En sort bille på halvanden centimeter er hovedaktør i den nye bæredygtige insektindustri, som den franske virksomhed Ynsect er frontløber for.
Melskrubben hedder billen på dansk, men den er nok mere kendt i sin 2,5 centimeter lange, gulbrune larveform – melormen. Enhver dyrehandel sælger dem levende i små plastikæsker som foder til øgler og andre krybdyr. Men Ynsect omdanner den proteinrige bille til foder til fiskefarme og kæledyr.
- Den kan ikke flyve, og den egner sig til industriel produktion. Vi har ikke haft nogen udslip, og desuden findes den mange steder i naturen. Vi er mere bekymrede for, at andre insekter skal komme ind og kontaminere produktionen, siger Antoine Hubert, direktør for Ynsect, der har vokseværk ud over det almindelige.
Hundrede gange større kapacitet i 2021
Ynsect udvider voldsomt i løbet af sit nu fjerde leveår. I dag producerer virksomheden årligt 1.000 tons gødning og foder til kæledyr og fiskefarme på en mindre fabrik i Bourgogne. Men Ynsect vil forøge sin kapacitet hundrede gange i 2021 med en langt større fabrik i nordfranske Amiens.
Den nye fabrik skal begynde at producere biller i slutningen af 2021 og årligt levere 100.000 tons om året, hvoraf to tredjedele vil være gødning, mens en tredjedel bliver foder til kæledyr og fiskefarme.
I to år har Ynsect analyseret markedet for protein og gødning, som billerne og larverne producerer i deres to måneder lange liv. Konklusionen blev, at markedet er enormt, hvis EU, USA og store lande i Asien som forventet tilpasser deres lovgivning. Dermed kan Ynsect sælge proteinfoder til nye aktører, som producerer fjerkræ, svin og rejer.
- Vi har regnet ud, at der bliver brug for 100 fabrikker som den, vi nu opfører. Markedet er enormt, for mange aktører søger nye former for foder og gødning, der ikke belaster miljøet, siger Antoine Hubert.
USA og Asien bliver mål for de næste fabrikker
I første omgang vil Ynsect fordoble produktionen efter den næste fabrik, og derefter vil virksomheden producere i andre lande.
- Ja, vi har travlt. Vi har allerede planerne og grunden til en tredje fabrik i Frankrig, så vi kan producere 200.000 tons om året, og vi diskuterer med aktører i USA og Asien, hvor vi kan lægge fabrikker. Vi vil også producere i andre europæiske lande.
Antoine Hubert oplyser, at Ynsect har etableret et markedsføringskontor i Miami og begynder at sælge foder til kæledyr, kyllinger og kalkuner i USA i første kvartal af 2021.
- Vi er virkelig begejstrede. Vi har allerede underskrevne kontrakter for 105 millioner dollars med kunder i USA, siger han.
Insektfoder giver raskere fisk og rejer
Ynsects foder indeholder helt op til 72 procent protein, og dermed udgør det ifølge Hubert et premium-produkt i forhold til almindeligt fiskefoder. Det forbedrer væksten hos fisk og rejer, som opdrættes i farme, både til havs og på land. Og samtidig belaster det farmenes renseanlæg mindre, fordi fiskene udnytter en større del af foderet og ganske enkelt skider mindre.
Han henviser til test hos Nofima, som er en norsk forskningsinstitution inden for bæredygtig aquakultur. Testene viser ifølge Hubert, at 10 procent færre laks dør. Hos rejer er dødeligheden reduceret med 40 procent ifølge Hubert, der henviser til tests udført af forskere fra Kasetsart University i Bangkok.
Han peger på, at produktionen af traditionelt fiskefoder belaster havene, fordi det typisk består af småfisk, som fanges ud for Sydamerika.
Ynsects innovation retter sig mod foderstoffer og robotter
Virksomhedens forretning hviler på innovation og et stort udviklingsarbejde. Det første innovative ben gik ud på at dreje fokus fra insekter som mad til mennesker over på foderstoffer til dyr. I 2007 var Antoine Hubert med til at grundlægge en nonprofit ngo, der ville skabe mere bæredygtige fødevarer.
- Men forbrugerne var ikke parate til at spise insekter. Vi måtte finde andre markeder, og i 2012 gik vi over til en profitdrevet forretning. Samtidig udviklede vi nye produktionsmetoder. Insektfarme var tidligere meget arbejdskrævende, siger Antoine Hubert.
Han fortæller, at opdræt af levende insekter til dyrehandler typisk foregår på små, støvede farme, lige som produktion af silkeorme i århundreder foregik manuelt med bakker i snavsede miljøer.
Ynsects anden innovative ben består i at automatisere produktionen og skalere den op. Den nye fabrik bliver 36 meter høj, og produktionen foregår vertikalt, det vil sige lodret, med moduler i form af paller. De flyttes rundt, alt efter insekternes udvikling fra æg til larve, puppe og bille. Og selve produktionen står robotter i vidt omfang for.
- Vi har automatiseret alle trin med robotter, kontrolkameraer og sensorer, der styrer temperatur og fugt. Vi får så mange data, at vi har designet software med AI (kunstig intelligens, red.), der kontrollerer insekternes vækst.
Robotter sørger også for at separere æg og gødning og afliver insekterne med damp, så de bliver steriliseret. Et særskilt trin i processen er at separere insektolie, som Ynsect sælger som biprodukt. De få ansatte er enten industrielle operatører eller biologer, som tjekker robotterne og deres kvalitetskontrol.
Et langt sejt træk
Udfordringer har der været mange af, forklarer Antoine Hubert.
- Vi skulle finde den rette teknologi, og vi fik godkendt 250 verdenspatenter. Desuden skulle vi finde ud af at skalere produktionen op, lige som vi arbejdede meget på at indkredse kundernes behov. De næste udfordringer bliver at rykke ud af Frankrig og arbejde med HR og myndigheder i andre verdensdele.
Netop lovgivning og godkendelser er et langt sejt træk. Antoine Hubert er også formand for IPIFF - International Platform of Insects for Food and Feed (IPIFF). Det er en lobbyorganisation med 72 medlemmer fra 23 lande, der vil påvirke EU’s lovgivningsarbejde, så det blandt andet bliver muligt at sælge insektbaseret foder til andre brancher end fiskefarme og kæledyr.
- Det er et varmt emne i EU og medlemslandene, og vi håber, at EU stemmer om det i 2021. Den nye kommission viser med sin Green Deal god vilje, og vi håber, at insektproduktion bliver en del af EU’s grønne strategi. Det kan åbne for insektbaseret foder til svin og fjerkræ, siger Antoine Hubert.
Han mener, at Ynsects produkter især egner sig til smågrise, kalkuner og økokyllinger, hvor kravene til foderet er højest.
"Markedet er enormt, for mange aktører søger nye former for foder og gødning, der ikke belaster miljøet"
Om ti år er industrien veludviklet
En række virksomheder er vokset op omkring produktion af insekter om ti år, forudser Antoine Hubert.
- Så er sektoren veletableret, og den vil også levere ingredienser og snacks til mennesker, lige som virksomheder producerer nye typer af insekter, der lever af andre materialer. Vi kan måske lave protein med insekter, der spiser træ.
Larverne og billerne hos Ynsect spiser restprodukter fra fremstilling af hvede, majs, kartofler, mel, sukker, sprit, stivelse og øl. Men virksomheden tester også restprodukter fra andre verdensdele. Det gælder for eksempel rester fra produktion af ris i Asien og kassava i Afrika.
Antoine Hubert forudser, at Ynsect også vil samarbejde med aktører i bl.a. USA med licensaftaler. Han regner med, at Ynsect om ti år omsætter for 1-2 milliarder euro. Missionen er dog stadig at skabe en mere bæredygtig verden.
Desuden peger han på, at gødningen fra biller er økologisk kompatibel. Dermed kan billernes gødning fjerne kemisk fremstillet kunstgødning fra landbrug og haver.
- I naturen bliver planter og træer gødet af insekter, og vi leverer til landmænd, der dyrker hvede, raps og grøntsager. Vinavlere har fortalt os, at de høster 25 procent mere med insektgødning, siger Antoine Hubert.
Han kalder den sorte bille med det videnskabelige navn Tenebrio molitor for blid og rolig.
- Taber du en på gulvet, kan du samle den op igen, afslutter han.
Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
