En række forhold afgør i løbet af kort tid, om den europæiske atomkraft blomstrer i en ny form, eller om den dør ud som hestevognene i 1920’erne. Det er konklusionen, efter at Nordea Invest Magasinet har interviewet en førende ekspert i atomkraft, en politiker i Europa-Parlamentet og en CEO i en dansk startup, der vil revolutionere atomkraften.
Først to umiddelbare trusler:
1) De fleste af Europas aldrende atomkraftværker køber deres brændsel hos verdens ledende producent af uranstave og -piller, russiske Rosatom. Virksomheden er ikke omfattet af sanktioner, men det kan ske hurtigt og kan få alvorlige konsekvenser for de europæiske værker.
2) Stigende krav fra myndigheder og problemer med at finde finansiering har gjort det meget besværligt at bygge nye, store reaktorer. Skræmmeeksemplet er Finlands nye atomkraftværk på øen Olkiluoto, der blev 12 år forsinket.
Et par muligheder tegner sig også:
1) EU vil med et nyt forslag grønstemple atomkraft som en bæredygtig teknologi i en overgangsperiode. Det kan booste finansieringen af nye værker og bane vejen for, at Frankrig genrejser sin atomindustri. Men Europa-Parlamentet, der i juli behandler forslaget, er dybt splittet.
2) Virksomheder i mange lande, herunder Kina, arbejder på nye, små reaktortyper, som kan produceres billigere og nemmere og dermed ændre atomindustrien. En af de førende er danske Seaborg Technologies, der i 2028 håber at levere sin første såkaldte smeltesaltsreaktor på en 100 meter lang pram.
CEO: Europas atomkraft er en døende gigant
Seaborgs direktør, Troels Schønfeldt ser mest skeptisk på fremtiden for den europæiske atomkraft i sin nuværende form.
- Industrien er en døende gigant. Den bliver omdannet, men i en helt anden takt, end den selv ønsker. Ingen kigger på store reaktorer længere. De er for dyre og for bulky til at passe ind i elnettet, siger Troels Schönfeldt, der sammenligner med hestevogne i 1920’erne.
- Producenterne måtte omstille sig, da markedet ville have biler. Men hvis du var god til hjul, gav det dig en fordel.
Troels Schönfeldt ser Vestens elendige forhold til Rusland som en umiddelbar trussel. Både for den europæiske atomindustri og for Seaborg Technologies. Den russiske virksomhed Rosatom er nemlig verdens ledende leverandør af atombrændsel og atomteknologi.
- Der findes andre, bl.a. amerikanske Westinghouse og kineserne. Men de politiske forhold kan også gøre Kina til en risikabel leverandør. Franskmændene, briterne og amerikanerne skal tage sig sammen og øge produktionen af brændsel.
Troels Schönfeldt forklarer, at krigen i Ukraine har sat Seaborgs udvikling to år tilbage.
- Vi havde regnet med at levere den første reaktor i 2026, men nu snakker vi formentlig 2028. Det hele afhænger af, om vi finder en anden leverandør, der ikke sætter os bagest i køen.
Troels Schönfeldt kalder den europæiske atomindustris forretningsmodel forældet.
- Det med først at vinde den offentlige opinion og så lade en præsident tage ansvaret for at bygge atomkraftværker holder ikke. Vi skal væk fra regeringsansvar og over til et industriansvar. Der skal selvfølgelig være regler, så ingen lider skade, siger han.
Direktøren i virksomheden, der holder til på Nørrebro i København, mener, at ulykker som i ukrainske Tjernobyl og japanske Fukushima er uundgåelige over tid. I stedet bør vi reducere konsekvenserne, og det kan ske med smeltesaltsreaktorer. Her er kølemidlet ikke vand som i konventionelle atomkraftværker, men derimod et smeltet fluorkrystal, som binder det radioaktive materiale. Det gør reaktoren simpel at regulere, og man kan bygge den på størrelse med en skibscontainer.
- Kommer russerne forbi og skyder en bunker buster granat ned i reaktoren, så opstår der ingen kæmpe sky, der spreder radioaktivt nedfald. Kølemidlet størkner til sten og spredes lige omkring reaktoren. Du kan sætte hegn op om det, siger Troels Schönfeldt.
Et næsten ubegrænset marked i Sydøstasien
Seaborg vil levere reaktorer på 100 meters pramme til lande som Indonesien, Malaysia, Vietnam og Bangladesh i Sydøstasien. Landene har dog ikke stærke nok myndigheder til at godkende atomkraftværker. I stedet vil Seaborg bruge en stærk søfartsnation som flagstat til at godkende prammene. Landene rummer en milliard mennesker på vej ud af fattigdom. Og begrænsede muligheder for at udnytte vind eller sol.
- Så de er dybt afhængige af kul og olie. Vi ser det som et nærmest ubegrænset marked, siger Troels Schönfeldt.
Han håber, at Seaborg, der i dag har cirka 115 medarbejdere, kan levere 200 pramme om året midt i 2030’erne. 200 nye reaktorer hvert år vil ifølge ham producere to til fem gange den energi, som alle verdens havmøller opført frem til i dag leverer.
- Det kan gøre os til verdens største virksomhed. Det lyder superambitiøst, men det er ikke umuligt, siger Troels Schönfeldt og skynder sig at pege på en række udviklingsrisici – teknologiske, regulatoriske og nu også forsyningsmæssige.
"Vi skal væk fra regeringsansvar og over til et industriansvar. Der skal selvfølgelig være regler, så ingen lider skade"
Forsker: Fremtiden bliver både store og små reaktorer
En af Danmarks fremmeste eksperter ser lysere på fremtiden for den europæiske atomkraft. Bent Lauritzen er afdelingsleder på DTU Fysik og erklæret tilhænger af atomkraft, og han samarbejder i øvrigt med Seaborg Technologies.
- De store enheder forsvinder ikke. Fremtiden bliver både store værker og små, modulære reaktorer, der skaber et paradigmeskift, for de er meget billigere og nemmere at bygge og passe ind i elnettet, siger Bent Lauritzen.
Han forklarer, at SMR-reaktorerne (small modular reactor) hverken er færdigudviklede eller godkendte, men mange af koncepterne bygger på en tilsvarende teknologi som i Europas eksisterende reaktorer. I modsætning til Seaborgs reaktor køler de med vand.
Han er enig med Troels Schönfeldt i, at krigen presser de europæiske lande, der får brændsel fra Rosatom. Det drejer sig ifølge Lauritzen bl.a. om hele Østeuropa og Sverige.
- De kigger efter andre leverandører, men det drejer sig ikke kun om at berige uran. Den skal også forarbejdes til brændselsstave og piller.
Europas atomkraft-lande reagerer forskelligt
Bent Lauritzen ser to mulige udfald for Europas atomkraft:
- På den korte bane giver krigen bekymring, for værkerne ikke er bygget til at modstå krig, men kun uheld og jordskælv. Men på den lange bane har krigen fået EU til at fokusere på forsyningssikkerhed. Den kan atomkraft give, hvis det altså lykkes at øge produktionen af brændsel i andre lande.
Forskeren forklarer, at landene reagerer forskelligt på krigen. Holland vil nu bygge atomkraftværker, og Belgien, der får 40 procent af sin strøm fra atomkraft, har omgjort en beslutning om at udfase værker. Omvendt holder Tyskland fast i at lukke sine sidste tre værker, bl.a. med henvisning til sikkerheden under en krig.
Storbritannien vil øge atomkraften, så den står for en fjerdedel af briternes strøm, og den franske præsident meldte i februar ud, at Frankrig vil bygge seks nye reaktorer med mulighed for yderligere otte inden 2050. Frankrigs 56 reaktorer producerer 70 procent af landets strøm, og franskmændene vil revitalisere deres nukleare industri.
Frankrig er også den drivende kraft bag EU’s forslag om at stemple atomkraften som bæredygtig. Hvis det lykkes, bliver det nemmere at bygge nye værker, mener Bent Lauritzen.
Han peger på, at investorer kan skyde penge i atomkraft til lavere renter og med mindre risiko:
- Netop manglende finansiering er den vigtigste grund til, at Østeuropas nye værker er stærkt forsinkede, siger Lauritzen, der også peger på, at myndigheder strammer kravene, når de skal godkende værker. Det var en medvirkende årsag til den 12 år lange forsinkelse i Finland. En anden var inkompetence.
- Værket var ikke færdigdesignet, da man begyndte at bygge det. Der manglede kompetencer hos den franske leverandør, der begik stribevis af fejl. Ingen havde bygget atomkraftværker i Europa i næsten 20 år, siger Bent Lauritzen.
"På den lange bane har krigen (i Ukraine, red.) fået EU til at fokusere på forsyningssikkerhed. Den kan atomkraft give, hvis det altså lykkes at øge produktionen af brændsel i andre lande"
Atomkraft splitter Europa-Parlamentet
EU kan dog snuble med sin grønstempling af atomkraften, mener Niels Fuglsang, der er socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet. For parlamentet er splittet på tværs af lande og grupper, og afstemningen er i første omgang udskudt, så to udvalg behandler forslaget i juni, hvorpå parlamentet stemmer i juli.
- Det kan blive både en dreng og en pige. Alle politiske grupper er mere eller mindre splittede, siger Niels Fuglsang. Både parlamentarikernes nationale baggrund og politiske gruppe spiller ind. Men mange vil stemme imod gruppernes linjer.
De østeuropæiske medlemmer er lige som de franske mest for atomkraft, uanset politisk gruppe, mens de grønne er stærkest imod. Socialdemokraterne er overvejende imod, medlemmerne af den borgerlige EPP-gruppe er overvejende for, mens andre mindre grupper er mere splittede.
Niels Fuglsang stemmer nej, fordi han mener, at EU skal satse på vedvarende energi. Desuden har Ruslands invasion kompliceret spørgsmålet yderligere. For EU-kommissionen vil med forslaget også gøre naturgas til grøn energikilde i en overgangsfase, hvis gassen erstatter kul. Men Europa kæmper for at gøre sig uafhængig af russisk gas. Fuglsang og andre parlamentarikere har derfor sendt et brev til kommissionen, hvor de kritiserer forslaget.
Han er dog enig med Bent Lauritzen i, at en grønstempling vil ændre den europæiske atomkrafts fremtid.
- Den kan få stor indflydelse på, hvor både kapitalforvaltere og EU’s pengekasser sender deres penge hen, siger Niels Fuglsang.
Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
