Flere tager toget, men: “Der er lang vej, hvis det skal være et ægte alternativ til fly”

Jakob Melgaard og Rosa Winther kunne egentlig godt tænke sig at tage en tur ned til varmen på de Kanariske Øer med deres tre børn. Men det ville betyde, at familien skulle sætte sig op i et fly. Så den rejse har de slået ud af hovedet. 

- Vi forsøger at flyve så lidt som overhovedet muligt. Vi kan godt lide at rejse med tog, så vi har bestilt billetter til Berlin i stedet, siger Jakob Melgaard. 

Inden det faldt på plads med Berlin, var familien dog ude i et større puslespil for at få lagt en god togrejse-plan. Det var temmelig besværligt. 

- Vi måtte ændre vores rejsedestination for at få det til at hænge sammen, siger Jakob Melgaard.

Men først lidt om gevinsterne ved at lade sig transportere i tog på ferie. Dem er der mange af, synes Rosa Winther. 

- Det er ustressende og enormt hyggeligt. Du kan spille spil, spise, kigge ud på landskabet, gå rundt i toget og sove, hvis du tager nattog. Togturen er en del af rejseoplevelsen, siger hun. 

Rosa Winther peger på, at hun – med de konsekvenser vi ser af klimaforandringerne – ikke synes, hun kan gøre andet end at gå i en stor bue uden om fly.

Familien tilhører det – stadig lille – klimabevidste segment, der har ændret deres rejsevaner markant og valgt at fokusere på fordelene ved at rejse langsomt, bruge tiden i toget til noget meningsfyldt og opdage nærområder. 

- Der er masser af spændende steder at se i Europa, som vi kan nå med tog. Der er også et element af opdragelse i det. Børnene må gerne lære, at det ikke er godt at flyve, siger Jakob Melgaard. 

Vi vender tilbage til familien senere. Først skal vi se på lysten generelt til at sætte sig i en togvogn, når man rejser til udlandet. 

Flere rejser udenlands med tog

Den er støt stigende, fortæller DSB’s bæredygtighedschef Aske Wieth-Knudsen. 

- Det er en glidende bevægelse opad, vi har set gennem flere år. Det ser jeg som indikator på, at det er en tendens, der har bidt sig fast, siger han. 

Salget af interrail-pas er steget støt hvert år siden 2015. I 2022 lå salget af udlandsrejser 43 procent højere (både almindelige billetter og interrailpas) i perioden januar-august sammenlignet med samme periode i 2019, som er det mest retvisende sammenligningsår, fordi corona hærgede fra 2020. 

Ser man på forretningsrejser med tog, så opgør DSB opgør dem ikke specifikt. Men man ved, at de udgør en ret lille andel. Det er naturligt, mener Aske Wieth-Knudsen. 

- Når man er på forretningsrejse, er tiden en meget afgørende faktor. Man skal nå nogle møder og ofte gerne nå ud og hjem hurtigt, siger han. 

Han mener dog, at det vil ændre sig i takt med at stadig flere virksomheder fokuserer mere på ESG og skal “performe på at nedbringe CO2-udslippet,” som han siger. Man ser ikke længere kun på virksomhedens eget CO2-udslip, men på hele værdikæden, og her tæller transport. 

- Flere virksomheder vil givetvis begynde at kigge mere på medarbejdernes transportmønstre - både på tjenesterejser og til og fra arbejde, mener Aske Wieth-Knudsen. 

Toget bestemmer rejsen

Spørger man de rejsende selv, hvorfor de tager toget til udlandet, er der to dominerende forklaringer.

- Over halvdelen peger på, at det er en klimavenlig transportform. Ligeså mange siger, at tiden i toget kan bruges på at lave noget, man har lyst til, fortæller Aske Wieth-Knudsen.

En del er faktisk også villige til at bruge en ekstra rejsedag for at gøre et stop og se noget undervejs. Nogle er begyndt at designe deres rejser ud fra, hvad der kan lade sig gøre, hvis man tager toget. 

- Når vi ser på eksempelvis studierejser for gymnasieelever, så er der et klart ønske om, at rejserne skal være mere bæredygtige. I stedet for at skulle allerlængst væk på kortest tid har man nu fokus på toget som en mulighed for at indlægge stop på rejsen, hvor man ser og oplever noget og bruger det som en del af studieturen. Det er en ny og mere bæredygtig måde at tænke rejser på, siger Aske Wieth-Knudsen.

Tid og pris vigtigst 

At der er fremgang for langdistance-togtrafikken glæder Henrik Gudmundsson, der er seniorkonsulent i den grønne tænketank CONCITO med fokus på bæredygtig byudvikling, transport og mobilitet. Men det er stadig små bitte skridt mod en grøn transportrevolution, påpeger han. 

- Man skal desværre ikke regne med, at togene redder klimaet på transportområdet. Der er lang vej igen, hvis toget skal være et ægte alternativ, siger han.

Han ville ønske, det var anderledes, men han tror ikke på, at tog kan kapre store markedsandele fra flytrafikken, og slet ikke så det batter noget klimamæssigt. Det handler primært om, at det er for billigt at flyve og for langsommeligt at rejse med tog for mange mennesker. 

- Rejsetid og pris er de væsentligste barrierer. For mange rejsende er det vigtigt at komme hen til destinationen så hurtigt som muligt. De ser transporten som noget, der skal overstås, og på distancer over 300-400 kilometer er det typisk hurtigere at flyve. I rigtig mange tilfælde er det også billigere eller lige så billigt. Derfor er det en virkelig svær konkurrence, siger Henrik Gudmundsson.  

En hurtig søgning på en rejse fra København til Amsterdam en onsdag i november viser, at man kan flyve til den hollandske storby på halvanden time for 400 kroner, mens turen i tog koster cirka 600 kroner og tager 11 timer og 33 minutter med tre skift undervejs. 

Tiden er den helt afgørende faktor faktor for, om man kan flytte folk fra fly til tog. Det påpeger også Otto Anker Nielsen, der er professor i gruppen for transportmodellering ved DTU’s Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi. Han skriver, at “når man ned på en to-timers rejse med tog, så er markedsandelen for tog 90 til 100 procent.” Her vælger langt de fleste altså toget. Tager rejsen tre timer er den stadig oppe på 50-100 procent. Men herefter falder lysten til at tage toget støt i takt med, at rejsetiden går op.

Ikke imponeret

Så er der prisen. Den er også en væsentlig faktor, og den kan man lettere skrue på, siger Henrik Gudmundsson. 

- Afgifter vil helt sikkert kunne flytte nogle passagerer. Flyselskaberne betaler i dag intet til deres eksterne omkostninger, undtagen til EU’s CO2-kvotesystem. En fuld beskatning af flyrejser, kan også gøre jernbanen mere konkurrencedygtig. Det er rimeligt, at princippet ‘forureneren betaler’ også gælder flyselskaberne, siger han. 

Men udfordringerne for jernbanen tårner sig op. Flytter man for eksempel en fjerdedel af flypassagererne over i toget – hvilket kunne batte noget i klimaregnskabet – ja så vil der opstå flaskehalse og kapacitetsproblemer, særligt ved den grænseoverskridende trafik, siger Henrik Gudmundsson. 

- Når du bevæger dig over landegrænser, opstår der problemer. For ofte skal du skifte, og det er vanskeligt at få tog nok igennem til alle de passagerer. De internationale tog skal konkurrere med de interne, og det vil give knaphed på skinneplads. Så er der opgraderinger, ombygninger og så videre, der gør togdriften upålidelig, siger han. 

Han understreger, at der i flere lande er virkelig velfungerende jernbanenet, eksempelvis i Frankrig med mange højhastighedstog og elektriske tog. Men når man skal have det hele til at spille sammen i Europa, bliver det tungt. 

- Jeg har fulgt jernbanesektoren i 30 år, og jeg er ikke er imponeret af, hvad man har fået ud af det. At få et europæisk togsystem til at fungere ordentligt og spille sammen er tilsyneladende en kæmpe udfordring. 

Indhug i CO2-udledningen

Men er den grønne indsats, som Rosa Winther og Jakob Melgaard gør, så ligegyldig? Nej, det er den bestemt ikke, siger Henrik Gudmundsson. Og får man mange til at lægge deres rejsemønstre om, kan det give en hel del i det samlede CO2-regnskab. 

- Det allerstørste klimabidrag, man kan gøre, er, helt at undgå interkontinentale flyrejser. At tage toget på rejser i Europa kan også hjælpe,” siger Henrik Gudmundsson og fortsætter: 
 
- Det er mellem tre og fem gange bedre at tage toget end at flyve. Og det kan være endnu mere, hvis du flyver langt. Når du kommer højere op i atmosfæren udleder du andre skadelige komponenter end CO2. Så klimabelastningen er noget større på længere flyrejser. Derfor er det en rigtig god idé at undgå dem, siger Henrik Gudmundsson. 

Tager man tur-retur fra København til Barcelona udleder man omkring 800 kilo CO2, hvis man stiger op i et fly. Tager man toget, er man nede på mellem 150 og 200 kilo CO2. 

- En dansker udleder i gennemsnit cirka 17 ton på et år. Så det kan da gøre indhug i den samlede udledning, hvis man vælger toget. For den enkelte kan det gøre en pænt målbar forskel, siger Henrik Gudmundsson. 

Et Momondo for tog

Det Rosa Winther og Jakob Melgaard har opdaget er, at man skal være temmelig dedikeret. For én ting er, at man rejser langsommere, noget andet er, at det kan være besværligt at stykke togrejsen sammen. De havde egentlig tænkt sig at rejse længere sydpå i Europa og så tage nattog, men det var ikke muligt.

- Selvom vi havde fleksible afgange og var relativt tidligt ude, så var der simpelthen ikke plads på nattogene, så vi måtte ændre planer. Det er også besværligt at planlægge togrejsen, når man skal over grænser. Der mangler et ‘Momondo’ for tog, siger Jakob Melgaard.

Momondo er rejsesiden, der lynhurtigt finder og sammenligner de bedste priser og afgange på flyrejser. 

Det er tiltag i gang for at gøre billetsystemet enklere og flere internationale billetter tilgængelige online, forsikrer DSB’s bæredygtighedschef.

- Udfordringen er at få it-systemerne til at tale sammen på tværs af landegrænser. Men vi udvider gradvist selvbetjeningsmulighederne, så det bliver lettere at booke, og der kommer flere valgmuligheder, når man skal over grænser, siger han. 

I forhold til de internationale afgange udvider man også kapaciteten med nye togsæt. 

I februar 2020 underskrev DSB en aftale med den spanske togproducent Talgo om en leverance af otte vognstammer, hvor hver har plads til 492 passagerer. Til sammenligning er der plads til 136 passagerer i et IC3-tog. Togene trækkes af el-lokomotiver og forventes at komme i drift i 2024. 

- De ny tog er led i en langsiget plan om at køre København – Hamborg med en rejsetid på 2 timer 40 minutter og med afgang hver anden time. Så bliver Hamborg den hub, vi connecter til – også fra Aarhus, siger Aske Wieth-Knudsen.

Drømmer om Schweiz

Rosa Winther og Jakob Melgaard har tænkt sig at fortsætte med at rejse med tog. Også selvom de ser deres venner flyve på både korte og lange ture i tide og utide.

- Selvom flere i vores omgangskreds siger: ‘Jamen flyet flyver jo alligevel,’ så føler jeg, vi kan gøre noget ved at gå foran, og så håber vi, at flere følger efter. Det bedste ville være, hvis det blev dyrere at flyve, så der kom en mere fair konkurrence mellem fly og tog. Det kunne flytte noget, siger Rosa Winther. 

Så mens andre måske har Thailand – og 11 timer i et tætpakket fly – på rejse-listen, ja så drømmer Jakob Melgaard og Rosa Winther om schweiziske Bernina-Expressen, der kører mellem Chur og Tirano. Kendt som en af de smukkeste og mest spektakulære togrejser i verden og opført på UNESCO’s verdensarvsliste. 

Som Jakob Melgaard siger:

- Det har vi lige her i Europa, og det vil være en kæmpe oplevelse. Tænk at kunne kigge ud på det landskab mens man får serveret morgenmad i et tog, hvor man kan bevæge sig frit rundt. Det er da en fed måde at rejse på.

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.