FNs rapport ”The Sustainable Developments Goals Report 2020” gennemgår de foreløbige konsekvenser af corona-pandemiens udbrud. ”Før COVID-19-udbruddet havde fremgangen været ujævnt fordelt, og der var behov for mere fokuseret opmærksomhed i de fleste områder. Pandemien forstyrrede pludselig implementeringen af mange af SDG'erne og i nogle tilfælde blev fremgangen slået årtier tilbage,” står der i FNs rapport.
Men selvom FN-rapporten er deprimerende læsning, så understreger professor Katherine Richardson på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet, at det er farligt at give op. Hun er en af de 15 forskere, som FN har udvalgt til at holde øje med, om verdensmålene bliver overholdt.
”Verdensmålene kan ikke fravælges eller sættes i bero, bare fordi verden i øjeblikket er ramt af en krise, for arbejdet med at nå målene er livsnødvendige for kloden og dens beboere. Hvis vi siger, at verdensmålene er uopnåelige, betyder det, at vores samfunds dage er talte,” siger professor Katherine Richardson i en artikel på videnskab.dk og fortsætter: ”Jeg er optimistisk. Corona-krisen kan hjælpe os til hurtigere at lave den nødvendige transformation hen mod en mere bæredygtig udvikling.”
"Vi skal ikke tilbage til den samme verden, men en bedre verden. En mere bæredygtig verden"
Set fra en investeringsmæssig vinkel, så er René Møller Pedersen, ansvarlig for Nordea Invest European Stars, også optimistisk.
- Fra et børsnoteret virksomhedsperspektiv kan vi kun se, at SDG’erne generelt bliver prioriteret i forbindelse med pandemien for at udvise samfundsansvarlig virksomhedsdrift. SDG’erne er fortsat ofte en del af ledelsernes langsigtede strategiske målsætninger, siger han.

René Møller Petersen
Porteføljeforvalter, Nordea Invest European Stars
Den danske regering ser også positivt på opnåelsen af verdensmålene og har netop sat gang i en ny handlingsplan, som bliver offentliggjort inden udgangen af 2020. ”Danmark og verden er i gang med at arbejde sig ud af corona-krisen. Der er en enorm udfordring, men heri ligger også et potentiale, som vi skal turde række ud efter. Vi skal ikke tilbage til den samme verden, men en bedre verden. En mere bæredygtig verden. Derfor ser jeg meget frem til at starte arbejdet med en ny national handleplan for, hvordan Danmark vil arbejde med FN’s verdensmål. Et arbejde, som starter nu,” sagde finansminister Nicolai Wammen i en pressemeddelelse i begyndelsen af september.

Hvad FN-rapporten fortæller …
Ifølge FN-rapporten The Sustainable Developments Goals Report 2020, så har Corona-krisen påvirket ethvert samfund og land i verden. Men konsekvenserne er ikke ligeligt fordelt. Den har i stedet fremhævet og forværret ulighederne i verden med de mindre udviklede lande, som i forvejen er de mest sårbare økonomier, som de største tabere.
For første gang siden 1998, har vi oplevet en stigning i den globale fattigdom, hvilket især skyldes, at halvdelen af den globale arbejdsstyrke er afhængig af et job i den uformelle økonomi, hvor jobsikkerheden er meget usikker. I den første måned af krisen faldt indkomsten blandt arbejdere i den uformelle økonomi med 60%. Der er en forventning om, at omkring 71 millioner mennesker ekstra vil leve i fattigdom på grund af corona-pandemien.
Uformel økonomi
Uformel økonomi bruges i ulandssammenhænge som samlebetegnelse for økonomiske aktiviteter, som ikke er lovregulerede og ofte heller ikke registreret i officiel statistik. Mange ulande har en stor og hastigt voksende uformel økonomi, idet befolkningerne vokser hurtigere end beskæftigelsen i de organiserede sektorer. Den største del af ulandenes uformelle økonomi findes i landbruget, især i form af små familiebrug, som ikke producerer et overskud til markedet (subsistensbrug). Andre former for uformel økonomi er små virksomheder eller selverhvervende, fx gadehandlere, som producerer, reparerer eller leverer service direkte til forbrugerne.
Kilde: Den Store Danske (redigeret version)
Kvinder og børn bliver hårdest ramt
FN-rapporten beskriver også, hvordan især kvinder og børn er blevet hårdt ramt af krisen. 90% af eleverne på verdens skoler blev hjemsendt under lockdown i foråret. Det betød, at millioner af børn ikke fik den undervisning, de skulle have. Det betød også, at mange børn glip af den for nogle meget vigtige skolemad og i mange tilfælde blev børn tvunget til at være hjemme hos en belastet familie.
”For millioner af børn overalt i verden er skolen ikke kun et sted at lære. Det er også et sikkert sted, væk fra vold og hvor de kan modtage et gratis måltid og sundhedstjenester som vaccinationer, ormekure og jerntilskud. Omkring 379 millioner børn gik glip af skolemåltider under nedlukningen. Uden dem er mange børn sultne, hvilket truer deres immunforsvar og evne til at nedkæmpe sygdomme,” siger rapporten.
I rapporten står der også, at vold mod børn, børnearbejde, børneægteskaber og tidlig graviditet er steget i den periode, hvor børnene ikke kunne komme i skole.
En af de mere åbenlyse konsekvenser af pandemien har været den voldsomme belastning på sundhedssystemerne i hele verden. Det har betydet, at mange gravide har fået forstyrret deres rutinemæssige sundhedstjek og adgang til nærende mad og være medvirkende til en stigning i dødsfaldene blandt børn under 5 år. Netop børnedødeligheden havde været faldende før corona-pandemien ramte os. Da krisen var på sit højeste, lukkede omkring 70 lande ned for børnevaccinationer.
Kvinder har også været hårdt ramt af corona-krisen. Verdensmål nummer 5 (Ligestilling mellem kønnene) er langt fra sit mål. Pandemien har blandt andet betydet øget risiko for vold mod kvinder og piger, da de mange nedlukninger har betydet, at kvinder og børn har opholdt sig mere i hjemmet og dermed har været yderligere udsat for vold i hjemmet.
”Selv før pandemien var fysisk og seksuel vold mod kvinder udpræget. Ifølge undersøgelser foretaget mellem 2005 og 2017 i 106 lande, har 18% af de kvinder og piger mellem 15 og 49 år, som har været i et parforhold, været udsat for vold fra en nuværende eller tidligere partner i de foregående 12 måneder for undersøgelsen,” står der er i FN-rapporten.