En ny branche vil genanvende batterier fra elbiler

I Stena Recyclings battericenter i nordsjællandske Farum ligger 30 tons afladede og kortsluttede elbilbatterier på reoler og paller, klar til at blive sendt til det nye Recycling Center i Halmstad i Sydsverige. De cirka 100 vidt forskellige batteripakker og løse moduler fra el- og hybridbiler er i et væld af farver og former – lysegrønne, blå, orange, firkantede, runde og buede.

Mangfoldigheden viser, hvilken kompleks opgave en helt ny branche står overfor. Virksomhederne skal udvikle masser af nye processer og arbejdsgange. De skal indsamle batterier, transportere, teste, overvåge, aflade og demontere dem. Alt sammen under høje sikkerhedskrav, for batterier håndteres som farligt affald.

De skal også udvikle og etablere nye produktioner, der kan nedkværne battericellerne, udvinde metalsalte og raffinere metallerne. Samtidig udvikler producenterne, der køber metallerne tilbage, nye batterier, som bruger helt andre, billigere og mere tilgængelige metaller.

En overskuelig opgave, men alligevel satser industrikoncerner stort på at genanvende elbilbatterier – med Finland, Sverige og Norge blandt de førende.

I Farum viser filialchef Glenn Jensen og forretningsudvikler Louise Drue Andersen rundt mellem blå containere med sensorer, der måler temperatur, røg og tryk, samt grave med 1,2 meter vand. Containerne sænkerne automatisk batteripakkerne ned i vandet, hvis de bliver for varme og risikerer at bryde i brand.

- Du kan ikke slukke en brand i et litium-ionbatteri, højst køle batteriet ned, siger Glenn Jensen og forklarer, hvordan videokameraer overvåger batterierne.

Hans kollega, Louise Drue Andersen er kemiingeniør og udvikler Stenas forretningsområde for genanvendelse af elbilbatterier. Jobbet kræver, at hun dagligt tænker nyt.

- Vi skaber en værdikæde og en branche fra bunden af. Vi er i begyndelsen, men på et vigtigt sted, og vi er blevet meget klogere på tre år. Om 15 år er der nye batteripakker, men du skal stadig bruge mandskab til at aflade og skille batterierne ad. Robotter er for dyre, fordi der er så mange forskellige batterier, siger Louise Drue Andersen.

Hun kalder branchen umoden og peger på nogle trækasser, der ligger ved siden af en battericontainer. Kasserne er specialindrettede og certificerede til transport af farligt gods. Hver kasse koster adskillige tusinde kroner, men bruges kun én gang.

- Det er dyrere at sende dem retur til for eksempel Hamburg, hvor de skal recertificeres. Transportkasserne er en hel industri i sig selv.

Stena skaber et net af battericentre

Farum er et Stena Recyclings første batterihub i Danmark, men der er andre i Polen, Finland, Tyskland og Sverige. Stenas medarbejdere henter batterier på specialindrettede lastbiler, tester dem i Farum, aflader og kortslutter dem for at sikre, at de ikke genoplader af sig selv. Derefter skiller teknikerne dem ad og fjerner aluminium, kobber og elektronik, inden de sendes til Stena Recycling Center i Halmstad.

Det nye center har kostet 250 millioner svenske kroner og fylder to fodboldbaner, og det kan tage imod 10.000 tons batteriaffald, men er forberedt til det dobbelte. I Halmstad kværner anlægget cellerne til mindre dele for at kunne kondensere væsken og sortere materialerne. Omkring 40 procent sorteres som sort masse. Den består af grafit og metaller som kobolt, nikkel, litium og mangan.

Men de sidste processer – udvindingen af metallerne – lader Stena indtil videre partnere om. En af dem kan blive den finske energikoncern Fortum, der med egne ord satser på at blive en ledende aktør i Europa.

Konsulentfirmaet McKinsey undersøger i rapporter den globale batteriproduktion. I marts 2023 skønner McKinsey, at tilførslen af batterier til genanvendelse stiger med 25 procent om året. I 2040 vil der være 20,5 millioner tons batteriaffald til rådighed. Læs rapporten Battery recycling takes the driver’s seat.

Finsk frontløber åbner Europas første værk

Fortums datterselskab Fortum Battery Recycling åbnede i slutningen af april Europas første såkaldte hydrometallurgiske anlæg til batteriaffald. Det kan udvinde metalsalte fra den sorte masse uden at smelte den. Anlægget i den sydvestfinske by Harjavalta har tilladelse til at modtage 30.000 tons materiale såsom sort masse til genanvendelse.

Datterselskabets chef, Tero Holländer, kalder Fortum Battery Recycling for en europæisk frontløber.

- Vi vil være en bemærkelsesværdig spiller i Europa og ser os selv i dag som førende. Vi har udviklet teknikken gennem fire år på et pilotanlæg og nu åbnet et kommercielt anlæg. Her udvinder vi over 95 procent af metallerne og grafitten, og vi gør det med et meget lavt CO₂-aftryk, fordi vi ikke varmer den sorte masse op, siger Tero Holländer.

Fortum satser stort med en række anlæg og faciliteter i Finland og på sigt i det nordlige Europa. I Harjavalta kan Fortum ud over de 30.000 tons sort masse også selv tage imod 3.000 tons batterier, som virksomheden behandler mekanisk og nedkværner.

Fortum har også åbnet et anlæg ved Stuttgart i Tyskland. Det tager imod batterier, aflader, adskiller og kværner dem til sort masse. Den sendes til værket i Harjavalta.

- Stuttgart er vores første brohoved på kontinentet. Vi regner med at bygge adskillige anlæg i Nordeuropa for at være tæt på kunderne. Vi ser markedet vokse kraftigt, både på indsamlingen, den mekaniske behandling og den metallurgiske produktion, siger Tero Holländer.

Finland bliver hub for råmaterialer til Europa

I dag leverer Fortum metalsaltene, som anlægget udvinder af den sorte masse, til andre finske partnere, der raffinerer dem videre til rene metaller. Men på sigt, når mængden af kasserede batterier stiger kraftigt frem mod 2030, kan Fortum også investere i den del af processen, siger Tero Holländer.

Han mener, at Finland bliver Europas førende leverandør af metaller til den hastigt voksende batteri-industri. Han peger på, at Finland har miner, der udvinder nikkel, kobolt og mangan til batterier.

- Finland bliver det vigtigste land for råmaterialer til Europas batteriproduktion. Vi har egne årer, og vi investerer milliarder af euro i industrierne. Mange sætter produktioner op, hver med forskellige værdikæder, siger Tero Holländer.

Han peger på, at Finland har verdens tredjestørste kobolt-raffinaderi uden for Kina, at landet snart starter en produktion af litium og producerer nikkelsulfat med meget lavt CO-aftryk.

Det er i den sammenhæng, at Fortums genanvendelse af batterier indgår, og kunderne kan også være leverandører. For en del af produktionen i de første år bliver affald fra de nye og kommende batterifabrikker i Sverige og Norge, som kasserer batterier med fejl. Alligevel bliver der brug for at importere metaller fra lande uden for Europa.

- Behovet vokser så hurtigt, at Finland ikke kan levere det hele.

Tero Holländer ser ikke noget problem i, at producenter udvikler nye batterier med andre, billigere metaller.

- Der kommer helt nye batterier, men de næste 5-20 år vil vi stadig se meget nikkel, kobolt, mangan og litium. Om få år stiger mængden af udtjente batterier kraftigt, og vi står med et massivt problem med farligt affald. Derfor ser fremtiden lys ud, for vores rolle er at sikre, at der er nok råmaterialer.

DTU-professor: "Det helt rigtige tidspunkt"

På Danmarks Tekniske Universitet kalder batterieksperten, professor Poul Norby det for det rigtige tidspunkt at satse på genanvendelse.

- Mængden af brugte elbilbatterier bliver først rigtig stor om 10-15 år, men det tager lang tid at udvikle og effektivisere processerne. Så vi skal have styr på det nu. Heldigvis sker der rigtig meget, og alle mulige aktører er i gang med de førende i Tyskland, Finland, Norge og Sverige. Det bliver helt nødvendigt med cirkulær produktion, siger Poul Norby.

Han ser en mulig barriere i, at det ikke bliver rentabelt at genvinde metallerne, bortset fra kobolt og nikkel. Det kræver regulering fra EU, der dog også er på vej med en ny forordning.

Den kræver, at producenterne bruger en vis andel genanvendt materiale i batterierne, ligesom den pålægger bilproducenter og forhandlere at indsamle batterierne. Det fordyrer batterierne, men til gengæld bliver nye batterityper billigere.

Tilbage i Farum fortæller filialchef Glenn Jensen, hvordan de tænker alle risici ind, når de planlægger arbejdsgange for at håndtere batterierne, der rummer højspænding.

Medarbejderne ifører sig gummihandsker, visir, tøj, der kan spules med vand, og iltmaske med filter, når de håndterer et defekt batteri. Og det foregår med et tændt termisk kamera, der viser varmeudvikling.

Nogle batterier lukker ildelugtende gas ud, når de bliver for varme. Men den ultimative katastrofe er en lysbue, hvor højspændingen springer fra en elektrode.

- En lysbue er 19.000 grader varm, og det svarer til at detonere en bombe. Det har man ikke lyst til at være i nærheden af.

Denne artikel er en inspirationshistorie - og ikke et udtryk for hvad der investeres i hos Nordea Invest.

Omtale af lande, selskaber, brancher, gode ideer og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest.

Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.