- Forskellen på de to kategorier inden for udviklingslandene er, at frontier markets ofte karakteriseres ved at være mindre, mere risikable og illikvide. Flere af disse lande har ikke et etableret aktiemarked, som vi kender det fra for eksempel Danmark.
Alligevel kan det være interessant at investere i både emerging markets og frontier markets.
- Markederne her giver typisk adgang til et større vækstpotentiale end i den udviklede del af verden, med gunstig demografi flere steder og ikke mindst en mulighed for at ‘catche up’ på den teknologiske udvikling. Disse lande kan derfor have et større afkastpotentiale på lidt længere sigt, men markederne er også forbundet med en stor risiko.
Kina og Indien er blandt de største
Emerging markets har nogle af de karakteristika, som kendetegner et modent marked. I dag betragtes eksempelvis Kinas og Indiens økonomier som de største emerging markets, mens også Rusland og Brasilien hører til kategorien.
Begrebet emerging markets er i dag velkendt i den finansielle verden og har været brugt siden 1981, hvor Verdensbanken-økonomen Antoine Van Agtmael så potentiale og vækstmulighed i det, der indtil da var blevet betragtet og omtalt som underudviklede lande eller tredjeverdenslande.
Frontier markets begyndte man imidlertid først at tale om i starten af 1990’erne – og også her finder det sin oprindelse i Verdensbanken. Frontier Markets bruges til at beskrive de små og mindre tilgængelige – men ‘investerbare’ – markeder i udviklingslandene.
Emerging markets og frontier markets
- For at et emerging market kan blive del af et investeringsunivers stilles der typisk krav om for eksempel reformer, der giver bedre vækstmuligheder og øger gennemsigtigheden i politiske beslutningsprocesser.
- Frontier markets er både mindre og mindre tilgængelige end modne markeder og risici ved investeringer indebærer dårlig likviditet og en ringere finansiel rapportering end i udviklede markeder. For at et frontier market får plads i et investeringsunivers stilles der typisk krav om blandt andet civil stabilitet.
Kilde: Bloomberg
Hvor emerging markets typisk dækker lande, som har gjort fremskridt med økonomiske reformer for at åbne hjemmemarkederne og øge den økonomiske vækst, er frontier markets typisk kendetegnet af lande på det tidligere stadie af politisk og økonomisk udvikling, men også ofte af en ung befolkning med en potentiel høj vækst.
Derfor lyder vurderingen fra nogle sider, at potentialet i netop frontier markets kan være større – blandt andet fordi de i ringe grad påvirkes af den globale økonomi og produktion, og fordi det fremtidige forbrug kan være med til at skabe morgendagens ‘stjernefrø’. Men afkastpotentialet kommer ikke uden risiko – typisk har markederne her en højere og anderledes karakter end på de udviklede børser.
Fra developed til emerging markets
Lande og markeder bevæger sig ikke kun opad for i sidste ende at opnå status som developed market. I 2013 blev Grækenland smidt ud af de veludviklede landes klub, da MSCI i forbindelse med den græske gældskrise nedgraderede landet fra developed market til emerging market. Det skyldtes blandt andet, at Grækenland ikke længere levede op til en række minimumstandarder om eksempelvis udlån, handel med værdipapirer og gennemsigtighed.
Kilde: Reuters
En anden form for risiko
Også ved emerging markets skal man typisk være indstillet på en anden form for risiko, end når man i øvrigt investerer.
- I emerging markets er institutionerne typisk anderledes, end hvad vi er vant til herhjemme. Det betyder også, at man som investor skal indregne en helt anden politisk risiko, end det er tilfældet i de udviklede lande. Markederne er ofte også mindre transparente og dermed er informationen af en anden kvalitet, end hvad vi kender fra for eksempel de amerikanske børser. Er man yderligere eksponeret overfor valutaerne i de enkelte lande, kan det også have stor betydning for ens afkast som investor.
