Dansk selskab vil revolutionere Nordeuropas fjernvarme

70-75 grader varmt vand hentet op fra to kilometers dybde kan blive afgørende i kampen for at frigøre Nordeuropas fjernvarme fra fossile brændsler som kul, gas og olie. Det danske selskab Innargi, ejet af AP Møller Holding, ATP og energiselskabet NRGi vil genoplive geotermi som energiform og udbrede den fra Danmark til Polen og øst- og centraleuropæiske byer.

Det sker med en ny forretningsmodel, hvor Innargi leverer færdige værker og påtager sig undergrundsrisikoen og finansieringen. På den måde risikerer fjernvarmeselskaberne ikke som tidligere at belaste forbrugerne med millionregninger for fejlslagne projekter. Tilgangen begejstrer eksperter.

- Det kan få rigtig reel betydning, for fjernvarmen får en nøglerolle i Europas grønne omstilling. Geotermi kan blive en isbryder i den proces, der går ud på at omstille og udvide især Østeuropas nedslidte fjernvarmenet, siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning og vedvarende energisystemer ved Aalborg Universitet.

Han forklarer, at Europas grønne omstilling af varmeforsyningen står på to ben: individuelle varmepumper og fjernvarme. Varmepumperne kræver dog mange steder et større elnet og giver ikke mening i tætte byer. Og i modsætning til, hvad mange tror, er der også behov for varme i Sydeuropa, hvor fjernvarme kan spille en ret stor rolle.

Det polske potentiale

Innargi vil bruge geotermiske værker i bl.a. Aarhus, Holbæk og København som springbræt for en eksport til bl.a. Polen og Nordtyskland, der ligesom dele af Danmark rummer reservoirer med dybtliggende, varmt vand. Det forklarer kommunikationsdirektør Asbjørn Haugstrup, der også sidder i Innargis øverste ledelse.

- Potentialet er meget stort i Polen, hvor undergrunden ligner den danske. Det samme gælder i byer som Berlin og Hamborg, hvor fjernvarmenettet skal omstilles fra kul til vedvarende energi.

Asbjørn Haugstrup henviser til en rapport fra konsulentfirmaet McKinsey, der har undersøgt, hvordan Polen kan blive CO2-neutralt i 2050. McKinsey vurderer, at geotermi har potentialet til at dække en tredjedel af den polske fjernvarme i 2045, hvis landet omstiller fjernvarmen fra fossile brændsler til vedvarende energi.

Også Brian Vad Mathiesen ser store muligheder i Polen. Han har været med til at analysere fjernvarmen i alle europæiske lande og skønner, at potentialet for fjernvarme i Polen er på 35-40 procent. I dag dækker fjernvarmen 25 procent.

- Man har forsømt at regulere systemet, der nogle steder er i dårlig stand. Her kan geotermi sætte spot på fjernvarmen og få gang i at opbygge og renovere nettet samt erstatte de fossile brændsler. Jeg ser Innargis rammekontrakter som et værktøj, man kan bruge i Europa. Det er forhåbentlig kun den spæde start på noget stort, og det kan ændre opfattelsen af fjernvarme, som mange steder er kulsort, siger Brian Vad Mathiesen.

Den 1. februar indgik Innargi en aftale med det franske megaselskab Veolia om at udforske mulighederne for at bygge et 100 MW geotermi-anlæg i Polens femtestørste by, Poznan. Veolia driver fjernvarmenettet i Poznan og andre byer, herunder Warszawa, og i det næste år skal parterne udvikle projektet.

- Vi skal sammen med kommunen finde de rigtige steder og gennemføre yderligere studier af undergrunden. Vi skal også grundigt analysere, hvordan vi bedst udnytter den geotermiske varme i Veolias net, siger Asbjørn Haugstrup.

Ny forretningsmodel fjerner risikoen for kunderne

Innargi har udviklet en forretningsmodel, hvor Innargi bærer risikoen og finansierer anlæggene, så fjernvarmeselskaberne kun betaler for kapaciteten, når anlæggene står færdige. Det svarer til leasing og har været afgørende, forklarer Asbjørn Haugstrup.

- Der har været to barrierer for, at fjernvarmeselskaber gik ind i geotermi: Omkostninger og risiko. Vores forretningsmodel løser de udfordringer. Vi finansierer anlæggene og tager undergrundsrisikoen fra projektets etablering og i de efterfølgende 30 leveår. Vi har siden 2017 også arbejdet med at nedbringe omkostningerne. Vi har industrialiseret processerne, og vi bygger grundlæggende de samme anlæg alle vegne. Det nedbringer omkostningerne til både anlæg og vedligehold, siger Asbjørn Haugstrup.

Han forklarer, at Innargi er bygget på undergrundskompetencerne fra Maersk Oil i AP Møller-koncernen. Det selskab blev i 2017 solgt til franske Total. Men Innargi råder ifølge Haugstrup stadig over undergrunds- og borekompetencer.

- Vi har folk, der har håndteret svære reservoirer, boret vanskelige boringer og ved, hvordan man arbejder med forskellige former for vandkemi. Når man borer i Nordsøen, er man glad, hvis der kommer olie op, men der kommer helt sikkert også en masse vand op, som skal ned i undergrunden igen. Så den motor, der er i et geotermianlæg, har vores folk helt styr på.

Asbjørn Haugstrup forklarer, at risikoen ved geotermi måske har været opfattet lidt for firkantet. Tre forhold er meget afgørende for, hvor godt et reservoir er: Hvor varmt er vandet? Hvor let flyder vandet? Og hvordan er vandets kemi?

- Måske er vandet koldere end forventet, så vi må bruge mere el til varmepumper. Eller måske flyder vandet, så vi må bore på en måde, der giver større kontakt med reservoiret. Vandet kan også kan også have en kemisk sammensætning, der gør at vi må bruge dyrere materialer. Det påvirker økonomien, men vi forventer sjældent at måtte opgive helt. For vi har kigget på alle tilgængelige data først, siger Asbjørn Haugstrup.

Dansk Fjernvarme ser store muligheder

Innargi har også fået efterforskningstilladelser til områder på Sjælland, og selskabet har indgået rammeaftaler med hovedstadsområdets forsyningsselskaber HOFOR, VEKS og CTR. Desuden har Innargi lavet rammeaftaler med fjernvarmeselskaber i Skanderborg og Holbæk.

Hos brancheorganisationen Dansk Fjernvarme forventer man sig nu meget af geotermi, forklarer fagkonsulent Maria Dahl Hedegaard.

- Samarbejdet mellem Innargi og Kredsløb kan få kæmpe betydning for fjernvarmen i Danmark. Hvis vi udnytter potentialet, kan geotermi udgøre op til 30 procent af al fjernvarme i Danmark, siger Maria Dahl Hedegaard, der har speciale i energiteknologi, biomasse og geotermi.

Hun kalder Holbæk for en spændende case.

- Holbæk er landets største gaskommune, og den kigger på geotermi som den største forsyningskilde. Dermed kan det dække op til 60 procent af Holbæks fjernvarme, siger Maria Dahl Hedegaard.

Hun forklarer, at geotermi i mange år var dømt ude på grund af nogle uheldige boringer. Et fejlslagent projekt i Viborg kostede 165 millioner kroner, og to ud af tre af landets geotermiske anlæg ligger i dag stille. Det gælder et anlæg i Sønderborg og et på Margretheholmen på Amager. Et tredje værk i Thisted, der blev bygget i 1980’erne, producerer stadig varme.

Men i dag ser Dansk Fjernvarme anderledes optimistisk på geotermi. Det skyldes både et nyt lovgrundlag, hvor fjernvarmeselskaberne godt må indgå langsigtede kontrakter, hvis leverandøren finansierer anlægget, og så Innargis forretningsmodel.

- Jeg er superoptimist. Når rammevilkår er i orden og finansiering på plads, så har vi reservoirer i undergrunden og dermed mulighed for geotermi i store dele af Danmark, siger Maria Dahl Hedegaard og remser områder op: København, Køge, Holbæk, det nordlige Fyn, Aarhus og Aalborg.

Hun peger også på, at geotermi kan løse flere problemer.

- I Holland opvarmer man drivhuse med geotermi, og det kigger vi også på i Danmark. Det bliver et af flere ben for fjernvarmen. Sidste års krise lærte os, at vi skal have en bred produktionsportefølje, så vi kan vælge energikilder fra og til, afhængig af priserne. Det eneste ærgerlige er, at ikke alle kan få varme med geotermi, siger Maria Dahl Hedegaard og oplyser, at 1,8 millioner danske husstande har fjernvarme, afslutter Maria Dahl Hedegaard.

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.