Mange af os har lært, at det er bedst at gå gældfri – eller i hvert fald tæt på gældfri – i graven. Vi har også et billede af, hvilke virksomheder der klarer sig ekstra godt og derfor vil være gode at investere i. Og så kigger de fleste af os ængsteligt mod USA og frygter, hvilken effekt Trump får for verdensøkonomien.
Men for alle tre forhold gælder det, at vi må koble følelserne fra og fornuften til, hvis vi vil blive klogere på, hvordan vi opnår den optimale grad af frihed til eksempelvis at vælge, hvornår vi vil bruge vores penge, og hvad de skal bruges på. Det forklarer Lars-Kristian Olsen, Expert Product Manager hos Nordea.
- Hvis vi vil livsforlænge vores økonomi, må mange af os vende tingene lidt på hovedet og måske gøre noget andet, end vi er opdraget til og indtil nu har styret efter, siger han.
Låste formuer
Og hvad vil det så sige? Ja, det indebærer i hvert fald, at vi har det rigtige billede af, hvordan vores formue er sammensat, så vi kan planlægge og så vidt muligt få det liv, vi ønsker. For mange af os er en stor del af vores formue låst i enten friværdi i en bolig eller pensionsopsparinger. Samtidig begrænses lånemulighederne, når vi bliver ældre i en virkelighed, hvor vi, vores børn og børnebørn generelt lever længere og længere.
- Mange drømmer om at blive gældfri. Men måske bør det ikke være dit mål at afdrage al din boliggæld, hvis du får brug for at få fingre i din friværdi i løbet af din alderdom. Måske kan det være en fordel kun at afdrage en del af gælden og investere resten af pengene, så du har adgang til den del af din formue, når du har behov, f.eks. når du stopper med at arbejde. For hvis du ikke har lyst til at flytte og kun kan låne måske 60 pct., hænger det hele så sammen? spørger Lars-Kristian Olsen.
Han synes også, det for os alle er en tanke værd, om det giver mening at kanalisere pengene over til næste generation i god tid.
- Dit barn eller barnebarn har måske 25-45 års investeringshorisont og dermed også et højere forventet afkast grundet muligheden for at løbe en højere risiko. Så ser man samlet på familiens formue, bliver den i mange tilfælde bedre forrentet ved at lægge penge over til de næste generationer – hvis du ellers selv har, hvad du skal bruge, siger Lars-Kristian Olsen og fortsætter:
- Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvordan du selv kan få den frihed, der giver dig livsglæde, og måske også hjælpe den næste generationer til at få en større grad af fleksibilitet, end du selv har haft, for de skal leve i rigtig mange år.
Dit barn eller barnebarn har måske 25-45 års investeringshorisont og dermed også et højere forventet afkast grundet muligheden for at løbe en højere risiko.
Pas på de faldende knive
Det kan du f.eks. gøre ved at oprette en aktiesparekonto eller månedsopsparing til dine børn eller børnebørn, hvor du sparer langsigtet op via fonde. Investeringsmarkedet rummer et overflødighedshorn af muligheder som f.eks. investering med fri opsparing, køb af egne værdipapirer, pension, ETF’ere, investeringsforeninger etc.
Men fra adfærdspsykologien ved vi, at vi mennesker har svært ved at forholde os til et uendeligt antal muligheder. Det i adfærdsteorien velkendte 'marmeladeeksperiment' viste, at vi er ti gange mere tilbøjelige til at købe marmelade, hvis vi kun har seks marmelader at vælge imellem frem for 24. Vi er bange for at vælge forkert, og det gør sig også gældende, når vi investerer; her er vi bekymrede for at vælge forkerte aktier og dermed tabe penge.
- Marmelade er et ret simpelt og ufarligt valg, mens det selvsagt er både uoverskueligt og utrygt at skulle overskue hele det globale investeringsmarked. Derfor elsker jeg at investere via investeringsforeninger, for det er mere simpelt og overskueligt at se, hvad den enkelte løsning skaber af værdi for mig for enden af tunnelen, siger Lars-Kristian Olsen.
Vælger du at investere i enkeltaktier, er det vigtigt, at du passer på de faldende knive i aktiemarkedet; dvs. en aktie, du tror, du kan gribe efter et fald, fordi den nu har nået bunden, men som så viser sig at falde endnu længere. Det kan være hæderkronede danske selskaber, som vi tror, vi kender, fordi de er velrenommerede, tjener vanvittigt mange penge og måske er verdensberømte for deres produkter, som mange i verden har brug for.
- Det har bare intet at gøre med, om disse virksomheder er en god investeringscase, for her er det eneste, der tæller: Er det godt nok til også at stige i kurs? F.eks. har mange private danske investorer en koncentration omkring danske aktier, der i 2024 faldt med 1 pct., mens det globale aktiemarked steg med 26 pct. Så her må vi koble følelserne fra og fornuften til, siger Lars-Kristian Olsen.
Mange drømmer om at blive gældfri. Men måske bør det ikke være dit mål at afdrage al din boliggæld, hvis du får brug for at få fingre i din friværdi i løbet af din alderdom.
Den globale økonomi
Det skal vi også, når vi kigger på den globale økonomi. Eksempelvis rummer Trumps indtræden i Det Hvide Hus en usikkerhed, som vi ifølge Lars-Kristian Olsen skal lære at leve med. Men hvor der også er stor forskel på, hvad vi som borgere i Danmark finder sympatisk, og hvad der har betydning for vores investeringer.
- Som professionel investor, der forvalter tusindvis af danskeres opsparing, må vi kigge på: Er det godt eller skidt, når vi investerer? Vi må tage lommeregneren frem i stedet for vores følelser og se på USA med andre øjne, når det gælder investeringer, siger han.
Omtale af selskaber og/eller sektorer i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
