Af:
Sanne Opstrup Wedel

Hvad gør man ved en kæmpe bunke affaldsplastik?

3.000 ton plastikaffald uden for hoveddøren blev startskuddet til, at kemiingeniør Kjeld Jensen knækkede koden til at rense og genanvende landbrugsplast, der ellers plejer at blive eksporteret eller ende i store forbrændingsovne.

hero_landbrugsplast2

Det var ikke planen, at Kjeld Jensen skulle ende med en tons-stor bunke plastikaffald uden for sin udlejningsejendom, da han udlejede et areal i Hjallerup i Vendsyssel til en vognmand.

Men det var det, der skete. Og så måtte han jo enten betale en stor miljøregning eller tænke ud af boksen og få det bedste ud af det.

Kjeld Jensen har i 26 år drevet eget ingeniør- og handelsfirma, hvor han har købt og solgt brugt procesudstyr. Det er f.eks. industricentrifuger, men også diverse rustfrie pumper og andet rustfrit procesudstyr, der tilsammen kan udføre en given fødevareproces/produktion i et såkaldt procesanlæg. Men han var ikke vant til at lave plastikaffald om til værdifuldt genbrugsplast.

- F.eks. har jeg købt et brugt mælkepulveranlæg i Norge, der kan fjerne vandet fra mælken. Det har jeg så istandsat og solgt til en svensk virksomhed, der nu bruger det til at fjerne vand fra et af sine produkter, forklarer Kjeld Jensen.

Men i snart 10 år har han også haft en udlejningsejendom i Hjallerup, som i nogle år har været udlejet til en skrothandler. En dag kom der en vognmand forbi, som havde brug for plads til at omlaste en masse affaldsplastik fra landbruget, før det skulle køres videre. Skrothandleren så en forretning i at hjælpe vognmanden med at omlæsse plastikaffaldet, og derfor lavede de tre parter en aftale i december 2019.

Kjeld Jensen
Kjeld Jensen har drevet egen virksomhed i 26 år inden for et helt andet område og havde ikke tænkt, at han skulle til at beskæftige sig med at genbruge plastikaffald. Men det er han glad for i dag, hvor der er fine perspektiver for området.

Kæmpe skrotbunke blev dyr affære

Så langt, så godt. Eller næsten. For allerede i begyndelsen af januar blev Kjeld Jensen ringet op af Brønderslev Kommune.

- De sagde, at de kunne konstatere, at der lå et bjerg af landbrugsplastaffald på min ejendom, der var meget større end det tilladte. Så prøvede jeg at ringe til vognmanden, men han var ikke til at få fat i. Og 14 dage senere ringede kommunen igen for at fortælle, at vognmanden havde begæret sin virksomhed konkurs, og at det derfor nu var mig, som havde ansvaret for at fjerne dette bjerg af plastik, fortæller Kjeld Jensen.

Det viste sig at koste godt 1.000 kr. pr. ton, og med 3.000 ton affaldsplastik uden for hoveddøren kiggede Kjeld Jensen ind i en regning på 3 mio. kr.

- Jeg blev fuldkommen chokeret og anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Men så foreslog min advokat, at jeg skulle se plastikken som en ressource, husker Kjeld Jensen.

Landbrugsplast
Billedet, som er fra marts 2020, er taget et par måneder efter, at skrothandleren havde grabbet plastaffaldet af fra vognmandens lastbiler.

Ny rensemulighed

Derfor begyndte han at undersøge, om plastikken kunne genbruges på en eller anden måde. Researchen førte vidt omkring, men endte med, at Kjeld Jensen fik fat i et firma, der kunne tilbyde en komplet proceslinje, som kan rense plastikken, så den kan genanvendes.

- Traditionelt har plasten, som f.eks. bruges til beskyttelse af afgrøder, foderbøtter eller plasttunneler til drivhuse, været vanskelig og dyr at komme af med, fordi landbrugsplasten er særlig svær at rengøre, forklarer Kjeld Jensen.

Men nu er det altså lykkes ham at sætte gang i en produktion, der kan rense og genanvende 2.000-4.500 ton landbrugsplast årligt.

Proceslinje
På Kjelds Jensens proceslinje kan han vaske affaldsplastikken så grundigt, at den kan genbruges.

Store miljøperspektiver

Han arbejder nu på at genanvende det bjerg af landbrugsplast på sin ejendom, og i dag får han landbrugsplastikken fra miljøservicevirksomheder som Stena Recycling og Ragn-Sells. De henter plastikaffaldet ude hos landmændene og grovsorterer det, så der ikke er alt for mange døde dyr, hegnspæle, jord eller halm i plastikken. Så kører de plastikken hen til Kjeld Jensens procesanlæg. Her bliver plastikken skåret i mindre stykker og vasket i en grundig og lang proces, så det til sidst er så rent, at det kan tørres og laves til piller. Pillerne pakkes i big bags og leveres til plastsprøjtestøbevirksomheder, hvor plastikgranulatet bl.a. bruges til at fremstille plastikposer af genbrugsplast eller ny folie til ensilage, som er sammenpresset og gæret grøntfoder, der opbevares i en silo eller på marker.

- Der anvendes store mængder plastfolier til bl.a. wrap af ensilage og halmballer, og derfor har genanvendelse af plastaffald fra landbrugssektoren også et stort klimamæssigt potentiale, siger Kjeld Jensen, der i 2021 etablerede virksomheden Dansk Regranulat, som han har store drømme for.

- Det siger sig selv, at det ikke var sjovt at stå med et læs plastikaffald, der fyldte 1.000 kvadratmeter i fire meters højde. Men nu har jeg fået blod på tanden ift. at skalere og komme ud i Europa med min idé, fortæller han.

CO2-besparelse og andre typer plast

Lige nu er Kjeld Jensen i gang med at lave CO2-analyser af produktionen. Vurderingen er, at genanvendt plast, der erstatter produktion af ny plast, i gennemsnit kan spare ca. 50 pct. CO2-udledning. Derudover håber Kjeld Jensen også med tiden at kunne håndtere andre typer plast end den LDPE-plast, som han har miljøgodkendelse til at forarbejde. Og ikke mindst at andre brancher kan få glæde af hans viden.

- Der ligger et stort potentiale i mere genanvendelse af virksomheders affaldsplastik. Det gælder bare om at finde frem til ressourcerne og så gøre dem til en god råvare, siger han.

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.