Af:
Thomas Bjerg

Børskometen Nvidia sidder øverst på AI-tronen

Amerikanske Nvidia vokser vildt og har nærmest fået monopol på de mest avancerede mikrochips og platforme til AI. Succesen bygger på årtiers udvikling af chips til grafikkort, som andre har svært ved at kopiere. Efterspørgslen vil stige, mener chipekspert, men forsyningsproblemer og handelsrestriktioner kan dæmpe Nvidias vækst.

Nvidia_hero

Amerikanske Nvidia har leveret endnu et imponerende kvartalsresultat og cementeret sin plads som verdens førende leverandør af chips og hardware til kunstig intelligens (AI).

Nvidia overraskede igen analytikere og omsatte for langt mere, 14 milliarder kroner, end forventet på bare ét kvartal. Omsætningen i tredje kvartal løb op i 124 milliarder kroner – mere end dobbelt så meget som i samme kvartal året før. Og der står skrevet kunstig intelligens med store bogstaver hen over tallene.

Virksomheden blev 13. juni, godt et halvt år efter at selskabet OpenAI lancerede chatbotten ChatGPT, det femte medlem af en særlig amerikansk klub for virksomheder med en markedsværdi over 1.000 milliarder dollars. Klubben rummer også Apple, Microsoft, Amazon og Alphabet (Google).

På en enkelt dag, den 25. maj, steg værdien af Nvidia ifølge Wall Street Journal med 184 milliarder dollars – eller mere end værdien af virksomheder som Texas Instruments, Intel og Qualcomm.

Nvidia’s CEO Jen-Hsun Huang er i dag kendt som AI’s godfather. På en online telefonkonference den 22. november lagde han i forbindelse med virksomhedens 3. kvartalsresultat op til, at væksten fortsætter ind i 2024. For da når Nvidia’s nye AI-superchip Grace og den tilhørende platform Grace Hopper GH200 for alvor ud på markedet.

- Grace og Grace Hopper er i fuld produktion nu og er på vej til at blive en ny multimilliard dollars produktlinje, sagde Jen-Hsun Huang.

På onlinekonferencen tegnede Jen-Hsun Huang også perspektiverne for en anden bølge af AI. Her vil alle større lande, regioner og virksomheder have egne AI-skyer i stedet for at eksportere data og viden til andres datacentre og få udført AI der.

- Vi er i begyndelsen af en industriel overgang over hele linjen i form af AI. Det vil påvirke alle virksomheder, alle industrier og alle lande, sagde Jen-Hsun Huang. Han oplyste, at en række lande som Indien, Sverige, Japan og Frankrig er i gang med at bygge egne AI-skyer.

CEO’en mener, at AI har skabt behovet for en helt ny type datacenter, en AI-fabrik. Den får ifølge Jen-Hsun Huang kun ét formål: AI, og én bruger, mens de nuværende datacentre ofte har mange brugere, der lejer sig ind.

Det er ikke kun lande og regionale cloud service-udbydere, der vil bygge AI-fabrikker. Også selskaber i verdens største industrier vil have deres egne AI-fabrikker i form af industriel AI, ligesom en række software-selskaber som Adobe, SAP, Dropbox og ServiceNow nu bygger egne AI-baserede co-pilots og assistenter ind i deres platforme.

huang-nvidia
CEO’en Jen-Hsun Huang eller ’Jensen’ Huang optræder gerne i sort læderjakke på konferencer og pressemøder. Han var med til at stifte Nvidia i 1993 i Californien, hvor selskabet hører hjemme. Foto: Nvidia.com

"Svært at kopiere en chip med 80 milliarder transistorer"

Hvad har så gjort Nvidia til verdens ledende leverandør af AI-hardware? Og vil selskabet bevare positionen?

Det spurgte vi mikrochip-eksperten Jörg Hübner, der er direktør for DTU Nanolab, Danmarks nationale center for mikro- og nanofabrikation på Danmarks Tekniske Universitet.

Hübner forklarer, at Nvidia’s førerposition hviler på årtiers specialisering og optimering af GPU’er til avanceret computergrafik til bl.a. gaming computere og spillekonsoller. GPU’erne bruges i grafikkort, hvor de håndterer store mængder af data meget hurtigt.

- Som når man i et computerspil tegner billeder og regner ud, hvordan millioner of pixel på skærmen ser ud 10-40 millisekunder senere. Nvidia har optimeret GPU’er til hurtige grafikkort i næsten 30 år, og de har vist sig supergode til kunstig intelligens. Her gælder det om at have hukommelsen tæt på regneenheden på samme chip, så du får en rigtig stor båndbredde. Data skal hurtigt ind, regnes på og hurtigt ud igen, siger Jörg Hübner.

Han forklarer, at Nvidia er gode til at gribe bolde i form af nye anvendelser af deres chips, som de også optimerer meget effektivt. Arkitekturen i chipsene har de udviklet i årtier, og det gør dem ekstremt svære at efterligne.

- Hvis nogen har lavet noget af den kompleksitet og optimeret det i 30 år, er det meget svært at kopiere, og Nvidia har holdt noget af deres know-how hemmeligt undervejs. Du kan ikke undersøge chippen og finde ud af, hvordan præcis den er sammensat, for de har pakket 80 milliarder transistorer ind på den. Det er svært at overskue.

nvidia-hgx-h200
Den voldsomme efterspørgsel har fået priserne på Nvidia’s AI-platforme til at stige voldsomt. H100-GPU’en, der bruges til AI i mange datacentre, koster i dag ca. 275.000 kr. pr. stk, og der indgår 8 i Nvidia’s computing-platform, HGX H100. Foto: Nvidia
nvidia-gh200-grace-hopper
Nvidia’s nye superchip H200 har større hukommelse og dobbelt så høj hastighed som forgængeren H100, der bruges i AI-datacentre. Her sidder den i en Grace Hopper GH200-platform. Foto: Nvidia

Gamere var med til at betale for udviklingen af AI

Også elektroingeniør Jørgen Kragh Jakobsen, der har designet chips i 25 år for bl.a. Soundbox og Oticon, kalder Nvidias position unik. Han mener, at det historiske udgangspunkt med at producere grafikkort som GeForce til gamere har hjulpet Nvidia frem.

- De sad på et voksende marked, der var guld værd, for gamere betaler, hvad det koster, for et godt grafikkort. Nvidia har været ekstremt gode til at presse meget computerkraft ind på lidt plads. Og deres GPU’er fungerer så godt til AI, at det har givet dem en voldsom dominans, siger Jørgen Kragh Jakobsen, der i dag er selvstændig chipdesigner med firmaet IC Works.

Han nævner, at amerikanske AMD også findes på markedet for AI-chips og peger på en trend, hvor store techgiganter som Tesla, Apple, Google, Meta og Microsoft selv vil designe og få produceret deres chips frem for at købe dem hos Nvidia og andre.

Amerikanske krav om eksportlicenser til Kina

En mere håndfast bremse på Nvidia’s vækst er kort sigt de restriktioner, som den amerikanske regering netop har indført på eksporten til bl.a. Kina, Vietnam og enkelte lande i Mellemøsten. Regeringen har krævet, at Nvidia fra 4. kvartal 2023 skal søge om eksportlicenser for de mest højtydende AI-produkter til datacentre.

På konferencen forklarede Nvidia’s finansdirektør, Colette Kress, at Kina udgør 20-25 procent af Nvidia’s omsætning på datacenter produkter. Det svarer til 20-25 milliarder kroner i tredje kvartal alene. Hun sagde, at salget til Kina vil falde væsentligt, men det vil blive opvejet af vækst på andre områder. Hun forklarede også, at Nvidia forsøger at udvikle nye datacenter-produkter, der overholder regeringens politikker og ikke kræver licenser.

Kursen på Nvidia-aktien faldt i øvrigt bemærkelsesværdigt med to procent den 22. november, dagen efter de flotte regnskabstal. De omfattede også en fremgang på indtjeningen med hele 1.259 procent til 63 milliarder i 3. kvartal – dog på en billig baggrund, for 2022 var et smertensår for Nvidia.

Om kursfaldet skyldtes den forventede nedgang i salget til Kina er uvist. Men kursfaldet fik det amerikanske erhvervsmagasin Fortune til at citere en topanalytiker for, at AI-hypen har løsrevet Nvidia-aktien fra virkeligheden.

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.