Aktivt ejerskab: Indisk bryggeri giver vand tilbage til jorden

Virksomheder skal passe uhyre godt på de ressourcer, der udgør grundlaget for deres forretning. Det siger sig selv. For det indiske bryggeri Varun Beverages er vand altafgørende. Virksomheden sælger flaskevand, Pepsi og en række andre læskedrikke og har sin absolutte højtid om sommeren, hvor temperaturerne er hidsige og tørke et tilbagevendende problem.

Varun Beverages opererer i et land, der i den grad mærker klimaforandringerne.

- Selskabets største marked er Indien, som er et af de mest eksponerede lande for klimaforandringer. Indien har mange mikroklimaer: regnskov, ørken, bjergkæder. Det skaber kæmpe udfordringer. Inderne oplever tørke og oversvømmelser – ja, hele spektret af, hvad der kan gå galt på grund af klimaforandringerne, siger Arvinder Tiwana, der er senior ESG Analyst i Nordea Asset Managements team for ansvarlige investeringer.

Gode muligheder for profit

Men hvorfor investere i et selskab, der er så udsat? Det er der flere grunde til.

Nordea investerer i den familieejede virksomhed, blandt andet fordi den er velkonsolideret og har gode muligheder for at blive endnu mere profitabel end den allerede er, siger Juliana Hansveden, porteføljemanager i Nordea Invest Emerging Stars-fonden, som selskabet er en del af.

- Vi har investeret i dette selskab gennem noget tid, og de har efterhånden fået mere og mere forretning for Pepsi og flere fabrikker i Indien. Vi bruger det begreb, der hedder ROIC (Return on Invested Capital), som betyder, at virksomheden kan vokse uden de store udgifter, fordi de allerede har foretaget de fleste af deres investeringer. Sådan er det med Varun Beverages, og det er ret attraktivt, siger Juliana Hansveden.

Hun peger også på, at Varun Beverages er effektiv og profitabel, sammenlignet med konkurrenterne og står over for et betydeligt vækstpotentiale.

- Med urbanisering, elektrificering og udbredelsen af køleskabe i Indien, vil forbruget af forskellige drikkevarer øges over tid. Samtidig er Varun Beverages’ forretningsområde ikke så risikabelt, fordi drikke- og fødevarer er noget, vi forbruger hele tiden, siger Juliana Hansveden.

Til gengæld står vandet og blinker som en markant risikofaktor. Omkring 40 procent af selskabets årlige overskud kommer fra salg gennem de tre sommermåneder. Så får selskabet leveringsproblemer de tre måneder, er de meget udsatte.

Vand renses naturligt

I 2017 begyndte Nordea Asset Managements team for ansvarlige investeringer at gå i tæt dialog med Varun Beverages og stille spørgsmål til, hvordan selskabet håndterer vand og vandforbrug.

- Vi er de eneste af virksomhedens investorer, der har stillet spørgsmålstegn ved det her fra begyndelsen og bedt om at få det undersøgt, siger Arvinder Tiwana.

Nordea Asset Managements team for ansvarlige investeringer og Fundamental Equities Investment teamet arbejder tæt sammen og var sammen i Indien for at besøge en af fabrikkerne. Her talte vi med både fabrikslederen og medarbejderne og senere CEO’en og bestyrelsesformanden, der ejer størstedelen af selskabet.

- Vi havde et længere besøg, hvor vi mødtes med både fabriksledelsen og topledelsen. De er meget åbne og imødekommende, har en rar kultur og vil gerne kommunikere med os, fortæller Juliana Hansveden.

Siden Nordea startede dialogen er der sket markante forbedringer. Varun Beverages sørger for at opsamle vand fra tagene og det, der lander på deres veje i fabrikskomplekserne. I stedet for at vandet fordamper i kloaken sendes det ud til et grundvandsreservoir, hvor det renses naturligt.

- Det er et kæmpe hul langt nede i jorden, der er fyldt op med mineraler, sand, sten og så videre. Når det så trænger ned til grundvandet, er det rent. På den måde kan virksomheden hurtigt – gennem en monsunsæson – høste mere vand end de selv anvender, fortæller Arvinder Tiwana.

Varun Beverages skaber også små søer i lokalsamfundet, som de renser og vedligeholder, og som i monsunperioden fyldes med vand. Det gør det let for lokale landmænd at anvende vand fra de her søer til deres afgrøder. Virksomheden minimerer dermed landmændenes afhængighed og forbrug af grundvandet.

Vand på direktionens bord

Med forbehold for nedgang i produktionen i 2020 på grund af COVID-19, har virksomheden formået at levere næsten tre gange så meget vand tilbage, som de forbruger. Adgangen til- og omgangen med vand er nu noget, der diskuteres på ledelsesplan og i bestyrelsen.

- De er meget åbne og imødekommende og vil gerne kommunikere med os. De har en rar kultur. Vi er også en stor investor, som de gerne samarbejder med siger Juliana Hansveden.

Adgangen til vand er en del af den strategiske planlægning, siger Arvinder Tiwana. Og næste skridt er at tale med virksomheden om at flytte nogle af fabrikkerne

- De har omkring seks fabrikker i vand-stress områder (områder hvor en stor del af de lokale vandreserver bliver anvendt, red.), og vi ser gerne, at de anser det som et problem og planlægger, hvordan de eventuelt kan flytte de her fabrikker til andre områder.

Nordea er blandt de fem største investorer i selskabet, og det betyder noget, understreger Arvinder Tiwana.

- Hvis vi ringer og siger, vi kommer forbi, så står bestyrelsesformanden der. Vi kan også se, at de spørgsmål, vi stiller, bliver brugt i deres eksterne rapportering året efter. Det er vi glade for. Det viser, at de tager det seriøst og også gerne vil fortælle verden om deres indsats i eksterne rapporter. Det gør jo også selskabet mere attraktivt, afslutter han.