Her suger de CO2 ud af luften – og her forvandler de CO2 til sten

- Det er ligesom støvsugere, forklarer Hussein Dhanani.

Han peger på rektangulære, sorte bokse under åben himmel, der er samlet i moduler med 12 i hver. Modulerne står hævet på stativer og er forbundet med diverse komponenter i en tilstødende grå bygning.

Processen har til formål at indfange CO2 fra luften. Derved fjernes CO2 fra Jordens atmosfære.

Som der står på et skilt ved indkørslen, er det verdens første fuldskala-anlæg til direkte fangst og lagring af CO2. Anlægget hedder Orca, hvilket er en betegnelse for kraft på islandsk.

For Orca-anlægget ligger nemlig i Island. Nærmere betegnet en god halv times kørsel sydøst for Reykjavik. Det dukker op på en bar slette med forholdsvis ”ung” lava og med vulkaner i baggrunden. Anlægget drives af den schweiziske nichevirksomhed Climeworks.

Hussein Dhanani er salgsdirektør.

Island er globalt førende, både når det gælder direkte fangst af CO2, nemlig i kraft af Orca-anlægget, som blev taget i drift i september 2021, og når det handler om lagring og såkaldt mineralisering af CO2. Her har det islandske firma Carbfix udviklet en effektiv metode.

Climeworks og Carbfix samarbejder på dette sted og har koblet sig til det geotermiske kraftværk Hellisheidi.

FN’s Klimapanel fastslog i fjor, at hvis målet i den internationale Paris-aftale skal nås om at holde opvarmningen på jordkloden et godt stykke under to grader celsius sammenholdt med niveauet før industrialiseringen, rækker det ikke med de allerede anvendte redskaber. Det er også nødvendigt med fangst af CO2 fra særligt forurenende virksomheder (kendt som CCS) og fangst af CO2 direkte fra luften (kendt som DACCS). I det første tilfælde begrænses udledning af CO2 til atmosfæren, i det andet tages CO2 ud af atmosfæren. Den indfangne CO2 lagres i undergrunden for at opnå gevinsten.

Udvinding og afbrænding af olie, kul, gas og andre fossile brændsler har bragt Jordens naturlige kredsløb ud af balance. Fangst og lagring af CO2 kan hjælpe med at genoprette balancen.

Som en liter blæk i et svømmebassin

Hussein Dhanani fortæller om det videre forløb på Orca-anlægget, at den tappede luft fra atmosfæren passerer gennem et kemisk filter, som filtrerer CO2 fra. Når filteret er fyldt, skrues der op for varmen til en temperatur på op mod 100 grader. Derved frigives den filtrerede CO2 og kan sendes videre til lagring i undergrunden. Processen fjernstyres fra Zürich og kræver kun få lokalt ansatte.

- CO2 findes i en koncentration på 0,04 procent i luften omkring os. Forestil dig et svømmebassin, som er fyldt med vand, og man så hælder én liter blæk i. Vores opgave svarer til at opsamle dette blæk. Derfor tog det nogen tid at udvikle metoden, siger Hussein Dhanani.

Climeworks testede teknologien med succes i Schweiz og valgte vulkanlandet Island som stedet at opføre det første fuldskala-anlæg, da virksomhedens ledelse blev bekendt med, at der er optimale betingelser for CO2-lagring i den vulkanske bjergart basalt.

Det var den forrige islandske præsident, som knyttede kontakten mellem Climeworks og Carbfix under et klimatopmøde.

En anden betingelse er tilstedeværelsen af vedvarende energi. Hellisheidi-kraftværket leverer både varme og el, der genereret ud fra det varme vand nede i jorden.

- Det gør ingen forskel, hvor på jordkloden man fjerner CO2 fra atmosfæren. Effekten er den samme, fastslår Hussein Dhanani.

Orca-anlægget har en kapacitet på 4.000 ton CO2 årligt. Climeworks får indtægter fra store kunder, som ønsker at betale for at medvirke til at reducere CO2-indholdet i atmosfæren. Blandt dem er Microsoft, genforsikringsselskabet Swiss Re, Audi og finanskoncernen J.P. Morgan. Også enkeltpersoner bidrager ved at købe CO2-certifikater.

- Det betyder rigtig meget, at vi er i stand til at måle præcist, hvor meget CO2 vi fjerner. Det er også vigtigt, at der er tale om en permanent fjernelse af CO2, siger Climeworks-salgsdirektøren med henvisning til mineraliseringen i undergrunden, hvorved CO2 omdannes til sten.

Større anlæg under opbygning

Climeworks har skyhøje ambitioner om CO2-fjernelse. Fra Orca-anlægget er det muligt at følge opførelsen lidt borte af en aflang, grågrøn bygning, som kommer til at huse et langt større anlæg. Navnet er meget passende Mammoth (= Mammut), da kapaciteten bliver næsten 10 gange så stor, nemlig 36.000 ton årligt. Climeworks overvejer også at etablere sig flere andre steder i verden, hvor de rette forudsætninger er til stede: vedvarende energi, steder til lagring og politiske incitamenter.

Målet er én milliard ton årligt i 2050.

- Vi er klar til at opskalere hurtigere, når hele økosystemet til CO2-fjernelse er på plads. Vi har bevist, at vi kan få teknologien til at fungere under forskellige betingelser, siger Hussein Dhanani. Til forskel fra denne milde sommerdag, hvor der er 15-16 grader, har den islandske vinter givet erfaringer med sne, som slog horisontalt ind på opsamlingsmodulerne, og dyb frost, som satte systemet af rør og tanke på prøve.

Samtidig med at alle tekniske udfordringer således er blevet løst, er Climeworks ifølge Hussein Dhanani på vej mod rentabilitet. Hele Orcas kapacitet er købt, og det samme gælder Mammoths kapacitet de første år.

- Vi har ikke overskud endnu. Men der er helt klart en forretningsmodel, og jo mere vi vokser og forbedrer teknologien, desto lavere bliver omkostningerne pr. ton, siger Hussein Dhanani.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Efterligner Moder Naturs proces

Det er på Hellisheidi-kraftværket med en glasdækket indgangshall, at Carbfix modtager CO2 fra Climeworks’ Orca-anlæg.

På samme kraftværk får Carbfix desuden CO2 fra de gasser, der findes i dampen fra det varme vand fra nede i jorden, og som ledes til kraftværket. Det er i en volumen på 14.000 ton årligt. Mængden ventes at blive mere end fordoblet på få år.

Besøgende på Hellisheidi-kraftværket bliver præsenteret for Carbfix’ mineralisering af CO2 og kan tage mineraliseret CO2 i øjesyn i form af en prøve, hentet fra undergrunden. Hertil kommer muligheden for se ind i turbinehallerne og få et indblik i den geotermiske proces.

Kristinn Ingi Lárusson er udviklingsdirektør i Carbfix. Han forklarer i et interview på kraftværket, at forskere på universiteter i Island, USA og Frankrig gennem flere år eksperimenterede med mineraliseringsprocessen. Det var under ledelse af energiselskabet Reykjavik Energy, som stiftede Carbfix i 2020. Da var processen så forfinet, at den kunne kommercialiseres.

- Enorme mængder kulstof er i forvejen naturligt lagret i sten i undergrunden. Vi er lykkedes med at efterligne Moder Naturs proces med at forvandle CO2 til sten, og vi har haft held til at sætte fart i processen, så den kun varer cirka to år, siger Kristinn Ingi Lárusson.

Den opsamlede CO2 opløses i vand som i en kæmpemæssig danskvandmaskine og sendes fra kraftværket i rørledninger til to åbninger i jorden, som er beskyttet af stålkapper, der ligner igloer i landskabet. Her injiceres den kulsyreholdige væske mange hundrede meter ned i jorden. CO2 går straks i forbindelse med basalt, en vulkansk bjergart, og den omdannes til kridt, som er et hovedelement i kalksten. Vandet fortsætter i egne baner. Når basalten er ung, er den meget fragmenteret og porøs, hvilket fremmer mineraliseringen.

- Der sker en kemisk reaktion. Det er som at drysse sukker på et jordbær, siger Carbfix-udviklingsdirektøren.

Andre måder at lagre på er baseret på at sende CO2 ned i lommer i undergrunden med risiko for lækage, og nøje overvågning er nødvendig. Carbfix-metoden har ifølge Kristinn Ingi Lárusson det væsentlige fortrin, at den mineraliserede CO2 er stabil i mange tusinde år, hvorfor lagringen kan betragtes som permanent.

Verdens største CO2-mineraliseringsanlæg

Carbfix regner med at sætte gang i CO2-mineraliseringsprojekter verden over og sideløbende hermed forbedre processen. I øjeblikket bruges der ferskvand til danskvandsmaskinen, der i vidt omfang recirkuleres. Hvis der også kunne anvendes saltvand, vil det øge potentialet.

Samtidig er virksomheden ved at opføre i Island, hvad der bliver verdens største anlæg til mineralisering af CO2 i undergrunden. Det er i Straumsvik i udkanten af Reykjavik. Det er planen at tage anlægget i brug i 2026, og den fulde kapacitet på tre millioner ton CO2 årligt ventes at blive nået i 2030 eller 2031.

Meget CO2 til Straumsvik-anlægget skal transporteres til Island fra andre europæiske lande. Det bliver på specialbyggede fartøjer som følge af en aftale med Dan-Unity CO2, et samarbejde mellem de to danske rederier Evergas og Ultragas.

- Det vil altid være mest rentabelt at lave CO2-lagring, hvor de geologiske betingelser er favorable. Vi er allerede den mest økonomiske løsning, og det forventer vi også at være i fremtiden, siger Kristinn Ingi Lárusson.

Investeringer på 150 milliarder dollar inden 2030

Det globale CO2-udslip, som er knyttet til fossile brændsler, var i 2022 på næsten 37 milliarder ton. Det viser en opgørelse fra Det Internationale Energiagentur.

Forskere vurderer, at CO2-fangst (både ved forureningskilden og fra atmosfæren) og -lagring skal tage sig af 5-10 milliarder ton CO2 årligt i 2050.

Et alternativ er skovrejsning, men skovrejsning er ikke tilstrækkeligt til opgaven med at opsuge CO2. Der er simpelthen ikke plads nok på jordkloden til træerne. Ifølge Climeworks lægger CO2-fangst beslag på et jordareal, som med samme effekt er 1.000 gange mindre, end træplantning ville optage.

Læg hertil, at den lagrede CO2 i træerne frigives, når træerne fældes eller brændes, mens den lagrede CO2 i den islandske undergrund bliver der permanent.

Climeworks og Carbfix er langtfra alene på det relativt nye felt om CO2-fangst og -lagring. Andre aktører er kommet til. Blandt dem er Ørsted, som i maj fik tildelt en 20-årig kontrakt af Energistyrelsen til at indfange CO2 fra to danske kraftværker, der skal lagres under havet i Nordsøen. Den årlige kapacitet vil være på 430.000 ton CO2 fra 2026 og frem.

Denne artikel er en inspirationshistorie - og ikke et udtryk for hvad der investeres i hos Nordea Invest.

Omtale af lande, selskaber, brancher, gode ideer og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest.

Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.