En aktiesparekonto er en særlig type konto, som man kan oprette i Nordea (eller et andet pengeinstitut) for at investere i enten enkelt aktier eller i fx. Nordea Invest fonde (med minimum 50 pct. aktier). Du kan dermed både vælge Nordea Invest Basis 3 og 4 til din aktiesparekonto, da disse indeholder over 50 pct. aktier.
Det har siden 2019 været muligt at købe aktier og aktiefonde på en aktiesparekonto. Aktiesparekontoen er designet til at gøre det enklere og mere attraktivt for private investorer at investere i aktiefonde og aktier, da der er en mere fordelagtig skattesats sammenlignet med almindelig aktiebeskatning. I Danmark betaler man således kun 17 pct. på afkastet fra investeringer på en aktiesparekonto sammenlignet med den almindelige aktiebeskatning, som er mellem 27-42 pct.
Afkastet opgøres efter lagerprincippet ved årets udgang. Pengeinstituttet indberetter alle oplysningerne til Skattestyrelsen, og skatten beregnes og betales af pengeinstituttet via din aktiesparekonto.
Skatten på aktiesparekontoen beregnes som en procentdel af værdien af kontoen ved årets slutning. Det maksimale beløb, man kan indsætte på en aktiesparekonto, er reguleret af lovgivningen. Loftet for indskud på aktiesparekontoen er 106.600 kr. pr. 1. januar 2023. (Kilde: Skat.dk). Beløbsgrænsen hæves trinvist fra 106.600 kr. til 135.000 kr. frem til 2026.
Fordele og ulemper ved en aktiesparekonto
Fordele:
- Unik mulighed for lavere beskatning på kun 17% sammenlignet med investering i et almindeligt depot.
- Afkastet påvirker ikke sociale ydelser som fx folkepension, SU og varmehjælp.
- Man kan altid "hæve" penge fra kontoen, ved at sælge hele eller dele af investeringerne.
- Godt supplement til opsparing og almindelige investeringskonti.
- Din bank indberetter automatisk alt om din aktiesparekonto til Skat.
- Kontoen kan bruges til opsparing til børn, og som forælder beskattes man ikke af afkastet. Beskatningen følger barnet.
Ulemper:
- Aktiesparekontoens indbetalingsloft begrænser din evne til at investere et større beløb - i hvertfald via denne konto. Til gengæld må beløbet gerne overstige indbetalingsloftet, hvis det skyldes, at det er gennem investeringsafkastet, at dit indestående vokser. Hvis man vælger at sælge sin investering og trække pengene ud fra aktiesparekontoen, så vil loftet for indsættelse af likvider igen være 106.600 kr. (2023)
- Lagerbeskatningen indebærer, at man skal betale skat af eventuelt afkast, selvom man ikke har realiseret sin gevinst. Det står i kontrast til den almindelige aktieindkomstbeskatning, hvor man først betaler skat i det år, hvor man realiserer gevinsten. Omvendt skal skatten betales før eller siden, men nogle investorer foretrækker, at de selv kan planlægge deres skattebetalinger.
- Man kan kun købe aktier og aktiefonde til sin aktiesparekonto. Ønsker man at sprede sin risiko ud på fx obligationer, ejendomme eller råvarer, skal de købes udenfor aktiesparekontoen.
- For nogen kan det være en ulempe at anbefalingen lyder på en tidshorisont på mindst 3 år - gerne mere. Sælger man før tid kan man risikere ikke at få det ud af det man havde forventet.
LAGERBESKATNING - FORDEL ELLER ULEMPE?
Fordelene ved lagerbeskatning er, at man betaler skatten løbende. Det vil sige, at man deler den ud over en længere periode, og det er derfor typisk et mindre beløb, man skal betale pr. gang, sammenlignet med hvis det var realisationsbeskatning, hvor man betaler skatten på én gang.
Ulemperne ved lagerbeskatning er lidt de samme som fordelene, nemlig at man skal betale skatten løbende. Når man betaler skat af sin gevinst løbende, så kan man have færre penge i markedet, hvorfor rentes rente-effekten typisk vil blive forringet. Derudover er der nogle langsigtede investorer, som synes, det er mere anstrengende at tage stilling til skat hvert år i stedet for en gang, som først er, når du sælger.
Sådan foregår det
Helt lavpraktisk fungerer en aktiesparekonto sådan her:
Først skal du finde ud af, hvor stort et beløb du kan undvære i en periode på minimum 3 år. Som vi så i 2022, kan krig, energikrise og inflation komme meget pludseligt og have stor indflydelse på renter og aktiekurser. Men spreder du dine investeringer over tid, er du mindre sårbar over for uforudsete hændelser. Derfor giver det god mening at have en længerevarende investeringshorisont, så enkelte års negative afkast kan udlignes, og du får et forventet langsigtet attraktivt afkast.
Dernæst skal du tage fat i din rådgiver og fastlægge din investeringsprofil, dvs. hvilken risiko du kan og vil løbe med din opsparing. Når I har fundet ud af, hvad du kan tåle at miste, og hvor meget du har lyst til at indskyde, kan rådgiveren hjælpe dig med hvilke løsninger, der er relevante ud fra din profil. I den forbindelse kan I også tale om, om du evt. ønsker at investere med et specifikt fokus – som bæredygtigt fokus eller i danske aktier.
Samtlige af Nordea Invests børsnoterede aktiefonde er godkendt til aktiesparekontoen.
Derefter kan aktiesparekontoen sættes i gang. Og så er det markedsudviklingen, der afgør afkastet på din opsparing.
Har du yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte din rådgiver.
Du kan læse mere om aktiesparekontoen og få link til oprettelse hos Nordea her