Ambitiøs 2050-målsætning skal sikre reel grøn omstilling

Når du som investor sætter din opsparing i aktier og obligationer hos Nordea, får dine penge ikke bare lov at passe sig selv.

I Nordea har såkaldt aktivt ejerskab nemlig høj prioritet. Det betyder, at Nordea Asset Management, som investerer kundernes opsparing, går i dialog med de virksomheder, der investeres i, for at påvirke deres strategier og handlinger, så de understøtter klimamålene for din opsparing.

- Vi har tilsluttet os det såkaldte Net Zero Asset Managers-initiativ, som forpligter os til at arbejde mod, at vores investeringers Co2-udledning er neutral senest i 2050. Det betyder kort sagt, at de virksomheder, vi investerer i, skal reducere deres udledning så hurtigt som muligt og bidrage til at begrænse den globale temperaturstigning i tråd med Paris-aftalens mål, forklarer Astrid Hvam Høgsted, der er klimaspecialist hos Nordea Asset Management og sidder i teamet for ansvarlige investeringer.

Co2-reduktion i den reelle økonomi

Vejen mod 2050-målsætningen er dog ikke ligefrem eller nem.

- Mange tænker måske, at bæredygtighed er ensbetydende med, at man ikke investerer i olie- og gasvirksomheder. Men vores perspektiv er, at hvis vi reelt set skal fremskynde den grønne omstilling, så er vi nødt til at støtte de virksomheder, som vi kan se potentialet i at omstille, siger Astrid Hvam Høgsted.

Forklaringen kommer her: Sektorer som cement, stål og elektricitet udleder meget Co2. Hvis Nordea bare vælger ikke at investere i disse virksomheder, vil porteføljen have et meget lavt Co2-aftryk. Men i det store billede hjælper det ikke på den grønne omstilling, fordi vi har brug for cement, stål og elektricitet i vores samfund. Derfor fremmes 2050-målsætningen bedst ved at tilskynde virksomhederne til at fremskynde den nødvendige omstilling gennem en god dialog, hvor teamet for ansvarlige investeringer både stiller krav til og hjælper virksomhederne.

- Når det gælder elbiler, kunne vi f.eks. vælge kun at investere i Tesla. Men for at fremme den grønne omstilling bedst muligt, vil vi gerne motivere de traditionelle bilproducenter til at fremskynde deres produktion af elbiler. Og det, mener vi, bedst vi gør ved at indgå i dialog med dem om vores forventninger – snarere end slet ikke at investere i dem. For en del af den ambition, vi har påtaget os via net zero-initiativet, er netop at sikre Co2-reduktionen i den reelle økonomi; altså i den virkelige verden og ikke bare i vores eget regnskab, siger Astrid Hvam Høgsted.

Top 200-virksomhederne under lup

I den forbindelse er det et specifikt mål for Nordea Asset Management, at de 200 virksomheder, der bidrager mest til Nordeas såkaldte finansierede emissioner (dvs. bankens Co2-udledning på investeringer og udlån), er omstillingsparate og har strategier og forretningsmodeller, der overholder Paris-aftalens målsætninger.

Alle 200 virksomheder bliver derfor hver især målt på seks specifikke parametre, som samlet set giver en forståelse for, hvor omstillingsparat den enkelte virksomhed er.

- Som det første analyserer vi virksomhedens klimastrategi. Her forventer vi, at virksomheden publicerer både kort- og langsigtede målsætninger, som stemmer overens med den nødvendige Co2-reduktionskurve, der gør sig gældende for virksomhedens sektor, siger Astrid Hvam Høgsted, der her uddyber de konkrete krav:

1. Vi forventer, at virksomheden selv har en 2050 Co2-neutral ambition.
2. Vi forventer, at virksomheden har sat mål (både på kort og lang sigt), samt at målene er ambitiøse nok: Jo højere Co2-udslip, du har i dag, jo hurtigere forventes du alt andet lige at reducere dit udslip. Vores forventning afhænger dog helt af, hvem virksomheden er. I elektricitetssektoren findes der f.eks. allerede teknologier, der gør det muligt at reducere sit Co2-aftryk. Så her skal virksomhederne være hurtigere end i cement-sektoren, hvor der stadig er mange teknologiske udfordringer.
3. Vi forventer, at virksomheden efterlever målene, hvilket betyder, at vi vil se, at der sker en reel Co2-reduktion, der er i overensstemmelse med de mål, som virksomheden har sat sig.
4. Vi forventer, at virksomheden måler og kommunikerer sit udslip på tværs af hele sin værdikæde, så de gode hensigter om at være Co2-neutral forpligter. Kravet om at måle og kommunikere sit udslip gælder både det, som virksomheden selv udleder i sin egen produktion, men også i værdikæden, efter det er her, nogle af de største udslip kan gemme sig. Tager vi Volvo som eksempel, så koster det drivhusgas at producere en bil. Men den drivhusgas, det koster at køre rundt på benzin, er langt større. Så derfor vil en virksomhed som Volvo skulle redegøre for hvor stort et drivhusgas-udslip virksomheden er ansvarlig for ved at producere biler, der kører på fossilt brændstof.
5. Vi vil se en klar strategi, der beskriver, hvordan virksomheden regner med at nå sine mål: vil den lave gennemgribende effektivitetsprogrammer, investere i ny energibesparende teknologi, putte solceller på taget eller udvikle og sælge mere klimavenlige produkter?
6. Vi vil se, at virksomheden flytter sine penge i en retning, der stemmer overens med at nå målene. Tager vi en olie- og gasvirksomhed som eksempel, så betyder det, at hvis den bliver ved at investere i store udviklingsprojekter med fossilt brændstof, som skal være i gang i 20 år for at kunne svare sig, så stemmer kapitalallokeringen ikke overens med målene. Så vi vil se en gradvis udfasning af investeringer i de fossile projekter fra virksomhedens side.

- Når vi siger, at vi udøver aktivt ejerskab, så betyder det, at vi hvert eneste år går i dialog med, stiller krav til og hjælper virksomhederne i vores portefølje, så vi sammen kan sikre Co2-neutralitet senest i 2050, siger Astrid Hvam Høgsted og tilføjer:

- Vi er naturligvis tålmodige, men også vedholdende. Og hvis udviklingen går for langsomt for en virksomhed, kan det betyde, at vi ikke længere vil investere i den.