Investering eller opsparingskonto – hvad skal man vælge?

Nogle mennesker tror, det bedste er at sætte sine penge i banken på en opsparingskonto.

Men sådan er det ikke altid.

Vi bliver ældre og ældre, og vi bruger også flere penge som ældre end tidligere. Det betyder, at vores penge skal række længere, og at vi derfor i endnu højere grad er nødt til at gøre noget aktivt for at bevare vores købekraft; dvs. forsøge at sikre os, at vi også i fremtiden kan købe det samme i supermarkedet, som vi gør i dag.

- Da jeg blev født i 1971, var der 103.000 danskere over 80 år. I år var der 320.000. Befolkningen er naturligvis også vokset i perioden, men procentuelt er vi gået fra 2,08 pct. til 5,37 pct. af befolkningen, der er over 80 år. Og forventningen er, at andelen vil udgøre ca. 10 pct. i 2070. Derfor skal vi fokusere på, at vores formue skal holde længere end tidligere, forklarer Lars-Kristian Olsen, Expert Product Manager hos Nordea.

Tjek din kontaktbeholdning og risikoprofil

Desuden har Danmarks Statistik undersøgt forbrugsvanerne blandt danskere over 75 år, og her viser det sig, at forbruget – korrigeret for inflation – er steget 22 pct siden 2000 for denne gruppe af danskere.

- Så alt i alt betyder det, at vi som minimum er nødt til at forholde os til, hvordan vores penge kan blive ved med at bevare deres værdi, når de både skal række til et længere liv og et højere forbrug i alderdommen. For blot med den gængse inflation på 2 pct. om året, vil de varer, der i dag koster 100 kr., efter et år koste 102 kr. Det udhuler hurtigt den 100-kroneseddel, der ligger i skuffen eller står til en mindre indlånsrente i banken, konstaterer Lars-Kristian Olsen.

Derfor er det vigtigt at genoverveje, hvor mange kontanter det giver mening at have stående i banken, og hvilken risiko vi tør løbe med de penge, vi eventuelt allerede har investeret.

- Jeg bliver ofte spurgt, om jeg har en idé til, hvordan man kan tjene ’hurtige penge’ ved at investere. Det har jeg ikke. Men jeg har en masse ideer til at forsøge at sikre, at du ikke bliver fattigere over tid, siger Lars-Kristian Olsen.

Invester de penge, du ikke skal bruge inden for tre år

Tommelfingerreglen er, at de såkaldte korte penge – det vil sige de penge, som du skal bruge inden for tre år – skal du sætte ind på en opsparingskonto med positive renter som f.eks. Nordeas Fastrentekonto.

- I 2021 friede min svigersøn til min datter. Og da min hustru og jeg for mange år siden havde lovet vores piger at finansiere deres bryllupsfest – til et vist niveau – skulle der selvfølgelig være penge nok på vores opsparingskonto til at klare dette. Så der må man bare acceptere at miste lidt købekraft, siger Lars-Kristian Olsen.

Men de penge, som du ikke skal bruge inden for tre år, bør investeres, da det er den måde, du med overvejende sandsynlighed kan bevare din købekraft på – og som en sidegevinst måske også tjene penge.

- Her er det vigtigt, at du har styr på din risiko ved investering, for investering er aldrig uden risiko, og du risikerer, at din opsparing falder i værdi. Men vi kan se, at de af vores investorer, som har investeret i mange år, er mere forsigtige end nye investorer. Så er det flere år siden, du har fastlagt din investeringsprofil sammen med din rådgiver, vil det være en god idé at tage en dialog med din rådgiver for at finde ud af, om dit risikoniveau fortsat er det rigtige. Vigtigt er det dog aldrig at løbe en højere risiko, end du har det godt med, for du skal kunne sove trygt om natten, siger Lars-Kristian Olsen.

Ændret opfattelse af afkast

I den forbindelse er det tankevækkende, hvordan vi opfatter afkast.

For ser vi på investeringsmarkedet de sidste 20 år, har der været fire kalenderår, hvor investorerne har tabt penge, og 16 kalenderår, hvor de har tjent penge, når vi ser på Nordea Invests balancerede fonde. Alligevel er der en tendens til, at investorerne også har været utilfredse i de 16 år, hvor de faktisk har fået et positivt afkast på deres investeringer, fordi de ikke tjente lige så meget som aktiemarkedet.

- Nogle gange spiller vores hjerne os et puds, fordi den anskuer vores afkast som et spørgsmål om, at vi enten har tabt penge eller ikke har tjent lige så meget som markedet. Men har vi ikke tjent lige så meget som andre, skyldes det ofte, at andre har taget en højere risiko, som vi alligevel ikke var klar til at løbe. Faktum er, at hvis vi ser på det historiske afkast på Basis-afdelingerne i Nordea Invest, så har der de sidste 20 år kun være fire kalenderår med negativt afkast og dermed 16 med positivt afkast, efter omkostninger, forklarer Lars Kristian Olsen.

Han opfordrer derfor til, at investorerne ser med friske øjne på deres risikoprofil, tidshorisont og kontantbeholdning.

- Historisk ved vi, at den, der har haft størst andel af aktier over tid, typisk også får den største andel af afkastet over tid. Derfor skal vi heller ikke forledes til at tro, at vi altid behandler vores penge bedst ved at sætte dem ind på en opsparingskonto med f.eks. 3 pct. i rente. Det er en god idé, hvis vi skal bruge pengene inden for kort tid. Men hvis vi først skal bruge dem om tre år eller mere, så er det ikke en god idé, opsummerer Lars-Kristian Olsen.

Faktisk kan investorerne ende med at løbe en meget høj risiko, hvis de investerer for forsigtigt på de rigtig lange penge. Og derfor skal dialogen med rådgiveren måske også kredse om evt. at differentiere investeringsstrategien, så der f.eks. laves én aftale til de første tre år med en opsparingskonto, en til de efterfølgende tre år med en lidt højere risiko og endnu en til de penge, som skal investeres længere end 6 år med en endnu højere risiko.

- Når det gælder om at bevare vores købekraft, så vores penge kan række længere, og vi kan have det forbrug, vi plejer, skal vi tage de lange briller på. For som Warren Buffett, en af verdens mest kendte investorer, har sagt, så køber ingen et landbrug, fordi de tror, det kommer til at regne næste år. De køber det, fordi de tror, det er en god investering de næste 10 eller 20 år, opsummerer Lars-Kristian Olsen.