HISTORIE
Kriserne på aktiemarkedet – gennem 100 år
Nordea Invest Magasinet giver dig et overblik over de større aktiekriser de sidste 100 år med udgangspunkt i det amerikanske aktieindeks Dow Jones.
Da coronakrisen i 2020 fik de finansielle markeder til at ryste på sig, var det på baggrund af usikkerhed om pandemiens omfang og konsekvenser. I senere år har inflationskrisen og Ruslands invasion af Ukraine kostet stor uro. I alle tre tilfælde skyldes det usikkerhed om omfang og konsekvenser, som historisk set er grunden til, at markederne reagerer. Verdenshistorien har adskillige gange givet os store aktiefald og voldsomme kursudsving på de globale markeder – og vil unægteligt fortsætte med at gøre det. Faktisk forventer flere økonomer, at der vil opstå en krise cirka hvert tiende år. Tag en tur med os gennem de største kriser de sidste 100 år.
1929-1932
Krakket på Wall Street
1937-1942
2. Verdenskrig
Da verden gik i krig
Verdensøkonomien var stadig ved at slikke sårene efter børskrakket i 1929, da endnu en krise ramte. I september 1939 invaderede Tyskland og Polen, og 2. Verdenskrig blev en realitet, der sendte verdensøkonomien ud i endnu et stormvejr. Men allerede i årene forinden var aktiekurserne begyndt at falde, da verden så en krig under opsejling.
Dow Jones nåede sit lavpunkt i april 1942 med et samlet fald på godt 50 procent over en femårig periode.
1946-1949
Efterkrigstiden
Da verden frygtede en ny recession
Selvom indtjeningen i USA steg til rekordniveauer efter krigens afslutning, forblev aktiemarkedet tilbageholdende. Det skyldtes frygten for en ny recession, som lagde en dæmper på humøret. Først i 1949 begyndte aktiekurserne at stige igen – hvilket blev afsættet til et væksteventyr op genne 1950'erne.
1961-1963
Den Kolde Krig
Da Den Kolde Krig ramte aktiemarkedet
Aktiemarkedet fortsatte sin opadgående kurve frem til 1961, hvor Den Kolde Krig ramte dit højdepunkt – med et mislykket topmøde mellem USA's præsident John F. Kennedy og Sovjetunionens ministerpræsident Khrusjtjov i juni 1961 samt opførelsen af Berlinmuren senere samme år.
I slutningen af 1961 begyndte aktiemarkederne et kursfald, som fortsatte i hele det efterfølgende år. Selvom krisen var voldsom, var den også kortvarig – allerede i slutningen af 1963 var kurserne tilbage på normalt niveau. Det er aldrig blevet opklaret, hvad der var den egentlig årsag til aktiekrisen, som blev døbt "The Kennedy slide of 1962” efter John F. Kennedy, der startede sit embede i januar 1961.
1972-1974
Vietnam-krigen og Watergate
Da Vietnam og Watergate gav bekymringer
I forbindelse med Den Kolde Krig havde USA styrket sin politik mod Sovjetunionens allierede, og USA gav derfor sin fulde støtte til Sydvietnam, som lå i krig mod det kommunistiske Nordvietnam. I 1965 sendte USA soldater til Vietnam, men efter voldsomme tv-reportager fra krigen vendte amerikanerne sig mod projektet. Det affødte i 1967 en massiv demonstration foran Pentagon. Krigen sluttede i 1975.
Det amerikanske aktiemarked blev i tiden heftigt påvirket af de geopolitiske spændinger, oliekrisen og inflationen. Situationen blev yderligere tilspidset af Watergate-skandalen, som afslørede omfattende magtmisbrug i regeringen – og i august 1974 kostede præsident Nixon jobbet.
1987
Sorte Mandag
2000-2002
IT-boblen
Da IT-boblen sprang
Op gennem 1990’erne fortsatte aktiemarkederne opturen. I slutningen af årtiet slog internettet for alvor igennem, hvilket skabte en helt ny type af selskaber – de såkaldte dotcom-selskaber. Flere af disse nye teknologiselskaber blev børsnoterede og oplevede generel stor succes. Aktiekurserne steg derfor voldsomt, selskaberne var vurderet meget højt, og Dow Jones-indekset nåede sit højdepunkt i 2000.
Men midt i 2001 sprang boblen, og mange investorer solgte ud af deres aktier med store kursfald til følge. I oktober 2002 ramte Dow Jones sit lavpunkt som følge af krisen med et fald på cirka 38 procent.
2007-2009
Finanskrisen
Da boligboblen bristede
I løbet af 00’erne lånte mange amerikanske boligejere penge via de såkaldte subprimelån. Efter en række rentestigninger og faldende huspriser i 2005-2006 kunne mange ikke betale deres afdrag. Det påvirkede bankerne, som var investeret i aktiver relateret til boligmarkedet og subprimelånene.
I september 2008, inden for godt en uge, blev realkreditinstitutterne Fannie Mae og Freddie Mac samt verdens største forsikringskoncern, AIG, overtaget af den amerikanske stat, og USA's fjerdestørste investeringsbank Lehman Brothers gik konkurs. Finanskrisen var i gang, bankerne var under pres, og investorerne ville af med deres aktier, hvilket forårsagede voldsomme kursfald.
2020
COVID-19-pandemien
Da en pandemi fik verden i knæ
I marts 2020 lærte hele verden et nyt ord: COVID-19. Epidemien, som startede i Kina, blev i december 2019 indrapporteret til verdenssundhedsorganisationen WHO, som i marts 2020 erklærede COVID-19 for en pandemi. Mange lande gik omgående i lockdown for at beskytte borgerne.
Aktiemarkedet reagerede også prompte på pandemien. Dow Jones begyndte sin nedtur allerede i februar 2020 og faldt med 37 procent frem til 23. marts, hvor indekset nåede sit lavpunkt. De efterfølgende år, frem til 1. april 2022, steg indekset med 87 procent.
2021-2022
Inflationskrisen
Efter regn kommer solskin
Selvom historisk afkast ikke er garanti for et fremtidigt afkast, er det alligevel interessant at se på, hvad historien viser os. Og her kan vi se, at nedture blot er begyndelsen på en optur. Netop derfor taler rådgivere ofte om at "have is i maven” og om at investere med en tidshorisont på mindst tre år. En solid og risikobalanceret langsigtet strategi er mere modstandsdygtig over for midlertidige kriser, end når man investerer med kortsigtet profit for øje.
Se vores fonde