værdi for samfundet, men de kan også skabe værdi for virksomhederne hver især og for investorerne. Usher bemærker, at ESB-standarderne er blevet bedre, men der er behov for endnu skarpere definitioner.
Et par yderligere strategier handler om at målrette investeringer til bestemte sektorer eller teknologier for at understøtte en generel udvikling af disse, enten fordi investeringerne sandsynligvis bliver mere givtige derved, eller fordi investoren simpelthen sætter de gavnlige effekter på klimaet højere end den kortsigtede fortjeneste.
Et udvalg af realaktiver og finansielle aktiver
Ud over strategierne gennemgår Bruce Usher den brede vifte af investeringsprodukter, der findes. Det spænder fra realaktiver, som har en værdi i sig selv (vedvarende energi, fast ejendom samt landbrug og skovbrug), til finansielle aktiver (venturekapital, aktier, børshandlede fonde (ETF’er), obligationer og andet). Det er ligeledes i lyset af klimaændringer.
Når det gælder solenergi, har anlæg i stor skala, som allerede er i drift, lav risiko. Vindenergi er mere udfordrende. Her er det afgørende at kende vindhastigheden for at kunne estimere afkastet over tid, og det er vanskeligt. Batteriproduktion er endnu mere komplekst, fordi der ikke findes standardmodeller til beregning. På den anden side følger muligheden for højere afkast af den højere risiko.
Investering i energirenovering af bygninger med kendte metoder kan give et godt afkast ved lav risiko. Med hensyn til aktiver i bygninger kan det desuden være hensigtsmæssigt at tage højde for udsigten til ekstreme vejrfænomener, der kan få både bygningerne til at falde i værdi og forsikringspræmien til at stige.
Klimaaspektet ved landbrug og skovbrug består i at lagre kulstof i jorden, indstille dyrkning af lavbundsjorder og plante træer, hvilket kan kvalificere til CO2-kreditter, som kan sælges til virksomheder, der ønsker at kompensere for deres udledning. Det kan være drilsk at opfylde kravet om at dokumentere, at der er tale om ekstra initiativer.
Blandt de finansielle aktiver er aktier og ETF’er mest populære. Bruce Usher konstaterer, at efterhånden har næsten alle virksomheder en bæredygtighedsstrategi, men hvilke drivhusgasudledninger bliver talt med? Er det kun virksomhedens egne? Er emissioner fra generering af energi medregnet? Og hvad med leverandørers og aftageres CO2-aftryk, som er knyttet til produktet eller ydelsen? Hertil kommer faren for, at samme CO2-gevinst går igen i flere virksomheders opgørelser.
Investeringer i grønne ETF’er er en måde at undgå virksomheder, der er knyttet til fossilt brændstof, og at handle i tråd med en tro på den grønne omstilling. At vælge en fond giver spredning på flere virksomheder, men den forventede lave risiko derved kan vise sig at være en illusion, fordi afkastet på klimavenlige aktiver ofte svinger i takt, og således kan alle falde i kurs på samme tid.
"For 20 år siden var klimaløsninger ikke særligt attraktive investeringsobjekter. Nu er vind- og solenergi den billigste form for elproduktion, elbiler er de mest populære personvogne, og plantebaserede fødevareprodukter vinder frem i supermarkederne"
Pas på greenwashing!
Selvfølgelig skal en investor have sin strategi klar, når vedkommende vil placere penge. Det er også vigtigt at huske, at de generelle anvisninger om investeringer stadig gælder - det vil sige hjemmearbejdet og overvejelserne om risiko og afkast.
Bruce Usher fremhæver som en særlig stor risiko på dette område, at der findes virksomheder, som maler sig selv eller deres projekter grønnere, end de i virkeligheden er. Fænomenet kræver en skærpet opmærksomhed.
- Enhver virksomhed ønsker at markedsføre sig selv. Det er en del af forretningen. Men der er virksomheder, der afgiver løfter om klima og bæredygtighed, som de håber holder, men løfterne er urealistiske. De undervurderer udfordringen. Et eksempel kan være, at de køber så mange CO2-kreditter, at de angivelig bliver CO2-neutrale. Men mange CO2-kreditter er i virkeligheden ikke effektive og reducerer ikke udledningen af drivhusgasser, som lovet. Det forstår virksomheden måske ikke. Det er et meget komplekst område, siger Bruce Usher.
- Der er også virksomheder, som kommer med løfter, som de ved, at de ikke kan holde. Det er ikke kun vildledende. Det er en løgn. Det er et reelt problem, og det er et stort problem, og som investor er det nødvendigt at gøre en ihærdig indsats for at granske informationerne, der er relateret til klimaændringer, siger Usher.
Og ellers er hans opfordring, at det er bedre at komme i gang med at investere i klimavenlige aktier snarest i stedet for at vente.
- At være spydspids er nok forbeholdt venturekapital, men det er dumt af andre at vente, indtil hele verden er parat til at sætte penge i grønne virksomheder og projekter, siger Bruce Usher.
BlackRock-direktør tror på klimavenlige investeringer
Larry Fink er stifter og direktør i BlackRock, verdens største investeringsselskab. Bruce Usher citerer Larry Fink for følgende:
- "Klimaændringer er blevet en definerende faktor for virksomheders langsigtede muligheder"
- "Vi er ved begyndelsen af en omkalfatring af finans"
- "Klimarisiko er investeringsrisiko"
- "De næste 1.000 virksomheder med en markedsværdi over en milliard dollars vil ikke være en søgemaskine eller en mediekoncern – det vil være firmaer, som udvikler grøn brint, grønt landbrug, grønt stål og grøn cement"
Den grønne omstilling er begyndt
Bruce Usher ser en række tegn på, at investeringer i klima- og miljøaktiver bliver mere attraktive:
Det Internationale Energi Agentur meddeler, at omkostningerne ved at skaffe kapital til olie- og gasselskaber er steget til mere end 12 procent, mens virksomheder inden for vedvarende energi har adgang til kapital for under seks procent.
Konsulentvirksomheden McKinsey & Company forudsiger, at over halvdelen af verdens elektricitet kommer fra vedvarende kilder i 2035.
Richard Swanson, stifter af solpanelproducenten SunPower Corporation, bemærker, at omkostningerne ved at fremstille solpaneler til generering af el falder med 20 procent, for hver gang produktionen løbende fordobles.
En analyse fra kreditvurderingsbureauet Fitch viser, at 93 procent af store solenergiprojekter klarer sig bedre end forventet.
Ryan Brown, direktør for energilagringsvirksomheden Salient, mener, at det bedste venter forude, fordi det batteriindustrien er i sin spæde start i næsten alle henseender.
Seniorforsker Julio Friedman mener, at grøn brint får mange anvendelser og kalder det ”den dybtgående dekarboniserings schweizerkniv”.
Konsulentvirksomheden Boston Consulting Group har i en analyse fastslået, at det er overraskende billigt for de fleste virksomheder at frigøre sig fra fossilt brændsel. Ekstraudgiften til at fremstille en CO2-neutral bil er kun to procent, og ekstraudgiften til at fremstille CO2-neutral elektronik er under én procent.
Forskning på Harvard Business School viser, at der er en tæt sammenhæng mellem på den ene side at klare sig godt i forhold til miljø, sociale hensyn og selskabsledelse – og så høj værdisætning, forventet vækst og lavere kapitalomkostninger.
Omtale af lande, selskaber, sektorer og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest, og oplysningerne i artiklen kan ikke erstatte professionel og personlig rådgivning. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer. Nordea Invest tilstræber, at oplysningerne i denne artikel er korrekt og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Invest påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i denne artikel. Oplysningerne er gældende på udgivelsesdatoen og kan ændres. Redaktionen kan kontaktes på [email protected]
