968 millioner indere er i disse dage i fuld gang med at stemme. Verdens største valghandling er en logistisk kraftpræstation, der strækker sig over seks uger og bliver afholdt i faser rundt omkring i det enorme land. Det bliver ikke mindre strabadserende af, at valget til det indiske parlament finder sted under en hedebølge. I dele af det østlige Indien har temperaturen været oppe på over 47 grader. Myndighederne frygter, at det vil gå ud over valgdeltagelsen, fordi folk bliver hjemme. Men også politikerne lider i varmen. Den indiske transportminister, Nitin Gadkari, fik hedeslag og besvimede midt under et vælgermøde i delstaten Maharashtra.
Dage med intens varme i april og maj er ikke usædvanligt i Indien. Men den ekstreme hede rammer nu oftere og i længere perioder af gangen. Det koster mange menneskeliv og har ført til strømafbrydelser, øget støv- og luftforurening og fået gletsjere i det nordlige Indien til at smelte hurtigere. Det skriver forskere fra Cambridge Universitet i en rapport publiceret sidste måned. Og situationen vil blive værre, efterhånden som den globale opvarmning tager til: »Indien står i øjeblikket over for en kollision af flere kumulative klimafarer,« advarer forskerne.
Undersøgelsen viser, at millioner af mennesker i Indien er mere sårbare over for klimaændringer end først antaget. Mere end 90 procent af landet kan blive alvorligt påvirket, fremgår det. Der er med andre ord ufatteligt meget på spil for den indiske befolkning. Og heden er blot en af flere klima- og miljørelaterede kriser.
Indien er allerede et af de steder i verden, hvor klimaændringer påvirker flest mennesker. Monsunen falder mere uregelmæssigt end tidligere – nogle steder kommer nedbøren i alt for store mængder og andre steder falder der alt for lidt. I lavlandet ved Den Bengalske Bugt stiger vandstanden faretruende hurtigt samtidig med, at Indien døjer med luftforurening, vigende grundvand og faldende biodiversitet. Fortsætter udviklingen, kan det blive ekstremt dyrt. Verdensbanken har tidligere estimeret, at halvdelen af den indiske befolkning i 2050 risikerer at opleve faldende levestandarder grundet klimaændringerne, mens BNP vil blive reduceret med op til 2,8 procent.
Det burde alt sammen være et oplagt udgangspunkt til en vigtig, landsdækkende politisk debat. Men truslen fra klima- og temperaturændringer er stort set ikke til stede i valgkampen. De dominerende temaer er i stedet jobmangel og prisstigninger og ikke mindst den politiske mudderkastning, der er en fast del af Indiens livlige demokratiske tradition.
En anden forklaring kan findes i den måde, valgkampen blev ført på. Det sker primært ved store vælgermøder afholdt af partierne selv. Og her vurderer kandidaterne tilsyneladende, at valgløfter om mere velfærd og angreb på politiske modstandere har større gennemslagskraft. Men der er også andre grunde til, at emnet ikke står længere oppe på den politiske dagsorden, vurderer Ashok Swain, professor i freds- og konfliktforskning ved Uppsala Universitet og forfatter til flere bøger om klimakrisen.
Fakta: Indiens klimamål
- Indien er den tredjestørste udleder af drivhusgasser i verden efter Kina og USA. Ved klimatopmødet COP26 i Glasgow i 2021 annoncerede premierminister Narendra Modi, at Indien sigter efter klimaneutralitet i 2070.
- Indien har forpligtet sig til, at CO2-intensiteten – CO2-udledning i forhold til BNP – i 2030 skal være reduceret med 45 pct. i forhold til 2005-niveauet. Samme år skal andelen af ikke-fossil energi, dvs. vedvarende energi og atomkraft, nå 50 pct.
- Forskergruppen Climate Action Tracker beskriver Indiens overordnede klimamål og handlinger som »Meget utilstrækkelig«. Det begrundes blandt andet med, at Indien på trods af at have opnået betydelige fremskridt med at installere vedvarende energi fortsætter med at øge brugen af fossile brændstoffer.
Han peger på, at klimadebatten er hæmmet af manglende viden i den indiske befolkning. Mange opfatter det som et naturfænomen, der ikke kan kontrolleres eller reguleres politisk. Mere jordnære problemstillinger, der også er relateret til klimaspørgsmål som eksempelvis vandmangel eller strømafbrydelser, bliver derfor behandlet enkeltvis og ikke sat ind i en samlet klimakontekst. Det handler om folkeoplysning, men politikerne står med en stor del af ansvaret, forklarer den indisk fødte akademiker.
- I de internationale fora siger Indien alle de rigtige ting. Det ser vi på de store klimatopmøder. Men når det kommer til de hårde forhandlinger, står Indien side om side med Kina, siger han og fortsætter:
- Indien bebrejder de rige lande for at have forårsaget klimaændringerne, men det er også nødvendigt at se på, hvad Indien selv gør. Den indiske regering siger, at den investerer i sol- og vindenergi, men det er et udtryk for dobbeltstandarder, når den samtidig yder støtte til at producere mere kul og giver flere tilladelser til at bygge flere kulkraftværker.
De store indiske partier har mistet evnen til at arbejde sammen. Det gælder ikke kun inden for klima, men også på udenrigsområdet, hvor der ellers har været en lang tradition for at følge den samme linje.
Meget tyder på, at premierminister Narendra Modi og regeringspartiet Bharatiya Janata Party (BJP) opnår genvalg. Det vil være den tredje valgsejr i træk. Under partiets ledelse har Indien underskrevet klimaaftalen fra Paris og øget mængden af elektricitet fra vedvarende energikilder, men miljøaktivister og grønne interesseorganisationer er kritiske over for regeringens indsats. De kan blandt andet henvise til den seneste udgave af Global Environmental Performance Index, der giver Indien bundkarakter. Indekset, der evaluerer 180 landes indsats inden for en række kategorier som biodiversitet, luftkvalitet og klimapolitik, placerer Indien på en sidsteplads.
I 2014, da Modi kom til magten, lå landet 23 pladser højere oppe. En del af kritikken rettet mod BJP-regeringen går på, at dens industripolitik sætter grænser for klimakampen og den grønne omstilling. Ser man på det valgprogram, BJP lagde frem, inden valget gik i gang, fylder klima og miljø ikke meget i den 76-sider lange publikation. Ud af de 24 punkter i programmet er emnet placeret sidst.
Men BJP er ikke alene om at skubbe klima og miljø ud i periferien af agendaen. Det gør langt hovedparten af de andre partier også. Indien har derfor sit første klimavalg til gode.
Men der er også tegn på en bevægelse i den anden retning. For første gang nogensinde stiller et grønt parti op til et indisk parlamentsvalg. Miljø- og klimapartiet India Greens Party opstiller kandidater i fire delstater. Sandsynligheden for at det lykkes at slå de landsdækkende partier er dog ikke stor, medgiver partiets grundlægger, Suresh Nautiyal.
- Vi gør os ingen illusioner om resultatet, givet vores sparsomme ressourcer og rækkevidde sammenlignet med, hvad mainstreampartierne kan fremtrylle. Men det her er en start. Vi er fremtidens parti, udtalte han inden valget begyndte til den indiske avis The Hindu.
Det er den slags små skridt, der er brug for, forklarer Ashok Swain. Forandring skal komme nedefra.
- Hvis der skal komme et nyt fokus på området, bliver det nødt til at komme fra civilsamfundet i form af en massebevægelse af en slags. Først når det sker, vil politikerne indarbejde det i den politiske proces, siger han.
Emnet er så vigtigt, at de store partier i indisk politik burde feje deres uenigheder til side og finde fælles løsninger. Men viljen til at samarbejde på tværs af partiskel er i dag yderst begrænset, forklarer han. Den politiske debat i Indien er under Modi blevet hårdere og mere polariseret.
- I den politiske kontekst er det ikke muligt at mødes om en fælles agenda. De store indiske partier har mistet evnen til at arbejde sammen. Det gælder ikke kun inden for klima, men også på udenrigsområdet, hvor der ellers har været en lang tradition for at følge den samme linje, siger Ashok Swain.
