At bygge et nyt kulkraftvæk i Vietnam lyder som en sort idé.
Ikke desto mindre havde ejerne af Vung Ang-kraftværket, Korea Electric Power Corporation og japanske Mitsubishi Corporation udtænkt den sammen med den sydkoreanske entreprenør Samsung C&T. Det eksisterende værk skulle have en ny, kulfyret blok, Vung Ang 2. Det fik en gruppe internationale investorer, anført af Nordea, til at prøve at omstøde beslutningen.
- Vi forklarede dem, at det ikke gav mening at bygge et kulkraftværk på et tidspunkt, hvor hele verden afvikler kulkraft, siger Eric Pedersen, der leder Nordeas team for ansvarlige investeringer eller ESG-teamet som det også bliver kaldt.
Teamet overvåger, at virksomheder i Nordeas fonde udviser ansvarlighed i forhold til klima, miljø, sociale forhold og ledelse. Ofte tager teamet kontakt for at få lederne til at styre virksomhederne i en mere bæredygtig retning, og ved at gå sammen med andre lægger Nordea et større pres. I Vung Ang-sagen forvaltede de 25 investorer i alt aktiver for 4,8 billioner euro.
- Vi fik fat i koreanske og japanske banker, der skulle finansiere værket, og de ingeniørfirmaer, der skulle bygge og drive det, siger Eric Pedersen.
Det lykkes ikke at omgøre beslutningen, men engagementet kom alligevel klimaet til gavn.
- Aftalen var desværre underskrevet med kuglepen af Japan og Vietnam, men vi fik Mitsubishi og Samsung til at love, at det var deres sidste kulkraftværk. Det er ret stort, siger Eric Pedersen.
Han peger også på, at det sydkoreanske parlament brugte engagementet som argument, da det diskuterede, hvordan landet skulle reducere sine CO2-udledninger med en ny klimalov.
- De så, at de udenlandske investorer mente, at der skulle ske noget.
Brud på normer sætter engagementer i gang
Nordea Asset Managements engagementer opstår typisk på tre måder. Den ene del opstår, når analytikere og porteføljemanagere screener virksomheder forud for en investering. Her opdager de forhold, Nordea kan ændre, så virksomhedens ESG-rating stiger, og ESG – miljøhensyn, sociale forhold og god ledelse – bliver en større del af virksomhedens forretningsmodel.
Den anden del af engagementerne udspringer af, at virksomheder bryder regler eller normer for god forretningsledelse.
Det forklarer Arvinder Tiwana, senior ESG-analytiker, der sidder i teamets afdeling for aktivt ejerskab.
Et eksempel er den brasilianske producent af oksekød, JBS, som Nordea valgte sin mest radikale sanktion overfor.
- Virksomheden havde gennem flere år haft flere uheldige sager. Vi besluttede at lave et engagement. Vi gik i en længere dialog med virksomheden, men der blev ved at komme nye sager om afbrænding af skove i Amazonas og overtrædelse af menneskerettigheder. Til slut besluttede vores Responsible Investment Committee at smide virksomheden helt ud af fondene, siger Arvinder Tiwana.
Han forklarer, at teamet ofte hører om sagerne i pressen, herunder lokale medier. Men derudover samarbejder Nordea med ngo’er, der udarbejder rapporter om alt fra klima og miljø til arbejdsforhold og overtrædelser af menneskerettigheder.
- Vi bruger også data fra analysevirksomheder som ISS ESG, MSCI og Bloomberg Alerts, men mest som et sikkerhedsnet, så vi ikke risikerer, at virksomheder går under radaren.
"Vi vil gerne inspicere f.eks. arbejdsforhold på fabrikker, så vi sikrer os, at virksomheder ikke binder os noget på ærmet, mens de hælder kemikalier ud i en flod. Men det handler også om at dyrke relationer og opnå tillid. Det gør det nemmere at påvirke virksomhederne"
Tematiske indsatser har størst effekt
Den tredje del er tematiske engagementer. Her forsøger Nordea og andre investorer at få brancher eller grupper af virksomheder til at opføre sig mere bæredygtigt og ansvarligt. De engagementer er ofte lettest at styre, forklarer Eric Pedersen.
- Det er nemt at se, hvad der kommer ud af det, for vi stiller de samme spørgsmål til virksomhederne. Så klikker vi af på lister med, hvem der vil tale med os, hvem der lover noget, og hvem der gør noget. Det er mere uhåndgribeligt, når vi engagerer os med en enkelt virksomhed. For der kan være specifikke problemstillinger, og det er sværere at sætte en konkret målsætning. Så bliver det en fornemmelse af, om dialogen går i den rigtige retning, siger Eric Pedersen.
Han nævner, at Nordea har opnået gode resultater ved at deltage i en tematisk indsats over for medicinalvirksomheder med indiske underleverandører. Her var problemet, at underleverandørerne typisk udledte store mængder antibiotika i de indiske floder.
Engagementet kører videre med en spinoff, der går ud på at få underleverandørerne til at bekæmpe udbredelsen af multiresistente bakterier.
Figuren viser de 1.033 engagementer med virksomheder, som Nordea Asset Management gennemførte i 2021, fordelt på områderne Miljø (Environment - E), Sociale forhold – S og Ledelse (Governance – G). 724 var tematiske engagementer, som Nordea kørte i samarbejde med andre investorer og organisationer (Collaborative), heraf var Nordea hovedansvarlig for 77 engagementer.
Over halvdelen (52 procent) af værdien af aktiverne, som Nordea Asset Management forvalter, er omfattet af engagementer med virksomheder. SASB star for nonprofit-organisationen Sustainability Accounting Standards Board, CA100+ betegner det investorledede initiativ Climate Action 100+, mens CHRB star for Corporate Human Rights Benchmark.
Kilde: Responsible Investments Report 2021, Nordea Asset Management
Onlinemøder gør det nemt at påvirke investorerne
Under engagementerne holder teamet sig i tæt kontakt med virksomhedernes ledelser. Efter corona sker det oftere på onlinemøder, der gør det nemt at mødes på tværs af verdensdele. Det gælder især i de tematiske engagementer, hvor mange investorer deltager sammen.
Et eksempel er et engagement i forbindelse med initiativet Climate Action 100+. Her har Nordea og en række investorer udvalgt 30 ud af de 170 virksomheder, der udleder mest CO2 i verden. Investorerne fordeler dem mellem sig, så hver investor har lederrollen over for enkelte virksomheder. Det kan være virksomheder, som de har store investeringer i eller god adgang til.
Nordea har hovedansvaret for at påvirke 6-7 virksomheder, heriblandt Volvo og det brasilianske oliefirma Petrobras. For nylig deltog RI-teamet i et onlinemøde med andre investorer om netop Petrobras, og teamet er også med til at lede møder med Petrobras ledelse.
- Nordea leder så mødet, mens de andre investorer lytter med. Det giver os mere vægt, når der sidder kapitalforvaltere, der repræsenterer værdier for billioner af euro, med, siger Arvinder Tiwana.
Møderne med virksomhederne foregår typisk tre-fire gange om året, og den vigtigste person er virksomhedens klimansvarlige. Men nogle gange deltager også bestyrelsesmedlemmer og direktører i møderne.
Engagementerne er langvarige, fordi det tager tid at få virksomhederne til at indarbejde f.eks. miljøhensyn og nye klimastandarder i deres forretningsstrategi og rapportering. Men resultaterne kan være ret håndgribelige.
For eksempel er 80 procent af de 30 virksomheder i Climate Action 100+-engagementet begyndt at rapportere om deres klima-arbejde i de såkaldte TCFD-standarder, hvor TCFD står for Task Force on Climate-related Financial Disclosure.
- Nogle af virksomhederne takkede os for at gøre dem opmærksom på standarderne. De var ikke klar over muligheden, men nu er de i gang, siger Eric Pedersen.
Besøger virksomheder for at inspicere og skabe tillid
Onlinemøder har afløst en del fysiske besøg, men det hænder stadig, at teamets medlemmer rejser ud på inspektioner. Besøgene har dog flere formål end ren kontrol, forklarer Eric Pedersen.
- Vi vil gerne inspicere f.eks. arbejdsforhold på fabrikker, så vi sikrer os, at virksomheder ikke binder os noget på ærmet, mens de hælder kemikalier ud i en flod. Men det handler også om at dyrke relationer og opnå tillid. Det gør det nemmere at påvirke virksomhederne, siger Eric Pedersen.
Det var for eksempel et af formålene, da ESG-analytiker Katarszyna Salacinska for nylig besøgte det svenske skovindustriselskab Holmen på Investor Relations Day. Hun mødtes også separat med ledelsen, og det gav hende et indtryk, som hun ikke kunne læse sig til i rapporter.
”Det var en stor mulighed at møde lederne personligt og fornemme Holmens virksomhedskultur. Jeg så, hvordan medlemmerne af ledelsesteamet kommunikerede med hinanden og med investorerne. Godt lederskab, ærlighed og stærke drivkræfter er ret afgørende, når man vil indarbejde en bæredygtig praksis, siger Katarzyna Salacinska.
