Rigtig mange teknologiske kvantespring begynder som science fiction langt fra dagligdagen. Og på vejen fra abstrakt idé til virkelighedsnær teknologi, er der mange, der skrider i svinget. Tænk f.eks. på Google Glass eller Sonys minidisk, der aldrig rigtigt blev til noget på trods af, at det var gode idéer. Andre teknologier bider sig fast og ændrer verden. Men ofte går der lang tid, før de teknologier, der ender med at blive teknologiske kvantespring, kommer fra idéstadiet til et potentiale, der er til at se og forstå.
Sådan er det også med kunstig intelligens – eller AI. For vi har talt om teknologiens potentiale i mange år og set flere eksempler på brugen af den. Der var f.eks. supercomputeren Watson for Oncology, der ved hjælp af bl.a. AI skulle være i stand til i løbet af få sekunder at skræddersy de bedst mulige behandlingsforslag til hver enkelt kræftpatient. Eller IBMs computer Deep Blue, der var udviklet specielt med det formål at slå Garry Kasparov, der af mange anses som den bedste skakspiller nogensinde. Men det var først med ChatGPT, at kunstig intelligens i slutningen af 2022 kom ind i stuerne hos folk, fordi man pludselig kunne se en praktisk og meget jordnær brug af AI.
- Dermed blev AI også en drivkraft på aktiemarkedet, hvor vi sidste år så en håndfuld – især amerikanske – aktier stige på baggrund af forventningen til det store potentiale, som teknologen har, fortæller Simon Kristiansen, seniorstrateg i Nordea, hvor han bl.a. er med til at lægge Nordeas investeringsstrategi.
Simon Kristiansen
Seniorstrateg i Nordea
Revolutionen sker langsomt
Udviklingen sidste år siger noget om kunstig intelligens’ enorme potentiale for at være et nyt teknologisk kvantespring i vores generation, og for investorerne er den gode nyhed, at selv om AI-aktierne allerede er steget meget, så er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at investeringsmulighederne er udtømt.
- De bedste investeringsmuligheder i AI ligger foran os. Men fra andre teknologi-revolutioner ved vi, at revolutionen ikke udspiller sig inden for uger eller måneder. Og derfor skal man som investor have et langsigtet perspektiv, siger Simon Kristiansen og giver Amazon som eksempel.
I december 1999 kårede Time Magazine grundlæggeren af Amazon, Jeff Bezos, til årets person. Begrundelsen var, at e-handel ville komme til at ændre måden, verden handler på, og på den baggrund steg Amazon-aktien til et rekordhøjt niveau på 5 dollars pr. aktie. Et år senere var kursen faldet til under en dollar. Der gik næsten ti år, før aktien i oktober 2009 igen handlede over fem dollars pr. aktie. Til gengæld er aktiekursen i løbet af de 14 år, der er gået, steget 26 pct. årligt, når der tages højde for aktiesplit. Time Magazines forudsigelse viste sig altså i sidste ende at holde stik: Amazon bragte faktisk verdens butikker online og ændrede måden, vi handler på.
- Moralen i historien er, at selvom Amazons potentiale med en vis sikkerhed var kendt i december 1999, gik der lang tid, før forudsigelserne gik i opfyldelse. Og selv hvis man rammer rigtigt med timingen af AI, kan det være ekstremt svært at vælge vinderne på kort sigt, forklarer Simon Kristiansen.
Figur 1: Hvis man selv ønsker at investere i AI, kan grafen her være et skattekort til at overveje den gode strategi. Men det er uvist, hvilke aktier der ender i hvilken kategori. Derfor kan det også være en idé at investere i en fond med AI som tema, hvor andre holder øje med udviklingen for dig. Kilde: Nordea (kun til illustrationsformål).
___________________________________________
AI-skattekortets rute
Når man som investor skal afkode AI-skattekortet bedst muligt for at prøve at finde guldet til sidst, kan man f.eks. kigge på virksomhedernes overordnede karakteristika. I den forbindelse har Nordea kortlagt forskellige typer af virksomheder, som på hver sin måde formentligt vil blive påvirket af AI. F.eks. vil der være virksomheder, som vender tingene på hovedet i deres respektive brancher ved at bruge AI til at lave om på, hvordan man plejer at gøre. Eller andre, som udvikler nye produkter ved hjælp af tidligere generationer af teknologien.
- AI er så ny en teknologi, at vi endnu ikke ved, hvilke virksomheder der vil revolutionere en industri, hvilke der formår at omstille deres forretningsmodel til at omfavne den nye teknologi, eller hvilke der er for langsomme og ikke overlever. Formentlig er mange af morgendagens vindende virksomheder ikke etableret endnu og slet ikke på aktiemarkedet. Det betyder, at de bedste investeringsmuligheder formentligt ligger foran os, og derfor giver det mening at have en langsigtet og tålmodig tilgang til investering i AI, siger Simon Kristiansen.
Fonde med fokus på AI
Der er altså ingen grund til at frygte, at det er alt for sent at komme i gang med at investere i AI. Og investorer, der gerne vil udnytte AI-trenden, bør også huske, at de oftest allerede har en vis eksponering til AI bare ved at eje fonde med globale eller amerikanske aktier i kraft af tech-selskabernes temmelig høje markedsandel. Det kunne fx være Nordea Invest North American Stars KL 1, Nordea Invest North America Enhanced Kl 1 eller Nordea Invest Global Enhanced Kl 1. Og som med alle fonde, får du som investor fordelen ved en større spredning, siger Simon Kristiansen.
AI – kvantespring og investeringsmuligheder
Hvis du vil læse mere om AI som investeringsmulighed og blive klogere på de forskellige virksomhedstyper, kan du dykke ned i rapporten Kunstig intelligens – et kig på det næste teknologiske kvantespring.
Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
