2022 var et historisk dårligt afkastår

Et historisk dårligt år

Særligt to begivenheder tegnede investeringsåret 2022. Det var centralbankernes hårde kurs over for inflation og Ruslands angreb på Ukraine. Sammenholdt resulterede det i stigende renter og faldende aktiekurser - en kombination som har givet negative afkast på både aktier og obligationer.

2022 vil blive husket som et år med mange udfordringer og store fald på markederne. For mange investorer var det første gang, de stiftede bekendtskab med tocifret inflation, og det at skulle navigere med store udsving på aktie- og obligationsmarkedet. Samtidig skulle investorerne forholde sig til en krig inden for Europas grænser. Dette har medført sit eget lag af usikkerhed, og gjort fremtiden svær at tyde. 

Et år i krigens skygge

Den 24. februar 2022 valgte Rusland at angribe Ukraine, og det blev begyndelsen på en krig som har kendetegnet 2022. Fra et markedsperspektiv tilføjede krigen endnu et lag usikkerhed til et allerede uklart økonomisk vækstbillede. Det var særlig et resultat af de mange sanktioner, som blev pålagt Rusland fra europæisk side, og den store afhængighed af russisk naturgas og olie. Flere internationale virksomheder valgte også helt eller delvist at afslutte deres operation i Rusland som reaktion på krigen.

Krigen medførte en forværring og en forlængelse af det inflationære miljø, som fulgte i kølvandet på Covid-19 pandemien. Presset på forbrugerpriserne var højt inden indgangen til 2022, som en følge af den ubalance mellem udbud og efterspørgsel, som pandemien skabte. Men særligt krigen i Ukraine skabte fornyede forsyningsproblemer og store stigninger inden for blandt andet energi- og råvarepriser. Det påvirkede inflationen, som steg til historisk høje niveauer i løbet af 2022. I Danmark registrerede man i oktober 2022 en inflation på 9,7 pct. målt fra året før, hvilket var det højeste niveau i mere end 40 år.

Centralbankerne til angreb mod inflationen

Centralbankerne indtog en ledende rolle i investeringsåret 2022. Efter år med pengepolitiske saltvandsindsprøjtninger var verdens centralbanker nødt til at skifte kurs og i stedet forsøge at sænke farten på den globale økonomi og dermed inflationen.

Som modsvar til den stigende inflation har centralbanken i USA (Fed) og centralbanken i Europa (ECB) begge øget renten i 2022. Når renten i USA stiger, stiger også den risikofrie rente som bruges i værdisætningsmodeller for eksempelvis aktier. Styringsrenten i USA er i 2022 steget 425 basispoint, hvilket er et tempo som ikke er set i mere end 40 år. ECB har i 2022 øget den pengepolitiske rente med 250 basispoint. 

Rentestigninger forværrer de økonomiske udsigter

I det store hele har 2022 været et pænt økonomisk år, takket være en fornuftig finansiel situation hos både virksomheder og forbrugere. Eksempelvis har mange forbrugere kunnet trække på en stor opsparing fra Covid-19 pandemien. Derudover har en høj beskæftigelse og mangel på arbejdskraft givet lønstigninger og en vis jobsikkerhed, især i USA.

Den private sektor har holdt hånden under de mest toneangivende økonomier. Centralbankernes forøgelse af renten har haft den tilsigtede reduktion af den økonomiske aktivitet, og i løbet af året blev den økonomiske vækst svagere. De fleste store økonomier er stadig i vækst, men denne vækstrate har været gradvist faldende i løbet af året.

Samtidig er det naturligvis blevet sværere for husholdningerne at klare hverdagsøkonomien, når inflationen er taget til, renten er steget med højere boligudgifter til følge, og el- og gaspriserne rammer taget. Det har selvfølgelig også konsekvenser for muligheden for at investere og spare op.

Årets afkast i Investeringsforeningen Nordea Invest

Alle vores aktieafdelinger gav negative afkast i 2022. De mindst negative afkast blev leveret af Nordea Invest Stabile Aktier KL og Nordea Invest Stabile Aktier Akkumulerende KL på -0,8 pct. og -1,1 pct.  Afdelingerne leverede flot på målsætningen om et afkast, der er mere stabilt end det generelle aktiemarked. De laveste afkast blev leveret af afdelingerne Nordea Invest European Small Cap Stars KL og Nordea Invest Emerging Stars KL på -26,4 pct. og -24,6 pct.

Alle obligationsafdelingerne gav ligeledes negative afkast i 2022. De mindst negative afkast blev leveret af Nordea Invest Korte Obligationer KL og Nordea Invest Korte Obligationer Lagerbeskattet KL på -6,5 pct. og -6,8 pct. De laveste afkast i obligationsafdelingerne blev leveret af Nordea Invest HøjrenteLande KL og Nordea Invest Fonde KL på -19,7 pct. og -16,0 pct.

Alle de balancerede afdelinger gav negative afkast i 2022. Det mindst negative afkast blev leveret af Nordea Invest Stabil Balanceret KL med et afkast på -7,7 pct. og det laveste afkast blev leveret af Nordea Invest Basis 4 KL med et afkast på -15,2 pct.

Sjældent nedbrud i risikosikring

Balancen mellem aktier og obligationer er en af hjørnestenene i en investeringsportefølje, og forholdet plejer at være en god risikosikring, men i 2022 brød denne sammenhæng ned, hvilket kun er sket yderst sjældent. Investorerne oplevede altså ikke kun negativt afkast på aktier, men også på obligationer. Faktisk oversteg tabet på obligationer tabet på aktier, og der opstod den atypiske situation, at de mindst risikovillige investorer – dem med den højeste andel af lav-risiko investeringer – var blandt de værst stillede ved udgangen af 2022. 

Tænk langsigtet

Det er aldrig sjovt at tabe penge, men her er det vigtigt at se sit afkast over længere tid – mindst tre år – gerne længere. Forventningerne til 2023 er jævnt forsigtige fra Nordeas strateger, men selvom historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast så er det værd at bemærke at der sjældent er negativt afkast to år i træk. Både aktier og obligationer ventes dermed at levere positive afkast i 2023, i kontrast til afkaståret 2022. Dette er under forudsætning af, at virksomhedernes indtjening, og verdensøkonomien som helhed, ikke rammes af uforudsete hændelser.