Vejen skærer sig igennem et grønt hav af akacie- og eukalyptustræer, der står side om side så langt øjet rækker. Den brune streg i alt det grønne leder hen til stedet, hvor Indonesiens næste præsidentpalads skal stå. I hjertet af Nusantara, landets kommende hovedstad. Vejen er stadig under konstruktion, og paladset er endnu blot en arkitekttegning, men begge dele indgår i en storstilet plan, der kommer til at ændre den gigantiske ønation.
Det indonesiske parlament gav sidste måned grønt lys til et lovforslag om at fratage Jakarta titlen som hovedstad og i stedet bygge en ny 2.000 kilometer mod nordøst på øen Borneo. Den nye hovedstadslov danner de juridiske rammer for præsident Joko Widodos ambitiøse forslag. Regningen bliver på cirka 221 milliarder kroner. Den indonesiske præsident, der til daglig blot kaldes Jokowi, har gjort infrastrukturprojekter til sit politiske varemærke og sigter mod at gøre Nusantara til kronen på værket.
Jokowi har sammenlignet dynamikken mellem Jakarta og den nye hovedstad med forholdet mellem New York og Washington i USA. Han lancerede første gang ideen i 2019. Siden har pandemien sat en stopper for planerne. Men med den nye lov i hånden ønsker Jokowi at kunne sende de første embedsfolk til Borneo allerede om to år. I alt forventes halvanden million offentligt ansatte at skulle flytte med. Det gælder ikke kun ansatte i centraladministrationen, men også fra uddannelsessektoren, sundhedsvæsenet og sikkerhedsstyrkerne. Hele byggefasen kommer til at strække sig frem til 2045. Tanken er en moderne og grøn millionby, der skal symbolisere et nyt Indonesien.
- Vi vil bruge hovedstaden Nusantara som et udstillingsvindue for denne transformation i forhold til miljøet, arbejdsmetoder, økonomisk grundlag og teknologi samt bedre sundhedsydelser og uddannelse, udtalte Jokowi sidste måned til lokale medier.
"Det er et enormt omfattende projekt. Indonesien har aldrig konstrueret en ny storby fra bunden før"
Der er flere forklaringer på det omfattende flytteprojekt. En af dem er, at Jakarta er overbefolket og overbebygget. Og at den bogstaveligt talt synker. Store dele af byen er bygget på sumpområder, der især ud mod kysten ligger lavt og som år for år synker dybere ned. Den nordlige del af Jakarta er på ti år sunket 2,5 meter, og den tendens ser ud til at fortsætte.
Også luftforurening og trafikproblemer er en voksende byrde for et urbant område, som medregnet oplandet i alt tæller 30 millioner mennesker. Så er der bedre plads på Borneo, der samtidig er mindre udsat for jordskælv og vulkanudbrud end andre dele af Indonesien. Øen, som deles af Indonesien, Malaysia og Brunei, er kendt for et mangfoldigt dyreliv og har nogle af verdens største regnskovsområder. Det har fået miljøorganisationer til at advare om konsekvenserne. For selv om regeringen har forsikret, at både dyreliv og natur vil blive beskyttet, viser erfaringer fra andre store infrastrukturprojekter, at det langt fra altid går sådan. Siden 1970’erne har Kalimantan, den indonesiske del af Borneo, mistet omkring 30 procent af sit oprindelige skovdække til jordrydning og brande.
I Indonesien deler projektet derfor vandene, forklarer Rita Padawangi, lektor ved Singapore University of Social Science, hvor hun forsker i demokrati og decentralisering. Der er stærke meninger både for og imod.
- Det er et enormt omfattende projekt. Indonesien har aldrig konstrueret en ny storby fra bunden før, så det er noget, der er mange meninger om, siger hun.
I området hvor hovedstaden kommer til at ligge, er priserne på land allerede mangedoblet. Men det meste land tilhører plantageejere og store selskaber. Derimod er der stor usikkerhed om, hvor meget normale borgere i lokalsamfundet får ud af projektet.
- Alle beslutninger bliver taget af regeringen. Det hele er meget topstyret, og der er ikke blevet lavet grundige undersøgelser af, hvad det her får af sociale og økonomiske konsekvenser for lokalbefolkningen. I stedet for at inkludere lokalbefolkningen, bliver eliten fløjet ind fra Java og bosat på deres land, siger Rita Padawangi.
Vil skabe et nyt magtcentrum
Jakarta ligger på øen Java, der er hjemsted for størstedelen af Indonesiens godt 262 millioner indbyggere. Java har historisk været nationens kulturelle, økonomiske og politiske centrum. En dominans, der har ført til konflikter og uenighed mellem den militære og politiske javanesiske elite og andre etniske og regionale grupper. Med den nye placering mere i midten af det store land, er ambitionen en bevægelse væk fra det traditionelle magtcentrum.
Jokowi er ikke den første indonesiske leder, der har forsøgt at flytte hovedstaden. Lykkes det for ham, kan det være med til at skabe en stærkere sammenhængskraft i en nation bestående af 17.000 øer. Og det er næppe en tilfældighed, at tidsrammen for projektet flugter med Jokowis præsidentperiodes udløb, forklarer Petr Matous fra School of Project Managament ved University of Sydney i Australien.
- Man skubber projektet igennem med stor hast for at få sat tingene i gang, så det ikke kan rulles tilbage. Det skal ske, før han forlader præsidentembedet om to år. Det er en meget ambitiøs tidsplan, siger han.
"Det er ganske typisk i forbindelse med megaprojekter af en meget politisk karakter som dette, at udgifterne vokser markant i takt med implementeringen"
At planlægningen er gået hurtig, kommer også til udtryk i forhold til finansieringen. Da Jokowi i 2019 først præsenterede ideen om Nusantara, forlød det, at staten ville finansiere en femtedel, mens resten skulle findes via partnerskaber mellem statsejede selskaber og private investorer. Store udenlandske fonde og selskaber fra Mellemøsten og Asien blev tidligt i forløbet sat i forbindelse med milliardinvesteringer. Nu forlyder det derimod, at over halvdelen af pengene skal findes i de nationale budgetter, herunder fra statens COVID-19-genoprettelsesfond.
I forbindelse med vedtagelsen af den nye hovedstadslov understregede de indonesiske myndigheder, at staten ikke ville blive forgældet, og at der fortsat var udenlandsk interesse fra investorer. Indonesien er ikke det første land, der skifter hovedstad. Brasilien, Myanmar og Nigeria er andre eksempler. Erfaringer fra så store infrastrukturprojekter som det indonesiske viser, at de oprindelige budgetrammer ofte bliver overskredet.
- Det er ganske typisk i forbindelse med megaprojekter af en meget politisk karakter som dette, at udgifterne vokser markant i takt med implementeringen, siger Petr Matous.
Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest, og oplysningerne i artiklen kan ikke erstatte professionel og personlig rådgivning. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer. Nordea Invest tilstræber, at oplysningerne i denne artikel er korrekt og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Invest påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i denne artikel. Oplysningerne er gældende på udgivelsesdatoen og kan ændres. Redaktionen kan kontaktes på [email protected]
