Hold fast i din investeringsplan – selv om verden vælter

Alle har en plan, indtil de bliver ramt i hovedet.

Sådan sagde bokselegenden Mike Tyson om at gå ind i en boksering. Og sådan er det også med investeringer.

- Alle ved, hvad de vil gøre, når de går ind i ringen, men så bliver de ramt og tænker straks: hvordan kommer jeg ud herfra? Men her er det, at du skal blive i investerings-ringen, selv om du får en på låget, siger Jens Balle.

Han har i mere end 25 år rådgivet om de finansielle markeder og den psykologi, der styrer os som investorer. Jens Balle har både en MBA og en HD i Finansiering, men det er, hvordan vi agerer som mennesker, der fylder i hans hverdag. 

- Under dot.com-boblen i 2000 fik jeg øjnene op for adfærdsøkonomi og investorpsykologien, der får os til at tage de forkerte beslutninger, når vi investerer. For det er ikke rationelle beslutninger, der driver os, men snarere frygt, flok og ego, siger Jens Balle, der i dag arbejder som foredragsholder og forfatter.

Han har for nylig skrevet bogen Når hulemænd investerer, som giver gode råd til, hvordan vi undgår at hoppe i de værste investeringsfælder. Sagen er nemlig, at psykologien spiller ind og giver os lyst til at gøre dumme ting med vores investeringer – særligt som i øjeblikket, hvor vi oplever stor usikkerhed pga. først corona og siden kursfald, rentestigninger, inflationspres og højere priser pga. krig og energikrise.

- Vi kan ikke bare slukke for vores indre hulemand, men vi kan gøre noget for at holde den i skak. For selv om vi får lyst til at tage benene på nakken og flygte ud af markedet, når verden vælter, så skal vi gøre lige det modsatte: have is i maven og holde fast. Det er bare så utroligt svært, konstaterer Jens Balle.

Hoppede næsten selv i gryden

Han ved det af erfaring. Med en personlig investeringsstrategi på 100 pct. aktier sad han i marts 2009 og slog sig selv i hovedet med, hvorfor han havde valgt så åndssvag en strategi. Han var ved at sælge ud af sine aktier for at købe nogle obligationer, men fik i en travl hverdag ikke gjort noget ved det. Efterfølgende viste det sig, at marts 2009 var det suveræne lavpunkt i hele den bølge af ubehageligheder, som finanskrisen medførte, og at aktierne siden da stort set er steget – med undtagelse af for nylig.

- Så selv om jeg har studeret, hvordan psyken spiller os et puds og i årevis har rådgivet andre om at undgå alle fælderne, så var jeg alligevel selv et mulehår fra at hoppe i, konstaterer han.

Find din investeringsprofil

For vil du undgå de største faldgruber skal du ifølge Jens Balle først og fremmest lave dig en overordnet investeringsplan og holde fast i den – uanset hvad der sker.

- En investeringsplan er dit vigtigste modtræk til din indre hulemand. Den kan f.eks. skitsere, hvilke typer af investeringer du vil lave samt fordelingen mellem aktier og obligationer i din portefølje, fortæller han.

En del af investeringsplanen er at overveje din risikoprofil. Det kan din rådgiver hjælpe med, og ofte har banken også forskellige værktøjer, der kan hjælpe med at fastslå din profil.

- Dog er en investeringsprofil ikke videnskab, men en afspejling af den kultur, vi er en del af. I Danmark har vi efter min mening generelt for lav en aktieandel, fordi vi har en historisk forkærlighed for vores realkreditmodel, som bygger på obligationer. I Sverige er der skattebegunstigelser til aktier, og her er det ikke unormalt at have en profil med 100 pct. aktier. Og hvis en tysker har 100 euro, sætter han dem oftest i banken eller gemmer dem et sted, giver Jens Balle som eksempler.

Uanset profil er det vigtigt at have det lange lys på, når du investerer. F.eks. skal ingen af os bruge alle vores pensionsmidler præcis den dag, vi fylder 68, men over en periode på 10-20 år. Og derfor kan vi ifølge Jens Balle godt overveje, om vi skruer ned for risikoen for tidligt.

- Men det afhænger selvfølgelig helt af ens temperament og samlede økonomi, understreger han.

Sæt regler op for dig selv

Når risikoprofilen er på plads, skal du definere, hvordan du vil investere: Skal det være i fonde, enkeltaktier eller noget helt tredje? Og så skal du investere – og holde fast.

- For lige pludselig kommer naboens søn og fortæller, at han har købt bitcoins, og at det er gået forrygende. Eller en ven fortæller om et nyt produkt i banken, der bare er alletiders. Derfor skal du altid tale med din rådgiver om, om det, du har gang i, passer til din strategi, råder Jens Balle.

Det kan også indebære at lave en forbudt-liste over ting, du ikke vil. Eller regler om, hvor tit du vil følge markedet eller må tage beslutninger. For investorgrupper på sociale medier, tv og aviser bugner med analyser om det nuværende aktiemarked. Og selv om det kan være fristende, skal du lave være med at følge med, mener Jens Balle.

- For så får du ideer til at købe og sælge, og det går ud over porteføljen, fordi du risikerer at tage impulsive beslutninger. Derfor kan det være en ide at lave nogle regler for dig selv, som f.eks. at du kun må træffe investeringsbeslutninger om lørdagen. Undersøgelser viser, at dem, der klarer sig bedst, er de passive investorer, fordi det, der giver afkastet, er, at du er i markedet og dermed drager fordel af renters rente, forklarer han.

Vigtig re-balancering

Endelig skal du huske at lave en re-balancering, hvis du investerer selv.

Eksempel: Hvis du investerer 100 kroner med 50 kroner i aktier og 50 kroner i obligationer, fordi det er din strategi, og obligationerne ved årets slutning har givet 0 kr. i afkast og aktierne er steget med 20 pct., så har du nu 50 kroner i obligationer og 60 i aktier – det vil sige 110 kroner i alt.

For at følge din strategi skal du huske at komme til udgangspunktet. Derfor skal du sælge for 5 kroner aktier og købe for 5 kroner obligationer for at bringe din portefølje, som nu er på 110 kroner, tilbage til 50:50-fordelingen mellem obligationer og aktier.

- Men har du en professionel løsning som en månedsopsparing med investering i fonde, laver investeringsforeningen re-balanceringen for dig, siger Jens Balle, der ser månedsopsparing som en god mulighed for at komme i gang.

- Mange tænker, man skal have 20.000 kroner for at kunne investere, men så kommer det aldrig til at ske, for når de har 5.000 køber de en rejse eller en stol i stedet, fordi pengene er meget synlige. Men man kan komme i gang for 100 kroner om måneden, hvilket ikke er så synligt, men til gengæld har stor effekt, hvis vi lader dem stå, siger han.

Kort sagt er opskriften at investere dine penge, glemme alt om dem og vente mange år – også selv om der er bump på vejen.

- Det gælder om at blive i ringen, selv om vi får en på kassen undervejs, for så er sandsynligheden større for, at vi står øverst på skamlen, når kampen er ovre, siger Jens Balle.