En meget bred spredning af risikoen og samtidig et fokus på, at virksomheder og obligationsudstedere opfører sig ordentligt. Det kendetegner de fire nye Bæredygtig Basis-fonde, som kombinerer to vigtige ønsker for private investorer. Nemlig en balanceret risiko og samtidig en vilje til at investere ansvarligt.
Fondene bygger videre på den forudsigelige og balancerede risiko i de anerkendte Nordea Invest Basis-fonde, men de lægger et bæredygtigt fokus oveni. Det forklarer porteføljeforvalterne Claus Carøe og Rie Brarup Damgaard.
- Fondene rummer en lang række værdipapirer, fordelt på regioner, sektorer og markeder. Dermed får du en stor og nøje kalkuleret spredning af risikoen. Du behøver ikke justere dine investeringer i forhold til stigende inflation, udsving i kurser og valutaer eller politiske forhold. Det klarer vi. Og så får du det bæredygtige fokus oveni, siger Rie Brarup Damgaard.
Store krav til bæredygtighed udelukker flere selskaber
Fondenes fokus på bæredygtighed sikrer, at du som kunde investerer i virksomheder, der opfører sig ansvarligt. Det gælder både i forhold til klima og miljø, men også sociale forhold som f.eks. rettigheder for medarbejdere og antallet af kvinder i bestyrelsen tæller med.
- Fondenes fokus på bæredygtighed betyder, at der er flere investeringer, vi udelukker, siger Claus Carøe.
Selskaber med høj CO2-udledning, f.eks. inden for den kemiske industri, er typisk udelukket fra Bæredygtig Basis. Det gælder også de fleste olieselskaber og forsyningsselskaber.
- Selskaberne skal igennem skrappe vurderinger, og energiselskaber indgår kun, hvis de har en meget skarp profil på bæredygtighed samt konkrete såvel som ambitiøse planer for at opnå Parisaftalens målsætninger. Vi er meget opmærksomme på, at olie- og forsyningsselskaber ofte smykker sig med lånte fjer, siger Claus Carøe. Han nævner et par undtagelser - energiselskabet Ørsted, vindmølleproducenten Vestas og få udenlandske forsyningsselskaber, som er stærke på vand- og vindkraft.
Fondene trækker på et omfattende system til at vurdere selskabers bæredygtighed. Det sker hos et team af ESG-analytikere, hvor ESG på engelsk betegner, hvordan selskaber håndterer forhold omkring Environment (miljø), Social (sociale tiltag) og Governance (ledelse).
- Vi har egne ESG-scores, som teamet udarbejder ud fra datainput samt interne og eksterne analyser. For eksempel bruger vi eksterne vurderinger, om selskabers aktiviteter stemmer overens med FN’s verdensmål, lige som vi trækker på MSCI, verdens mest anerkendte udbyder inden for vurdering af bæredygtighed, siger Rie Brarup Damgaard.
Hun forklarer, at EU stiller skrappe krav til dokumentation, når Nordea udbyder et produkt, der fokuserer på bæredygtighed.
Du vælger selv den balancerede risiko
- Fondene rummer over 200 forskellige typer af aktiver, fordelt på bl.a. aktier, stats- og realkreditobligationer samt virksomhedsobligationer. Det giver dig en unik mulighed for at sprede risikoen.
- Du vælger mellem fire produkter, der balancerer risiko med muligt afkast. Hver fond indeholder både aktier og obligationer, og fordelingen afhænger af den risikoprofil, du vælger.
- Risikoen er lavest i Bæredygtig Basis 2, som har flest obligationer og færrest aktier. Bæredygtig Basis 5, der har flest aktier og færrest obligationer, har den højeste risiko.
Mere eller mindre bæredygtige obligationer
Også inden for obligationer kan analytikere vurdere, om de fremmer bæredygtighed. Her spiller både klima og politiske forhold ind.
- Vi har lavet et stort arbejde i Nordea for at vurdere og dokumentere, hvor bæredygtige vores obligationsinvesteringer er. De udgør en pæn andel, men få har undersøgt deres bæredygtighed, så vi kunne ikke rigtigt læne os op ad andre. Realkreditobligationer bruger man typisk herhjemme til at finansiere huslån, og derfor ser vi bl.a. på, hvor energirigtig boligmassen er, og størrelsen af energiforbruget, siger Claus Carøe.
I Danmark vil skiftet fra fossil naturgas til fjernvarme og varmepumper trække op, når det kommer til bæredygtighed. Den danske stat har også udstedt særlig grønne obligationer, lige som nogle udstedere har forpligtet sig til at bruge en del af provenuet til bæredygtige formål.
- Det er sværere at forholde sig til obligationers bæredygtighed. Det handler i højere grad om at vælge til og fra, og her forholder vi os kritisk til lande, der har en stor fossil energiproduktion. Det kan også skyldes en risikobetragtning, noget kan gå galt, siger Claus Carøe og nævner russiske og saudiarabiske statsobligationer.
- Saudi-Arabien er en stor olieproducent, og landet har et tvivlsomt forhold til menneskerettigheder. Derfor fravælger vi dem.
"Saudi-Arabien er en stor olieproducent, og landet har et tvivlsomt forhold til menneskerettigheder. Derfor fravælger vi dem"
Managere trækker på mere end 100 eksperters viden
I det daglige uddelegerer de to porteføljemanagere mange beslutninger til eksperter og ESG-analytikere. Samlet set trækker de på over 100 kolleger, der i teams vurderer værdipapirerne på en række parametre. Det gælder bl.a. aktiens pris i forhold til selskabets indre værdi, mulighed for afkast, risici og bæredygtighed. Men også politisk og økonomisk udvikling i regioner, lande og industrier spiller ind. De to managere styrer den overordnede fordeling af aktiverne.
- Vi beslutter, når der skal skrues op og ned for den fordeling mellem elementerne i de fire fonde, mens beslutninger inden for de enkelte elementer, såsom danske obligationer eller amerikanske aktier, bliver foretaget af eksperter inden for disse områder. Noget ændrer sig hurtigt, så vi må træffe taktiske beslutninger, for eksempel hvor eksponerede fondene skal være i forhold til kreditobligationer i forhold til mere sikre statsobligationer. Andre beslutninger er strategiske – skal vi satse på aktier i USA, Europa eller Fjernøsten? Eller skal vi med uro på markedet gå over i udbytteaktier? Jo mere usikre udsigterne er, desto mere strategiske bliver beslutningerne, siger Claus Carøe.
Defensive og risikobetonede selskaber inden for bæredygtighed
Også blandt selskaber inden for bæredygtighed kan man tale om defensive og risikobetonede aktier. Generelt er der størst risiko ved brancher, der udvikler sig hurtigt – som inden for solceller, vindmøller og batterier.
- Her opstår typisk store forventninger til selskabernes indtjening, og vi har set eventyrlige stigninger hos kinesiske selskaber, der leverer batterier og udstyr til elbiler. Men når de så ikke vokser så hurtigt, opstår store kursfald. Det samme har vi set hos Ørsted, siger Claus Carøe.
Defensive aktier inden for bæredygtighed er ofte mindre, ukendte selskaber.
- Det kan være industriselskaber, der forbedrer køleskabes energieffektivitet med 10 procent eller udvikler energirigtig beklædning til fly. Få kender dem, siger Claus Carøe, men det er selskaber som bidrager til grøn omstilling, og som er vigtige også at have i porteføljen for at have fornuftig spredning.
- Men vi skal også passe på med at få for meget af den slags. For så får vi ikke spredt risikoen nok. Der er mange faktorer at tage hensyn til.
