Mens fødevareproduktion ofte er dokumenteret ned i mindste detalje, og mange forbrugere køber ind med holdninger, så er størstedelen af tøjbranchen et helt andet sted.
Det har tekstilvirksomheden Green Cotton Group i nu 40 år forsøgt at ændre på. Og derfor har virksomheden lige så længe været de første i verden til at afprøve nye miljømæssige veje:
I 1986 gik ni erfarne tekstilfolk sammen om at stifte en virksomhed med det mål at lave verdens bedste T-shirt. Et par år senere lykkedes det dem som de første i verden at lave en jersey-metervare uden brug af formaldehyd.
Kort efter fulgte verdens første livscyklus-beregning af en T-shirt, som er fundamentet for, at branchen i dag har et EU-mærke og et Svanemærke.
I 1991 fremstillede virksomheden så verdens første T-shirt af certificeret økologisk bomuld.
Og to år senere ansatte virksomheden en af de første miljøchefer i tekstilbranchen, der over de næste mange år var med til at skabe troværdige miljøledelsessystemer og miljømærker i branchen.
- Som årene er gået, er det blevet helt almindeligt i f.eks. møbel- og tæppebranchen at arbejde med koblingen mellem miljøledelse, kvalitet og miljømærker. Men det mangler vi stadig at erkende – og anerkende – i tøjbranchen, mener Lasse Simonsen, der var den miljøchef, som grundlæggeren af Green Cotton, Leif Nørgaard, ansatte i 1993.
Økonomi og natur
Lasse Simonsen, der i dag er CEO i Green Cotton Group med ca. 700 ansatte, kom med en formel uddannelse som cand.merc. i international virksomhedsøkonomi og en uformel glæde ved naturen, som han koblede i sit speciale for Verdensnaturfonden. En proces, der fangede hans interesse for, hvordan virksomheder kunne have en proaktiv tilgang til miljøspørgsmål.
- Bæredygtighed var et totalt ukendt begreb på det tidspunkt, og alle havde en reaktiv tilgang til alt, hvad der handlede om miljøet. Vores stifter, Leif Nørgaard, var opsat på at få sat produktionsprocessen i system, og det passede perfekt med min tilgang. For det nytter jo ikke at stoppe ved formaldehyd, eller for den sags skyld bomulden. Hele den komplekse produktionsproces skal dokumenteres, før vi kan tale om, at en T-shirt er så miljøvenlig, som den kan blive, forklarer han.
Den tilgang til at fremstille tøj har virksomheden, som har hovedsæde i Ikast, stædigt holdt fast i. Og det er også derfor, at de takkede ja til at være firstmovere på sporbarhed og transparens, da Jan Damsgaard, professor på Institut for Digitalisering på CBS, for tre år siden inviterede dem ind i sit forskningsprojekt ”Blockchain business”.
Blockchain business
Forskningsprojektet fokuserede på, hvordan blockchain-teknologien kan hjælpe med at sikre data og sporbarhed i forsyningskæden i små og mellemstore virksomheder. For selv om de fleste tænker på kryptovaluta, når de hører ordet blockchain, så kan teknologien faktisk hjælpe virksomheder med at spare tid og penge; bl.a. ved at kunne validere transaktioner og dokumentere processer, f.eks. i forbindelse med dokumentation for virksomhedens ansvarlighed og bæredygtighed i alle led.
- Der er mange omkostningstunge processer og et stort papirarbejde forbundet med at dokumentere bomuldens rejse fra mark til tøjstativ, og derfor så vi store muligheder i at digitalisere hele dokumentationsdelen med blockchain, fortæller Sanne Nørgaard, CEO hos By Green Cotton og datter af Leif Nørgaard.
Her ville det være oplagt at udvikle en database i samarbejde med den globale miljø-tekstilstandard GOTS, som Green Cotton Group i forvejen brugte, men de var ikke interesserede. Og når de spurgte forbrugerne, var der heller ikke den store interesse.
- Men så gjorde vi det alligevel. For vi har altid arbejdet med at skaffe viden til os selv og branchen, så det ville vi også gerne denne gang, konstaterer Sanne Nørgaard.
Naturen har det sidste ord
Hendes tese er, at man skal vide, hvor man kommer fra, for at kunne forbedre sig. Sådan var holdningen hos Leif Nørgaard, og sådan er holdningen i dag hos Lasse Simonsen og Sanne Nørgaard.
- Da Leif i sin tid arbejdede på at analysere og dokumentere 65 forskellige miljømæssige parametre, var han i virkeligheden meget fremsynet. For bæredygtighed handler om at vide, hvor man er henne. For ved man ikke det, kan man ikke have et validt mål om at forbedre sig, siger Lasse Simonsen, der håber, at vi alle – både tekstilvirksomheder, leverandører, banker og forbrugere – fremover vil vurdere hinanden på langt flere parametre end de økonomiske.
- Hvis vi udelukkende måler vores succes på det økonomiske, så bliver vi i sidste ende meget fattigere alle sammen. I en verden med grotesk overproduktion af tøj, kommer vi til at tænke anderledes i fremtiden. Hvem siger, at vi alle sammen skal have et helt klædeskab fyldt med tøj til en billig pris? I sidste ende er det naturen, der bestemmer, og det skal vi indrette os efter som branche, siger han.
Denne artikel er en inspirationshistorie - og ikke et udtryk for hvad der investeres i hos Nordea Invest.
Omtale af lande, selskaber, brancher, gode ideer og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest.
Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.