Dansk græs erstatter klimabelastende sojafoder

Græsset er grønnere omkring Varde. I al fald i klimamæssig forstand.

En række vestjyske græsmarker med kløver og lucerne skal nemlig erstatte det protein, som mange danske økolandmænd hidtil har fået leveret i form af økologiske sojabønner fra Kina. Allerede i år vil den nye virksomhed Biorefine levere 5.000 tons økologisk proteinfoder, udvundet af græs, som kyllinger og svin kan spise. Og på sigt kan mennesker også spise proteinet, hvis myndighederne altså godkender det.

- Der er store klima- og miljøgevinster, for vi behøver ikke at gøde med kvælstof, og græsset binder store mængder kulstof i jorden. Vi forarbejder proteinet, så det erstatter den økologiske soja. I 2023 regner vi også med at kunne producere de første få hundrede kilo protein til menneskeføde, siger Biorefines CEO, Vagn Hundebøll.

Bag virksomheden står grovvareselskaberne DLG og Danish Agro samt virksomheden DLF, der forædler frø. De har opkøbt et tidligere tørreanlæg i Nybro, nord for Varde i Vestjylland og indrettet det med nyt produktionsudstyr. Det forarbejder græsset, så andre dyr end firemavede køer kan få glæde af proteinet i det.

I 2021 indkørte Biorefine anlægget og aftog græs fra cirka 1.000 hektar marker tæt på anlægget. Men i år forventer virksomheden at forarbejde græs fra 2.500 hektar eller cirka 3.500 fodboldbaner. Op mod hundrede landmænd leverer til anlægget, der i 2022 skal producere 5.000 tons foder. Heraf er halvdelen rent protein.

- Vores første mål er at gøre Danmark selvforsynende med grønt protein og erstatte de 90.000 tons økologisk soja og lignende proteinprodukter, som vi importerer. Det vil kræve flere anlæg, men vi oplever også stor interesse fra landmænd, der vil producere græsprotein, siger Vagn Hundebøll.

De 90.000 tons økologisk soja udgør dog kun en lille del af dansk landbrugs samlede import af soja på 1,7-1,8 millioner tons. Men den økologiske soja er i dag svær at skaffe, og den koster ifølge Hundebøll det dobbelte af konventionelt dyrket soja. Dermed kan danskproduceret græsprotein konkurrere med den importerede, økologiske soja.

Hundebøll peger også på, at det gavner miljøet at dyrke græs frem for etårige afgrøder som majs eller hvede. Græsmarker behøver kun at blive pløjet og gensået hvert tredje eller fjerde år. Og græs er særlig godt til at trække næring op af jorden, mens lucerne og kløver, som indgår i blandingerne, binder kvælstof fra luften. Dermed slipper landmændene for at bruge kunstgødning. Desuden binder græsset og planternes rødder CO2 og kvælstof i jorden i modsætning til hvede eller majs, som pløjes op hvert år.

- Det betyder, at landmænd med jorde, der er særlig udsatte for at udlede kvælstof, kan dyrke græs, f.eks. ved Hjarbæk Fjord og ved Limfjorden. Det gælder også ved sårbare områder omkring vandboringer. Der slipper landmændene for at lade jorden ligge brak og springe i pil (d.v.s. at piletræer begynder at vokse der, red.), siger Vagn Hundebøll, der ser græsprotein som et tilbud både til landmænd med gode jorde og som miljøprojekter i særlige områder.

Den svære kunst at styre produktion og høst

Partneren DLF har som frøforædlingsfirma udviklet fire blandinger af frø fra græs, lucerne og kløver til landmændene. Det mest udfordrende er at koordinere såningen og høsten med anlæggets produktion. Det skal Biorefine styre nøje, så markernes indhold af protein topper forskellige steder hen over den seks måneder lange høstsæson.

- Vi har forskellige projekter i gang, hvor vi tester, fra hvilke græsarter vi kan udvinde mest protein, både før og efter behandlingen, siger Stig Oddershede, der kalder proteingræs for et nyt forretningsområde.  

DLF forsker intensivt i forædling af græsfrø, og virksomheden sidder på en tredjedel af det globale marked for kløver- og græsfrø.

Græsfibre kan indgå i tøj og byggematerialer

Tilbage i Nybro, lidt nord for Varde, er teknikere ved at udbygge Biorefines anlæg for over 10 millioner kroner. Anlægget består groft sagt af en slags juicer, centrifuger og kedler til opvarmning.

- Vi findeler græsset i en kæmpe juicer, som skiller saften fra den ufordøjelige fiberdel. Dernæst centrifugerer vi og opvarmer saften, så vi skiller proteinet ud. Vi er i gang med at optimere på temperaturen, så vi får mest muligt protein ud af saften, siger Vagn Hundebøll og tilføjer, at Biorefine har søgt om patent på den første del af processen. 

Fiberdelen eller pulpen, som den kaldes, forventer Biorefine også at udnytte. Ved siden af de 5.000 tons protein giver 2022-produktionen 20.000 tons pulp, som er oplagt at sende videre til biogas-anlæg. Men Biorefine håber også, at fibrene kan bruges til isolering, tøj eller æggebakker.

- Vi arbejder med forskellige firmaer inden for emballage, byggematerialer og tøj, som er interesseret i at nedbringe udledningen af CO2, siger Vagn Hundebøll.

Græsprotein kan komme på menuen

Biorefine håber også, at proteinet kan indgå i menneskeføde og dermed reducere forbruget af kød. Det kræver dog to ting.

For det første skal myndighederne godkende proteinet til fødevarer. For lucerne, der er en bælgplante med violette blomster, er det ikke noget større problem. Den dyrkes i stor stil i lande som Frankrig og Holland.

- Vi er ret tæt på at sende en ansøgning til myndighederne om lucerne, der ikke indeholder allergener. Men det gør græs og kløver, og selv om risikoen lille, er vi nødt til først at få afklaret, om allergenerne følger med, når vi trækker proteinet ud af græsset, siger Vagn Hundebøll.  

For det andet skal Biorefine udvikle en metode, som adskiller det hvide protein fra det grønne protein. Det er Biorefine i gang med sammen med forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

- Uden den proces ville det svare til at spise meget koncentreret spinat til aftensmad. De store producenter vil have hvidt protein uden smag, de kan blande i fødevarer. De vil forstrække leverpostej, plante- og kødfars med proteinet, så det smager lige som før, siger Vagn Hundebøll.

Han mener, at Biorefine tidligst i 2025 kan levere græsprotein til fødevarer. Alligevel håber han, at danske forbrugere får en synlig effekt af proteinfoderet allerede i år. For danske producenter af økologiske æg har ifølge Hundebøll fået øjnene op for en god sidegevinst ved græsproteinet.

- Den grønne farve gør, at æggenes blommer bliver mere gul. Det har man tidligere klaret med farvestoffer, men de er udfaset i økologiske bedrifter.

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.