De hvide sten er grønne hos dansk vægproducent

Fine målsætninger er der masser af, når det gælder grøn omstilling.

Men hvordan griber man den kæmpe opgave an, det er sætte strategiske grønne mål, udmønte dem og evaluere på indsatsen, når man har 1.663 ansatte i otte lande og opererer i en branche, der er en gigantisk belastning for klimaet?

Hos H+H, der leverer produkter til konstruktion af vægge i kalksandsten og porebeton (det, man i gamle dage kaldte gasbeton) til alle former for byggeri, er svaret mindst todelt: at tilslutte sig det såkaldte Science-Based-Targets-initiativ – og at involvere hele organisationen i at nå målene.

Data, data, data

Science Based Targets-initiativet er en global standard, som hjælper virksomheder med at sikre, at deres klimamål som minimum lever op til Parisaftalens mål om at begrænse den globale CO₂-udledning.

- Det er en kæmpe forpligtelse for os – og en kæmpe opgave, konstaterer Michael Troensegaard Andersen, CEO hos H+H.

Det kræver nemlig bl.a. at H+H, der har fabrikker i England, Tyskland, Schweiz og Polen samt salgsselskaber i Norden, Benelux og Tjekkiet, får kortlagt hele sit produktionsflow ift. f.eks. forbrug og spild af energi og vand, så virksomheden har et detaljeret overblik over den samlede CO₂-udledning på alle virksomhedens 31 fabrikker.

- Når vi kigger på CO₂-udledning, er det en meget stor infrastruktur, vi har. Så for at komme i dybden med den, har vi været nødt til at bygge en infrastruktur i infrastrukturen, som gør os i stand til at måle meget mere i hvert enkelt led af produktionen, end vi har været vant til. F.eks. har vi tidligere målt, hvor vandet kom ind i bygningen og ud igen, men vandforbruget undervejs i produktionsprocessen, har vi ikke tidligere haft en kortlægning af, forklarer Michael Troensegaard Andersen.

Medarbejderne finder løsninger

Behovet for valide data fra start til slut i produktions-flowet har gjort det nødvendigt at involvere hele organisationen, hvilket ikke mindst har været en stor øvelse i forandringsledelse.

- Det er helt afgørende for os, at vi ikke sidder fra centralt hold og udsteder ordrer om, hvordan vi bedst når i mål, men at medarbejderne decentralt er involveret i at finde de rigtige løsninger. Så det har været vigtigt at få opgaven formidlet, så både en produktionschef i Polen og en salgsmedarbejder i Danmark har kunne se relevansen. Og ikke mindst at skabe et forum, hvor medarbejderne har kunne komme med frem med ideer til, hvad vi skulle investere i for at nå målene, og hvor vi helt præcist kunne sætte ind for at rykke den grønne dagsorden. Det har f.eks. betydet, at vi nu genanvender endnu mere vand og varme fra vores autoklaver, som er de ovne, hvor produkterne bages – dvs. hvor en blød råvaredej bliver til en fast blok. Det har været medvirkende til, at vores energiforbrug er faldet, siden vi kom ud med vores første mål på området, siger Michael Troensegaard Andersen.

En del af løsningen

De første målsætninger for ESG-arbejdet, der fokuserede på vand- og varmeforbrug, fik H+H med i 2019-regnskabet, efter at flere af virksomhedens store investorer havde henvendt sig og var nysgerrige på H+H’s arbejde med bæredygtighed. Efterhånden som virksomheden samlede de nye data op med hjælp fra hele organisationen, blev alle mere bevidste om den nye agenda og dens muligheder, hvilket førte til, at H+H i 2020 fik sin første bæredygtighedsrapport. Her var det primære fokus at få kommunikeret, at H+Hs produkter i løbet af deres levetid ikke blot bliver CO₂-neutrale, men har mulighed for at absorbere mere CO₂, end de udleder.

Det skyldes den såkaldte svampeeffekt – et begreb, som forskere fra SDU for nylig opfandt, efter de fandt ud af, at beton kan optage CO₂ fra luften.  Svampeeffekten er resultatet af den såkaldte ’karbonatisering’, der sker, når kalken i cementen reagerer med CO₂ fra luften over årene.

Når kalk varmes op under cementproduktion, udledes en del af den CO₂, der er i produktet – det er derfor, cementproduktion forurener så meget, som den gør. Det bringer kalken i en kemisk ubalance, som den forsøger at rette op på ved at optage CO₂ fra atmosfæren, som bindes i den kalk, der er i cementbaserede produkter.

- Vores produkter indeholder kalk, og det interessante er, at når bygningerne, hvor produkterne er brugt, rives ned, så bliver den CO₂, der er bundet i kalken, ikke sluppet ud i atmosfæren igen. Det betyder, at vores produkter har mulighed for at absorbere mere CO₂ end de udleder – et faktum, vi ikke har indregnet i hverken vores 2030 eller 2050-mål, forklarer Michael Troensegaard Andersen.

I bæredygtighedsrapporten gav H+H nemlig et løfte om at ville være CO₂-neutral i 2050 og tilslutte sig Science Based-targets, der bl.a. betyder, at virksomheden i 2030 ville nå Parisaftalens mål om at arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader. Og i 2021 regnskabet kunne virksomheden så offentliggøre en konkret action-plan, der kan føre til, at H+H reducerer udledningen af såkaldte scope 1 og scope 2-drivhusgasser med 46 pct. i 2030 (sammenlignet med 2019). Og udledningen af scope 3-drivhusgasser med 22 pct. (sammenlignet med 2019)*.

- I hele den proces har vi fundet ud af, at vores produkt har rigtig mange egenskaber, der gør, at vi har en god chance for at blive en del af løsningen på byggeriets store CO₂-udfordringer frem for at skulle forsvare os som en del af problemet, fortæller Michael Troensegaard Andersen.

Bundlinje og bæredygtighed går hånd i hånd

Eksempelvis er porebeton et meget let materiale, som ikke koster meget at transportere. Selve montagen kræver meget lidt manuelt arbejde ift. mursten eller træ, fordi man kan montere produkterne som hele elementer frem for at sømme dem sammen eller mure dem med mørtel. Mange af produkterne har desuden en høj isoleringsevne og er åndbare, så de skaber et godt indeklima. Og så består de af naturlige mineraler som sand, vand og kalk.

- Det kræver en omstilling i alle led i værdikæden at nå i mål med den grønne omstilling. Men selv om det er svært, er det meget vigtigt, at alle kommer med på rejsen. Selv arbejder vi bl.a. på at få varmet vores ovne op på en mere effektiv måde, hvor vi går fra kul over gas til hydrogen – et arbejde vi er blevet særligt opmærksomme på ved at lave den store kortlægning af vores præcise energiforbrug, som vi kan bruge til at fastslå, hvor vi konkret kan lave den grønne omstilling i vores egen produktion. Vi kalder det, at de hvide sten er grønne, siger Michael Troensegaard Andersen.

Og når det gælder resten af værdikæden, glæder han sig over, at H+H nu har en størrelse, der gør, at virksomheden meget bedre kan gå i dialog med de store leverandører om at udvikle og bruge mere miljøvenlige produkter og løsninger end en lille lokal familieejet producent i det sydlige Polen eller Tyskland ville have mulighed for.

- Alt, hvad vi gør, skal kunne betale sig og skabe mere bundlinje for aktionærerne. Men det kan ske på mange måder. H+H er gennem mange år vokset gennem opkøb og besidder nu en række ressourcer, som små konkurrenter ikke har. I takt med at presset for at finde bæredygtige løsninger vokser, vil det give bedre mening for vores mindste konkurrenter at blive en del af vores brand, hvilket igen vil skabe værdi for vores aktionærer. Og jeg forventer, at den gryende forståelse for klimaudfordringerne også med vores hjælp vil lejre sig hos slutbrugerne, hvilket vil have stor betydning på den lange bane, siger Michael Troensegaard Andersen.

___________________________

*Scope 1, 2 og 3 er fastsat i den internationale standard Greenhouse Gas (GHG) Protokollen, som hjælper virksomheder med, hvordan de kan udarbejde klimaregnskaber for at dokumentere deres CO2-aftryk. Det følger af GHG-Protokollen, at klimaregnskabet skal omfatte udledninger i tre forskellige faser/områder, kaldet scopes. Scope 1 vedrører drivhusgasser, som den enkelte virksomhed selv udleder fra virksomhedens egne lokaliteter og maskinel (f.eks. gennem afbrænding af benzin, diesel eller naturgas). Emissioner forbundet med produktion af den energi, virksomheden køber (f.eks. el og fjernvarme) ligger i scope 2, mens emissioner forbundet med den værdikæde, som virksomheden indgår i (f.eks. i kraft af virksomhedens indkøb) ligger i scope 3.

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.