Efter Kamala Harris gik ind i valgkampen, har meningsmålingerne taget et stort spring til fordel for Demokraterne, og hun havde på et tidspunkt en klar føring. Hun fører stadigvæk, men på det seneste er Donald Trump gået frem i meningsmålingerne, og kigger man på bettingsider, har han nu et klart forspring. Han har også indhentet Harris i vigtige svingstater som Pennsylvania, Georgia og North Carolina. Nogle mener, at det skyldes den seneste debat mellem de to vicepræsidentkandidater, hvor J.D. Vance kom ud som vinderen af debatten.
Det ligner dog stadig et meget tæt løb.
I forhold til Kongressen er det mest sandsynligt (men ikke sikkert), at vinderen af præsidentvalget også vinder Repræsentanternes Hus, hvor Republikanerne i dag har majoriteten ud af de 435 pladser. Demokraterne har i dag majoritet i Senatet med 51 ud af 100 pladser, men der er en overvejende sandsynlighed for, at Republikanerne får majoriteten efter valget. Det tyder derfor på, at hvis Harris vinder valget, så bliver det med en såkaldt splittet kongres, hvor Demokraterne har majoriteten i Repræsentanternes Hus, mens Republikanerne har majoriteten i Senatet. Trump står derimod til at få en jordskredssejr, hvis han vinder, da republikanerne i så fald nok får majoritet i både Huset og Senatet.
Hvordan vil aktiemarkedet reagere?
Det afhænger i høj grad af sammensætningen af Kongressen efter valget, da det er afgørende for, om kandidaterne kan føre den politik, de har fremlagt i valgkampen.
For Harris kan udsigten til en splittet kongres betyde, at hun vil få meget svært ved at få store dele af hendes politik igennem. Det bliver svært at få forslag om øgede offentlige udgifter og skattestigninger til virksomheder og folk med høje indkomster igennem en kongres, hvor Republikanerne sidder tungt på magten. Selv midtsøgende Demokrater vil være svære at overtale. Og hvis hun ikke kan løfte skatterne, hvordan vil hun så finansiere de øgede udgifter til hendes agenda, som kaldes ”The Kamala Harris Agenda to Lower Costs for American Families"? Uanset hvordan man vender og drejer det, bliver det nok en noget udvandet politik, hun kommer til at føre, og det virker også til, at markedet ikke bekymrer sig voldsomt meget om højere selskabskatter givet de betydelige kursstigninger, der har været på amerikanske aktier i år.
Selskabsskatten er i dag 21 pct., og Harris foreslår at hæve den til 28 pct. Det vil gå direkte udover indtjeningen og dermed aktiekurserne, men netop fordi markedet forudser en noget handlingslammet Demokratisk præsident, har der indtil videre ikke været nogen reaktion. Markedernes foretrukne udfald er, at der sidder en præsident i det Hvide Hus, som ikke rigtigt kan komme igennem med sin politik, da det betyder status quo. Skulle der derimod ske det uventede, at Harris får en jordskredssejr, så vil aktiekurserne højst sandsynligt reagere negativt, da udsigt til højere selskabsskatter (på nær til lavindkomstgrupper) og mere regulering vil blive taget dårligt imod af markedet.
Normalt stiger aktierne efter valget
Det er enormt svært at sige, hvilke områder af aktiemarkedet det vil gavne, afhængigt af hvem der vinder. Det afhænger af mange andre faktorer og vil være en alt andet lige-betragtning. De fleste er dog enige om, at en Harris-sejr vil være mere positiv for de grønne aktier end Trump, og at en Trump-sejr vil være mere positiv for olie- og gasselskaber end Harris. Umiddelbart er Trump og Republikanernes kerneområder, som mindre regulering og lavere skatter, mere markedsvenlige end Demokraternes. Mindre regulering vil kunne gavne bankaktier, teknologiaktier, medicinalaktier og infrastrukturaktier og mere regulering, hvis Demokraterne kommer til magten, vil omvendt kunne ramme dem negativt. Small cap-aktier vil især kunne få et løft af en Trump-sejr, da små- og mellemstore virksomheder vil få mest gavn af lavere skatter. Det er også årsagen til, at small cap-aktier har haft en tendens til at stige, når Trump er gået frem i meningsmålingerne. Men det er som sagt en meget forsimplet måde at se tingene på, da alt i sidste ende afhænger af, hvordan det går i økonomien og med virksomhedernes indtjening.
Normalt er aktiemarkederne ret nervøse i månederne op til et præsidentvalg, og den typiske reaktion er, at aktierne stiger, når valget er overstået, uanset hvem der vinder, simpelthen fordi usikkerheden i forbindelse med valget er overstået. Meget kan ske over de kommende uger, men det er svært at argumentere for et lettelsesrally, når aktiemarkederne har været så stærke og upåvirkede af valget indtil videre. Vi vurderer, at den umiddelbare reaktion på aktiemarkedet vil være mest positiv, hvis Trump vinder, end hvis Harris vinder. Usikkerheden på mellemlang sigt er dog større, hvis Trump bliver præsident.
Kortsigtet optimisme ved en Trump-sejr
Alt i alt virker det til, at en Trump-sejr med en Republikansk majoritet i begge kamre af Kongressen vil føre til en mere ekspansiv finanspolitik end en Harris-sejr. Trump har indikeret, at han går ind for at sænke selskabsskatten til 15 pct., men kun for varer fremstillet i USA. Trump vil højest sandsynligt kunne få støtte til at sætte skatterne ned, men det vil i vid udstrækning være ufinansierede skattelettelser. Mange veluddannede Republikanske politikere vil sandsynligvis ikke stemme for at finansiere skattelettelserne med kraftige stigninger i toldsatserne, da al økonomisk teori og erfaring tilsiger, at det skader væksten.
Med hensyn til handelspolitik er Trumps primære budskab fortsat, at tolden vil blive hævet betydeligt. Han argumenterer for en stigning i omegnen af 10 pct. på alle importerede varer og 60 pct. på kinesiske varer. En sådan stigning vil gå hårdt udover den globale vækst og få den amerikanske inflation og dermed renterne til at stige. Det er dog stadig til debat, hvor meget Trump vil (og kan) hæve toldsatserne i praksis.
Toldstigninger på kinesiske og europæiske varer
Trump kan udenom Kongressen ændre dele af handelspolitikken og for eksempel indføre toldstigninger på udvalgte kinesiske og europæiske varer. Men for at indføre en bred toldstigning på tværs af alle varer fra Europa, mener de fleste eksperter, at Trump vil skulle have forslaget godkendt af Kongressen. På trods af at Republikanerne ser ud til at få majoritet i begge kamre, hvis Trump vinder, er det dog ikke det samme som, at Trump vil kunne komme igennem med al sin politik. Langt fra alle i det Republikanske parti bakker op om Trump. Og som nævnt ovenfor har mange af politikerne trods alt en akademisk baggrund og ved derfor godt, at markante toldstigninger utvetydigt er dårligt for verdensøkonomien. Det giver trods alt lidt håb om, at Trump må nøjes med langt mindre omfattende toldstigninger end varslet – hvis han altså vinder valget.
Trump foreslog også en række toldstigninger i 2016, men endte med kun at gennemføre en lille del af det, han sagde i kampagnen. Vi forventer ikke, at de finansielle markeder vil sætte fokus på toldsatser, før vi ser håndgribelige beviser på, hvad der kommer. Det er nok tidligst en historie for 2025, men fra da af kan toldsatser komme i fokus. Årsagen til, at vi tror markedsreaktionen vil være mest positiv ved en Trump-sejr er, at på den korte bane vil de finansielle markeder formentlig fokusere på udsigterne til skattelettelser og et stærkere finanspolitisk løft til væksten, mens truslen om højere told vil blive tillagt mindre vægt. Men det kan gå hen og blive et kortvarigt fænomen, da en Trump-sejr medfører mere usikkerhed på mellemlang sigt. Dette er i høj grad baseret på erfaringerne fra 2016, hvor markederne steg, da Trump blev valgt, på grund af øgede forventninger om hurtige nedsættelser i selskabsskatten. Senere, da Trump lancerede en række toldforhøjelser, fik aktiemarkederne det dog svært.
Hvad med budgetunderskuddet og gældssituationen?
Trump ønsker at indførenye skattenedsættelser uden at han har planer om at skære i de offentlige udgifter. Trump kan få nogle indtægter i hus ved at hæve udvalgte toldsatser, men det vil sandsynligvis være en langsomlig proces. Harris’ agenda er mere balanceret, da hun ønsker at hjælpe middelklassen med et øget offentligt forbrug finansieret af skattestigninger til virksomheder og velhavende mennesker. Som beskrevet tidligere virker det dog ikke særlig realistisk i praksis, og de forventede skatteindtægter er desuden slet ikke tilstrækkelige til at kunne finansiere hendes omfattende agenda. Og trods snak om at hun ønsker at reducere budgetunderskuddet, er hun dog endnu ikke kommet med nogen klar plan. Det er Trump selvfølgelig heller ikke.
Begge kandidater vil derfor fortsætte med at styre økonomien med udgifter, der overstiger indtægterne – Trump grundet hans ufinansierede skattelettelser og Harris med hendes ufinansierede stigning i det offentlige forbrug. Budgetunderskuddet og gælden forventes dog at stige mere under Trump end Harris.
Det er indlysende, at det i længden ikke er holdbart at fortsætte med større underskud. Derfor kan en "for" ekspansiv finanspolitik give større usikkerhed på mellemlangt sigt. Den finanspolitiske situation er dog helt anderledes i dag end i 2016, hvor Trump blev valgt sidste gang. Dengang var det lettere at lave ufinansierede skattelettelser end i dag. Med allerede store underskud og gældsniveauer kan de finansielle markeder på et tidspunkt begynde at sætte spørgsmålstegn ved finanspolitikkens holdbarhed. USA risikerer at stå overfor et såkaldt ”Liz Truss moment”. Nogle husker måske, hvordan obligationsrenterne i England steg kraftigt tilbage i 2022, da den daværende premierminister i Storbritannien fremlagde sit forslag om ufinansierede skattelettelser. Markederne fik simpelthen nok og forsøgte at disciplinere politikerne ved at sælge kraftigt ud af engelske statsobligationer. Hvis det sker, bliver det endnu sværere og dyrere at finansiere det stigende amerikanske gældsniveau, og som obligationsejer vil man naturligvis opleve store tab. På den positive side sender markedet et kraftigt signal til politikerne om, at de må få styr på budgetterne, hvilket kan tvinge dem til at tage fat om problemerne.
Hold fast i den langsigtede strategi
Valget kan skabe kortsigtet uro på aktiemarkedet og have betydning for udvalgte sektorer, men ser man på historien, har det ikke haft den store betydning for aktieafkastet, om det er en Demokrat eller Republikaner, der sidder i Det Hvide Hus. Den bedste langsigtede strategi har været at holde fast i sine investeringer uanset partifarven. Fokuserer man på udenrigspolitik og de mere menneskelige aspekter ved, om det bliver Harris eller Trump, er det selvfølgelig en hel anden snak. I denne analyse forsøger vi dog udelukkende at forholde os til effekterne på de finansielle markeder. Når alt kommer til alt, ønsker ingen ny præsident at indføre en politik, der skader væksten og øger arbejdsløsheden. Og mon ikke det i sidste ende bliver, som det oftest gør i politik – nemlig at ingen af de to kandidater for alvor kommer igennem med den politiske agenda, de har kørt valgkamp på.
