Investering kan lyde kedeligt og svært. Og mange tænker måske også, at hvis man skal sende sine penge ud på investeringsmarkedet for at yngle over tid, så har man meget lidt indflydelse på, hvor de ender. Men faktisk kan du sætte et meget personligt præg på dine investeringer – særligt hvis du sparer op gennem fonde.
- En af de fedeste ting ved at investere, synes jeg, er, at ens personlighed kan skinne igennem. En månedsopsparing åbner op til et helt univers af fonde, som gør det muligt for dig at investere i det, du brænder for, ser en stor fremtid i, eller som du gerne vi skubbe verden henimod, fortæller seniorstrateg i Nordea Simon Kristiansen, der sammen med sine kollegaer lægger bankens investeringsstrategi, som har til formål at få dine penge til at vokse mest muligt.

Simon Kristiansen
Seniorstrateg i Nordea
Invester i dine personlige værdier
I modsætning til selv at sidde derhjemme og købe aktier, obligationer og andre værdipapirer, så foregår det hele automatisk med en månedsopsparing. Du betaler det beløb om måneden, som du vil investere – det kan være fra 100 kroner op opefter. Derefter sørger banken for at investere dine penge i de fonde, du har valgt. En fond, der f.eks. investerer i aktier, giver dig adgang til en masse forskellige virksomhedsaktier – alle med et specifikt fokus.
Så hvis du synes, at klima er vigtigt, kan du vælge at bruge din månedsopsparing til at investere i en klimaorienteret fond. I en sådan fond er virksomheder, der har et stort klimaftryk, valgt fra til fordel for virksomheder, der f.eks. laver innovative løsninger for at bekæmpe forurening eller på andre måder gøre vores planet til et grønnere sted i fremtiden. Det kunne f.eks. være virksomheder, der specialiserer sig i solceller, eller genanvendelse af industriaffald.
- Så gennem din opsparing, som selvfølgelig gerne skal yngle, kan du også være med til at gøre noget godt for klimaet eller de mærkesager, som du ellers tror på, siger Simon Kristiansen.
Måske synes du, at gadgets er rigtig interessante, og måske følger du meget med i, hvad der sker i tech-industrien i USA, og hvad det næste store bliver inden for digitale løsninger og tech.
- Så er der også en fond, der passer til dig. F.eks. en, der fokuserer på teknologiske løsninger, som revolutionerer nogle af de ting, vi bruger til hverdag. Som f.eks. vores mobil, de biler vi kører i eller den måde, vi bruger internettet på, forklarer Simon Kristiansen.
"Gennem din opsparing kan du være med til at gøre noget godt for klimaet eller de mærkesager, som du ellers tror på"
Husk risikospredningen
Uanset hvilke områder du interesser dig for eller tror på, så er det gode ved en fond, at den i sig selv er en måde at sprede din risiko på, fordi du med en fond investerer i mere end én virksomhed.
- Som med al anden investering skal du ikke lægge alle dine æg i én kurv, men i stedet sprede dem ud over flere investeringer for at undgå at gøre dig selv sårbar, hvis nu din ene investering ikke klarer sig, som du havde håbet. Fordelen ved at investere gennem en fond er, at du automatisk investerer i forskellige virksomheder og derfor automatisk har været med til at sprede din risiko, siger Simon Kristiansen og uddyber:
- Men selv om man investerer i en fond, skal man være opmærksom på, at ikke alle fonde er født ens. De fonde, som er mere specifikke og koncentrerede i deres foks, kommer som regel også med en øget risiko. For lige som man kan opleve større udsving, når man kun investerer i én virksomhed, som ikke klarer sig så godt. Så er det samme tilfældet, hvis man investerer i en fond med et snævert fokus.
Så når du investerer i én fond inden for et af dine interesseområder, skal du altid tænke overordnet risikospredning, som betyder, at du begrænser risikoen for at tabe på din investering ved at investere i flere forskellige virksomheder i forskellige brancher og lande. Størstedelen af dine investeringer bør ligge i nogle brede fonde.
Investeringsmyterne – hvad er op og ned?
Der er mange velmente investeringsråd i omløb, men det er ikke alle, der tåler et nærmere eftersyn. De tre mest sejlivede investeringsmyter er:
Myte 1: Tiden arbejder for dig
Sandt ✔️
Læs mere om myten her.
Myte 2: Vent med at købe, til aktierne er billige
Falskt ✘
Læs mere om myten her.
Myte 3: Hav is i maven, når aktiemarkedet svinger op og ned
Sandt ✔️
Læs mere om myten her.
Hurtigt og nemt
Mange kigger på investeringsmarkedet som forbeholdt de få, de rige og de oplyste, eller i hvert fald dem, der gider bruge tid på at sætte sig ind i det. Faktisk er en af de største myter om investering, at det tager lang tid og er meget kompliceret. Men sådan forholder det sig ikke.
- I løbet af ti minutter kan du komme i gang med at investere og gøre det automatisk hver måned, så du ikke behøver at kigge på det, før du skal bruge pengene eller har nået et afkastniveau, som du synes er så attraktivt, at du gerne vil hoppe ud af markedet igen, forklarer Simon Kristiansen.
Så ved at investere den samme tid, som det tager at oprette en månedlig overførsel til din opsparingskonto, kan du lave en månedsopsparing, hvor du investerer nemt og automatisk. Det har bl.a. den store fordel, at du ikke behøver tænke over timing, altså hvornår du skal træde ud og ind i markedet.
- Som mennesker har vi en tendens til at blive revet med af følelser og impulser alt efter, hvordan markedet lige går. Med en automatisk investering tager du sig selv ud af ligningen, så du ikke bliver din egen værste fjende, afslutter Simon Kristiansen.
Læs mere om fordelene ved en månedsopsparing her.