I dag spises græsset på de danske marker af kvæg. Men hvis vi i fremtiden også kan bruge græsset i fødevarer til mennesker, kan vi halvere landbrugets miljøpåvirkning og fordoble udbyttet på de danske landbrugsarealer, hvilket er nødvendigt, hvis vi skal nå klimamålene.
- Græs er en sublim afgrøde, når det gælder grøn omstilling. Det er ikke nødvendigt at bruge pesticider, når man dyrker græs, fordi det vokser hurtigt og effektivt og er meget konkurrencedygtigt ift. andre sorter. Desuden er græs en flerårig afgrøde, som opbygger kulstof i jorden i modsætning til enårige afgrøder, der dræner jorden for kulstof. Kulstof i jorden kan hjælpe med at optage noget af den CO2, der allerede er i atmosfæren, og dermed gavne klimaet, forklarer lektor Morten Ambye-Jensen og fortsætter:
- Desuden bliver meget af det nitrat, der bruges i landbruget, udvasket til vandmiljøet, hvor det kan resultere i algeopvækst og iltsvind. Men da græs kan sikre optag af næringsstoffer fra jorden bedre end majs og korn, kan det medvirke til mindre nitratudvaskning og færre pesticider i jorden, så vi undgår et dårligt vandmiljø. Og endelig vokser græs året rundt og giver et enormt udbytte i ton pr. hektar sammenlignet med f.eks. korn.
Anlæg sluger 10 ton græs i timen
Han er leder af Aarhus Universitets såkaldte opskaleringsplatform for grøn bioraffinering i Foulum, der har taget bioraffineringsteknologien fra laboratoriet og opskaleret den til industriel skala. På forsøgscentret øst for Viborg har forskerne bygget et anlæg, som sluger 10 ton græs i timen. Det indgår i 13 forskellige forsknings- og udviklingsprojekter, der hver især kigger på en lille andel af det, der skal til for at lave foder- og fødevareprotein fra græs – f.eks. teknisk optimering, produktafprøvning eller optimering af ny teknologi.
Man skal nemlig være en ko eller anden drøvtygger for at kunne fordøje græs. Og når vores fordøjelsessystem ikke kan håndtere de fibre, der er i græs, kan vi ikke bare spise det direkte fra marken, men er nødt til at trække proteinet ud og isolere det fra den ufordøjelige fiber i de grønne planter, hvis vi skal kunne bruge protein i græs og kløver til mennesker, grise eller høns, der lige som os kun har én mave.
Det kan gøres via grøn bioraffinering, hvor man tager grøn biomasse som friskt græs, kløver og andre blade og raffinerer på den – dvs. skiller den ad i forskellige bestanddele og derudfra laver nye produkter. På samme måde som på et olieraffinaderi, hvor man splitter olien op i forskellige fraktioner og derudfra fremstiller alle de produkter, vi bruger i dagligdagen, som brændstof og plastik.
- Vi er begyndt med at udvinde foderprotein af græsset, fordi det er nemmere og mere ligetil end at udvinde fødevareprotein, som kræver en langt højere kvalitet og renhed. Skal vi nå klimamålene, har vi heller ikke tid til at vente på udvikling og godkendelse af et fødevareprotein. En anden pointe er, at vi importerer 1,5 mio. ton sojaprotein om året til dyrefoder. Den mængde kan vi begynde at reducere i, men det forsvinder ikke over en nat, og derfor kan vi ikke vente på, at den er helt væk, før vi udskifter den importerede soja med andre mere bæredygtige, lokale kilder, siger Morten Ambye-Jensen.
Godt på vej med fødevareprotein
Næste skridt er så at fremstille et plantebaseret fødevareprotein, der går uden om dyrene, og en af dem, der allerede er i fuld gang med dét, er Trine Kastrup Dalsgaard, lektor ved Institut for fødevarer, Aarhus Universitet.
- I dag er vi i stand til at lave et fødevareprotein af græs i laboratoriet, men vi mangler at få påvist, at den viden kan opskaleres i et større anlæg. Vi har en virksomhed, der gerne vil være med, men om det kan lade sig gøre afhænger af, om nogen tør investere i det. For først når vi og virksomheden ved, at det er muligt, giver det mening for virksomheden at investere 10-20 mio. kr. i et anlæg, fortæller hun.
"Vi er begyndt med at udvinde foderprotein af græsset, fordi det er nemmere og mere ligetil end at udvinde fødevareprotein"
I laboratoriet har forskerne formået at tage de opløselige proteiner, de såkaldte rubisco-proteiner, ud af græs, kløver og lucerne. Det er kæmpestore proteiner og de enzymer, der er med til at lave fotosyntesen i planterne, hvor kuldioxid omdannes til næringsstoffer. Det er den måde, planter vokser på, og derfor er enzymet helt afgørende. Men vi kan ikke nedbryde fiberdelen i vores fordøjelseskanal.
For at få proteinet gjort tilgængeligt for vores fordøjelsesenzymer skal det frigøres fra fiberdelen, hvilket gøres ved at trække proteinet ud af græs, kløver og lucerne. Når de er taget ud, er der stadig et grønt farvestof tilbage, som vi også skal have fjernet, fordi vi som mennesker ikke er så vant til grøn som farve og smag. Til sidst står vi tilbage med et hvidt planteproteinpulver, som kan bruges som ingrediens i fødevarer på samme måde, som der i dag er mælkeproteiner i mange fødevarer.
- Vi prøver på at få det hvide protein ud i en tilstrækkelig høj kvalitet til, at vi kan udnytte det til mennesker. Og vi mangler stadig at komme i mål med at få proteinet udvundet i en tilstrækkelig høj kvalitet til, at vi kan se, at det har samme næringsværdi som de animalske proteiner. I dag er det næsten kun sojaprotein, der kan konkurrere med de animalske proteiner på smagen og tilnærmelsesvis på næringsværdien. Det er ikke sikkert, at vi når samme kvalitet, men det er heller ikke nødvendigvis målet, fordi vi spiser både animalsk og plantebaseret. Planter indeholder nemlig ikke de nødvendige mængder af alle essentielle aminosyrer, som er de aminosyrer, vi ikke selv kan danne, og derfor skal vi have dem tilført med kosten. kød. Men selv om vi ikke behøver at få dækket hele vores aminosyrebehov ind via planteproteiner, vil jeg da foretrække, hvis vi bliver så dygtige, at vi kan gøre det, siger Trine Kastrup Dalsgaard.
Alt græsset skal bruges
Hun mener, at optimal udnyttelse af græs og kløver kan være med til, at vi når klimamålene, men for at det bliver økonomisk rentabelt, skal vi udnytte hele biomassen.
- Når vi har taget det ud af biomassen, som kan bruges til mennesker, skal resten gå til foder til flermavede dyr. Det nytter ikke noget kun at bruge proteinet til mennesker, da vi i så fald står med et restprodukt, som bare kasseres, og det er ikke bæredygtigt, siger Trine Dalsgaard Kastrup og giver som eksempel, at soja også bruges til både foder og fødevarer.
- Det er der heller ikke noget galt i, og det ville også være en skam at smide hele landbrugssektoren på gulvet med den store viden og knowhow, vi har i Danmark. Vi skal bare sørge for, at vi i fremtiden ikke importere så meget soja, som vi gør nu, siger hun.
Fødevarer først, så foder
Til gengæld skal vi tænke fødevarer først, og så foder.
- Alt, hvad der er i græs, kløver og lucerrne, som kan anvendes til fødevarer, skal gå uden om dyrene. Det skal det, fordi den mængde protein, koen skal have for at producere kød eller mælk, er meget større end det forbrug, vi mennesker har. Så fra et bæredygtighedsperspektiv er det bedst, at vi tænker fødevarer først og derefter foder,” siger Trine Dalsgaard Kastrup, der mener, at græs, kløver og lucerne sagens kan blive en del af danskernes kost inden for 5-10 år. Der mangler dig en fødevaregodkendelse, som flere andre arbejder seriøst med.
- Men det kræver investeringer og virksomheder, der tør tage chancen. For på universitetet kan vi sikre viden og systematisk udforskning af området, men det er ikke på universitetet, at vi er de bedste til forretning. F.eks. kunne udviklingen drives af nogle af de virksomheder, der har investeret i anlæg til bioraffinering af græs til foder. Eller af virksomheder, der i dag har sæsonprægede afgrøder, som kan udvide udnyttelsesgraden af deres anlæg ved at køre grøn biomasse, hvor deres primære afgrøder ikke skal forarbejdes, siger hun.
Græsset skal i dag stadig en klimatung omvej gennem maven på en ko, før der kommer mad på tallerkenen. Men i en nær fremtid kan de nye proteinkilder altså gøre, at vi kan bytte proteinerne i rødt kød ud med proteiner fra græs, kløver og lucerne, hvilket vil give landbruget en mulighed for at forbedre sin miljøpåvirkning, samtidig med at det skaber ny forretning.
